Vi bliver ikke klogere...

HØR HISTORIEN SOM PODCAST HER

De klogeste blev født i 1980

Sol er for dag, hvad måne er for …? 

4, 9, 16, 25, 36 ? 64 – hvilket nummer mangler i rækkefølgen? 

Peter, der er 12 år gammel, er tre gange så gammel som sin lillebror. Hvor gammel vil Peter være, når han er dobbelt så gammel som sin bror? 



Sådan lyder 3 typiske spørgsmål i en intelligenstest, der også omfatter spørgsmål om manglende figurer og ord, der skiller sig ud. Spørgsmålene skal teste sproglige, matematiske og logiske evner, og på baggrund af svarene kan man udregne, hvor intelligent en person er.



I årtier er danskernes målte intelligens steget indtil omkring år 2000, hvor udviklingen gik i stå, fortæller Thomas Teasdale, der er lektor emeritus ved Institut for psykologi på Københavns Universitet og en af Danmarks førende eksperter, når det gælder intelligens:

»Er du født i 1980, tilhører du den mest intelligente årgang, der nogensinde er målt i Danmark.«



Thomas Teasdale har forsket i danskernes intelligens blandt andet på baggrund af de tests, forsvaret bruger, når de skal vurdere kommende værnepligtige på Forsvarets Dag – det, der tidligere hed session. Fordelen ved at bruge tal fra forsvaret, når man skal måle årgange og generationers intelligens mod hinanden, er, at testen har været stort set enslydende, siden den blev indført i 1950’erne. Samtidig har alle unge mænd på en årgang gennemført testen, så konklusionerne baserer sig ikke på en lille udvalgt gruppe, men på mere end 2 millioner forskellige danskere.



Svarede du »nat, 49 og 16 år« på de 3 spørgsmål i indledningen, så har du svaret rigtigt.  Selvom 3 små spørgsmål alene ikke kan sige noget entydigt om din intelligens, er der, lidt forsimplet, større sandsynlighed for, at du svarer rigtigt, end at dine forældre ville gøre det.

Forsvarets målinger af intelligens viser, at årgangene af danskere født fra 1940 og frem blev mere og mere intelligente ved sessionen. Sammenligner man folk, der blev født i 1960, med folk, der blev født i 1980, kan man se en fremgang i intelligensen på 10 IQ-point.

»I 1960’erne og 70’erne stiger intelligensen forholdsvis meget. Vi bliver klogere og klogere for hvert årti, og man kan nemt konkludere, at vi, når man måler intelligens i intelligenstes, bliver klogere end vores forældre,« fortæller Thomas Teasdale.

Børnehaver, skoler og sund mad kan hjælpe på intelligensen

Hvorfor stiger intelligensen årgang for årgang i mange år? Og hvorfor stopper stigningen i intelligens med den årgang, der er født i 1980? Mange forskere har spekuleret over de to spørgsmål, og der er flere bud på svar, for det er måske ikke helt simpelt at pege på, hvad der gør os intelligente – og hvad der gør, at udviklingen i intelligensen nu er gået i stå.  

Thomas Teasdale mener, at børnehaver og skoler er en væsentlig forklaring på, at intelligensen er steget:

»De fleste forskere mener, at intelligensen kan udvikle sig gennem skolegang, men jeg vil også inkludere børnehavepædagogik. I den periode, hvor intelligensen stiger i Danmark, bliver det almindeligt at komme i børnehave, hvor vi får udviklet motorikken og de kognitive færdigheder. Kigger man på skolegangen, så stiger og stiger uddannelsesniveauet markant op til år 2000. Der er en stærk sammenhæng mellem antallet af år, du går i skole, og den intelligens, man måler ved session.«

Har du gået i gymnasiet er du lidt klogere...

Forsvarets intelligenstest rummer mere end 70 forskellige spørgsmål, og går man i gymnasiet eller har gået i gymnasiet, svarer man i gennemsnit rigtigt på 43 spørgsmål. Personer, der ikke har gået i gymnasiet eller en tilsvarende uddannelse, svarer rigtigt på 38 spørgsmål. Kombinerer man det, at 5 procent af befolkningen i 1960 gik på gymnasiet, med at måske mere end halvdelen gjorde det i 2000, kan man påvise en sammenhæng mellem uddannelse og intelligens.

»En af forklaringerne på, at intelligensen har toppet, er for mig at se, at der ikke længere sker en udvikling i skolegangen. Vi går ikke årgang for årgang længere tid i skole, og der er ikke flere og flere, der får en gymnasial uddannelse,« siger Thomas Teasdale.

Er en stor hjerne tegn på høj intelligens?

Uddannelse er ikke nødvendigvis hele forklaringen på, hvorfor intelligens stiger, mener Erik Lykke Mortensen, der er professor emeritus ved Afdeling for Miljø og Sundhed på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet:

»Jeg er tilbøjelig til at tro, at der er en sammenhæng mellem stigningen i højde og vores intelligens. Højde kan man se som et udtryk for vores vækstbetingelser, jo bedre og sundere kost vi får, og jo bedre sundhedsvæsen vi har, jo højere bliver vi. Højde er altså et udtryk for, at kroppen udvikler sig optimalt, og dermed udvikler hjernen sig også optimalt.«

Forskere ved ikke meget om intelligensens neurologiske underlag – altså hvor intelligensen sidder i hjernen, eller nærmere: Hvad i hjernens udvikling hænger sammen med intelligens?

»Der er fundet tegn på, at hjernens størrelse har en sammenhæng med intelligensen. Altså jo større hjerne, jo mere intelligent,« siger Erik Lykke Mortensen og forklarer, at nogle forskere ser en sammenhæng mellem underernæring eller fejlernæring og lav intelligens – en faktor, som formentligt primært spiller en rolle i udviklingslande..

»Hvis man får en decideret utilstrækkelig kost, og man mangler næringsstoffer, kan det have effekter på udviklingen af hjernen. Især hos børn, da hjernen skal udvikle sig meget i de første år. Voksne kan nok lidt bedre klare sig med ensidig kost, i hvert fald når vi ser på udvikling af hjernen,« siger Erik Lykke Mortensen.

Brugen af computerspil og computere kan også have påvirket vores hjerners måde at arbejde på. Et andet forskningsprojekt ser på, om der er sket en ændring i måden, vi prioriterer de matematiske discipliner på i for eksempel folkeskolen og gymnasiet, og hvad ændringen betyder for intelligensen.

»I en intelligenstest måler man jo blandt andet de matematiske evner. I forhold til for 50 år har vi i dag måske færre færdigheder i hovedregning, men er bedre til problemløsning. Hovedregningen lader vi lommeregnere og computere om. Jeg tror, der er en mulighed for, at ændret matematikundervisning og brugen af computerspil påvirker den intelligens, vi kan måle,« siger Erik Lykke Mortensen.

Sprøjtemidler lammer insekters nervesystem og kan ødelægge vores hjerner

For at undgå, at insekter angriber og spiser afgrøder på marken, inden de bliver til mad til mennesker og dyr, sprøjter man ofte med insektgifte.

En insektgift virker ved, at den lammer eller ødelægger nervesystemet hos insekterne. Sprøjtemidlerne er godkendte, men studier af børn af kvinder, der arbejder i landbruget eller på gartnerier, har vist, at der er en sammenhæng mellem den mængde insektgift, barnet er udsat for i fosterstadiet og barndommen, og barnets intelligens. Effekten er især påvist ved sprøjtegiften chlorpyrifos, som EU har forbudt salget af fra 1. februar, men som bruges bredt på fødevarer, der dyrkes i andre dele af verden. Forklaringen skal blandt andet findes i hjernens udvikling, fortæller Helle Raun Andersen, der er lektor og ph.d. i miljømedicin på Syddansk Universitet:

»En hjerne, der er under udvikling, er meget sårbar. I fosterstadiet, de første leveår, ja helt frem til teenageårene, sker der en masse biokemiske processer i hjernen, som gør den sårbar for påvirkninger. Celler i hjernen udvikles til  bestemte typer af hjerneceller, og forstyrres den udvikling, kan den ikke gøres om.«

I Danmark har forskerne på SDU forsøgt at kortlægge, hvordan hjernen påvirkes af stoffer i miljøet ved at analysere årgange af børn født på Odense Universitetshospital. De første resultater viser, at der er en sammenhæng mellem ADHD-symptomer hos børn i 2-3 årsalderen.  og den mængde insektmidler, deres mødre har i kroppen under graviditeten. Og lige nu arbejder forskerne med at indsamle data om intelligens i forhold til de stoffer, danske børn er udsatte for. Resultaterne kommer formentligt i løbet af 2020-21.

 

12 farlige stoffer kan med sikkerhed ødelægge børns hjerner

For knap 100 år siden opdagede en ingeniør hos en amerikansk bilproducent, at hvis man tilsatte bly til benzin, kunne man forhøje oktantallet, forbedre ydeevnen og mindske motor-banken i bilerne. En fordel for bilerne, men for mennesket blev 1900-tallets store forbrug af bly en ulempe. Bly ophober sig nemlig i kroppen og har meget store og skadelige effekter på især hjernen. Den amerikanske forsker Herbert Needleman var en af de første til at påvise blys skadelige effekter og se en sammenhæng mellem bly og intelligens. Jo højere indhold af bly i kroppen, jo større var sandsynligheden for, at man havde lav intelligens.

I Danmark har professor i miljømedicin Philippe Grandjean, der er tilknyttet Syddansk Universitet og Harvard University, undersøgt både bly og en række andre stoffer, som mennesker udsættes for:

»Der er absolut ingen tvivl om, at den store mængde bly, vi har udledt til miljøet, har påvirket generationer af danskeres hjerner. Det har kostet os point på intelligensen. Og faren er, at det stadig gør det. Før forbuddet mod blyholdig benzin brændte vi over 1000 tons bly af om dagen på verdensplan. Det bly findes stadig i naturen, på markerne, hvor vores mad gror, i havet og i fiskene.«

Vi bruger ikke bly, men det er stadig farligt!

Bly er ikke det eneste stof, der har en skadelig effekt på hjernens udvikling. Philippe Grandjean har samlet en liste på 12 stoffer, hvor det allerede er bevist, at de skader hjernen. På listen findes ud over bly bl.a. kviksølv, alkohol og 2 sprøjtegifte, der har været brugt til at bekæmpe insekter i landbruget, DDT og chlorpyrifos. Sprøjtegiftene bruges ikke i Danmark længere, men danske forbrugere udsættes for stofferne, når vi spiser vindruer, blommer og bananer fra udenlandske producenter.  

»Vi har overbevisende evidens for, at de 12 stoffer er skadelige, men er det ikke bare toppen af isbjerget? Jeg kan pege på måske 200 stoffer, som jeg og andre forskere er overbeviste om har en skadelig effekt på hjernen og nervesystemet, blandt andet fordi stofferne påvirker skjoldbruskkirtlen, hvis hormoner er så vigtige for vores hjernes udvikling,« siger Philippe Grandjean.  

Giver du dine børn den mest optimale hjerne?

Ud over de 12 skadelige stoffer, der ikke er fuldt reguleret endnu, og de 200 stoffer, der er kraftige mistanker til, findes der op mod 1000 stoffer, vi kommer i kontakt med i hverdagen, og som også kan have en effekt på menneskets hjerne og nervesystem.

»Ved de 1000 stoffer kan man måle en effekt på rotters hjerner. En rottehjerne er lille, så vi må helt klart antage, at stofferne også har en effekt på mennesker, vores hjerner er meget mere komplicerede og dermed og meget mere sårbare.«

Philippe Grandjean mener, at vi skal være bekymrede. For den menneskelige hjerne er mere kompliceret, og vi skal formentlig kun udsættes for en mikroskopisk mængde af de stoffer, der kan skade hjernen, før det har en påviselig skadelig effekt. Derfor bør myndighederne i langt højere grad skride ind, når der er mistanke til forskellige stoffer:

»Man skal spørge sig selv: Giver vi vores børn den mest optimale hjerne? Du er jo en gal mand, hvis du slår dig til tåls med at acceptere en lidt dårligere fungerende hjerne eller et par intelligenspoint mindre, end man kunne have opnået. Du ville jo heller ikke acceptere en nyre eller lillefinger, der ikke virkede 100 procent. Vi gør så meget for at begrænse tobaksrygning, hvorfor så ikke gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte hjernen?« 

Vil du gøre noget selv for at mindske eksponeringen mod de skadelige stoffer, er der en tommelfingerregel:

»Spis økologisk, så udsætter du dig selv for færre skadelige stoffer. Økologisk er jo den naturlige måde at dyrke på, som vi har gjort i århundreder. Det er det konventionelle landbrug, der har tilført en masse kemiske stoffer og sprøjtemidler i forhold til for bare 100 år siden.«

 

Intelligente mennesker lever længere, men succes og livskvalitet er ikke afhængigt af IQ

Siden franske Binet opfandt de første intelligenstests for mere end 100 år siden, har forskere debatteret, om de forskellige tests, der jo primært måler matematisk, logisk, sproglig og rumlig intelligent, overhovedet kan sige noget – eller nok – om, hvor intelligent et menneske er.

»Vores tænkning er meget kompleks, det kan virke ejendommeligt, at man blot karakteriserer folk ved et enkelt tal, men man når forbavsende langt med ét tal, når man skal sige noget om intelligens,« siger Erik Lykke Mortensen, der er professor emeritus på Institut for Folkesundhedsvidenskab på KU og peger på, at forskere har fundet en sammenhæng mellem intelligens og en række andre faktorer: Har du en høj intelligens, er der større sandsynlighed for, at du lever længe, ligesom intelligens har indflydelse på, hvordan det går i tilværelsen. Nogle forskere prøver at koge det ind til, at mennesker med høj intelligens har stor succes i livet, mere nøgternt kan man beskrive sammenhængen sådan: For hver gang intelligensniveauet stiger med 1 point, stiger livsindkomsten med 1,5 procent. Jo højere intelligens, jo højere gennemsnitlig livsindkomst.



Men at anskue intelligens som et mål for succes er alt for ensidigt, lyder det fra Erik Lykke Mortensen:



»Jeg vil sige det sådan, at hvis man anvender intelligenskvotienten med omtanke, kan det være relevant, men intelligens er kun ét aspekt ved et menneske. Der er masser af mennesker, der bidrager meget værdifuldt til samfundet eller med ting, der ikke har noget at gøre med, hvor intelligente de er. For at opnå succes og livskvalitet er det oftest langt vigtigere, hvem man er, og hvilken personlighed man har.«