Trynen i skraldet

Det var en gemen svinepest, der i 1887 satte en stopper for, at affald fra byerne endte som svinefoder på lossepladserne.
Beskidt tryne

Før skraldemanden kom på banen tog grisen skraldet

Det var en gemen svinepest, der i 1887 satte en stopper for, at affald fra byerne endte som svinefoder på lossepladserne. Indtil da havde dagrenovationen stort set ikke kostet kommunerne en krone. Ud over at klunsere først måtte betale afgifter til skraldemændene for at få lov til at prøve lykken i skraldet, kunne landmændene bagefter få lov til at spæde til, for at deres svin kunne stikke trynerne i affaldet.

Verdensberømte møddinger

Helt tilbage til de tidlige
agerbrugssamfund vidner arkæologiske levn om, at mennesket har efterladt
deres skrald i bunker. Resterne fra stenaldermenneskernes 5.000 til
8.000 år gamle afgnavede ben og østersskaller er fundet i et omfang, der
har gjort danske køkkenmøddinger berømte internationalt.

Forbudt for svin

Svinepesten, der affødte et forbud mod svinehold på lossepladserne, betød, at kommunerne nu pludselig måtte til lommerne for at holde byen ren.

Forbuddet førte også til en mere organiseret sortering af skraldet. Der fandtes allerede et skel mellem dagrenovation, der bragte husholdningsaffald og gadefejernes bunker af vejen, og natrenovationen, der måtte slæbe af sted med ildelugtende ådsler og efterladenskaberne i byens lokummer. For eksempel blev grus og hestepærer nu kørt på lossepladsen, mens husholdningsaffald blev genbrugt som foder og gødning.

Kilde: Den ny Danmarkshistorie af Søren Mørch

Læs mere om