Redaktionen anbefaler






Det er ikke lovpligtigt at spænde sin hund fast i bilen. Men gør det for din egen og hundens skyld.
En fri hund på bagsædet er til fare for sig selv og passagererne i bilen. Der er nemlig stor risiko for, at hunden under et sammenstød eller en hård opbremsning vil flyve gennem kabinen, ind i eller gennem forruden og blive slemt skadet.
Alternativt kan den ramme føreren eller andre passagerer – og så bliver alle skadet. Nedenfor kan du læse 3 gode råd til at sikre dig og hunden på farten.
Selen bliver sat fast på bilens almindelige sikkerhedssele og sikrer, at hunden ikke flyver frem i kabinen, hvis ulykken skulle ske. Enten kan hunden sidde på bagsædet i selen, eller den kan ligge på fodpladsen foran eller bagi med hundeselen spændt fast til den almindelige sele.
Har man god bagageplads, kan man med fordel anskaffe sig et kollisionssikret transportbur til hunden. Så kan din hund trygt og sikkert køre med i bilen. Hvis pladsen er trang, kan man købe et nylonbur, det er ikke kollisionssikret, men det gør, at hunden ikke kan flyve frem i kabinen under uheld.
Sæt et gitter eller net op bag førersædet, det forhinderer hunden i at flyve frem i kabinen under uheld.
Kilde: Vibeke Knudsen, kommunikationskonsulent i Dansk Kennel Klub.
Artiklen er opdateret den 12.11.2015
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10