Se, om det støjer, hvor du bor
Hvornår er noget støj?
Støj har ikke nogen fast definition, men vi kender alle sammen følelsen af, at det nærmest gør ondt i hovedet, når vi hører noget, vi egentlig ikke vil høre på.
Støj kan være alt fra hurtigt forbipasserende tog, fly eller biler til skrigende børn og høj musik fra en bar. Lyd bliver også til støj, når en lyd hindrer os i eller vanskeliggør at høre andet.
Støj kan i værste fald slå ihjel
Støj kan medføre forhøjet risiko for diabetes og for at få slagtilfælde, og det er anslået, at mange hundrede danskere hvert år dør for tidligt på grund af støjforurening. Det har flere danske undersøgelser vist.
Støj også kan medføre stress og hormonelle forstyrrelser ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Du kan selv se, hvor meget det støjer rundt omkring i Danmark, på Miljøstyrelsens støjkort, som netop er opdateret. Se kortet her.
Sådan lyder forskellige dB-niveauer
120 dB er smertetærsklen for vores ører
110 dB svarer til høj musik på et diskotek
85 dB er støjgrænsen på arbejdspladser og er også lyden af en passerende lastbil på 10 meters afstand
70 dB svarer til lyden af en håndmixer på 1 meters afstand
55 dB svarer til lyden af et kontorlandskab med snak og andre lyde
20 dB svarer til en stille skov, hvor vinden blæser 1 m/s
Miljøstyrelsen fastsætter vejledende støjgrænser
I Danmark bruger vi typisk vejledende grænseværdier for støj, når man for eksempel skal planlægge et boligbyggeri. Det er Miljøstyrelsen, der vurderer støjniveauer, og hvad der er sundhedsmæssigt og miljømæssigt acceptabelt.
De vejledende grænseværdier er typisk målt ud fra undersøgelser om befolkningsgruppers opfattelse af støj. Der er forskellige grænseværdier afhængig af, hvilke kilder støjen kommer fra, og hvilke områder der er berørt.
- Ved støj fra biltrafik er grænseværdierne for boligområder 58 dB, mens værdien for eksempelvis hoteller ligger på 63 dB.
- Hvis støjen kommer fra jernbaner, må det generelt støje mere. Her er grænseværdien for boligområder 64 dB, mens grænseværdierne for eksempelvis hoteller ligger på 69 dB.
- Ved lufthavne gælder der lavere grænseværdier. Her er den vejledende grænse 55 dB ved boligområder, skoler og hospitaler, mens grænseværdien for eksempelvis hoteller er 60 dB.
- Ved vindmøller gælder dog bindende grænseværdier, som er fastsat af en bekendtgørelse. Vindmøller må simpelthen ikke støje mere end de værdier, der er sat, som lyder således:
For boligområder, sommerhusområder eller lign.: 39 dB (ved 8 m/s) og 37 dB (ved 6 m/s).
For nabobeboelse i det åbne land: 44 dB (ved 8 m/s) og 42 dB (ved 6 m/s).
Prisen på boliger falder, jo mere det støjer
Boligværdien falder med 1-4 procent for hver bar eller café, der befinder sig inden for 100 meter, og hvis støjniveauet er over 75 dB ved en bolig, så falder værdien med op til 20 procent. Det viser en undersøgelse lavet af Erhvervsstyrelsen.
I Københavnsområdet falder boligværdien på et enfamilieshus 1 procent i værdi for hver dB, vejstøj overskrider 55 dB. Ved lejligheder er værditabet mindre. Her falder værdien 0,5 procent for hver dB, der overskrider 55 dB. Det viser sig i undersøgelser, Miljøstyrelsen har lavet.
Det koster at larme i Schweiz
Kigger man sydpå mod Schweiz, er grænseværdier for støj ikke vejledende, men forpligtende. Her koster det bøder, hvis det larmer mere end grænseværdierne.
Det står skrevet i den schweiziske grundlov, at borgere skal beskyttes mod skadelige effekter eller gener. Det koster for eksempel 500 franc at have en defekt lyddæmper på bilens udstødningsrør.
Kilder: Miljøstyrelsen og Miljøstyrelsens undersøgelse: ’Byliv der betaler sig’, Erhvervsstyrelsen, Gate 21: ’Hvidbog om trafikstøj’