Hvad er pseudovidenskab?
Pseudovidenskab er teorier, udgivelser eller forskningsresultater, der udgiver sig for at være videnskab, men ikke opfylder de krav, der er til videnskabelig metode og empiri. Pseudovidenskabelige teorier kan ligne videnskab, men adskiller sig for eksempel ved, at teorierne ikke kan modbevises og ofte kan tilpasses til mange forskellige scenarier.
Pseudovidenskab kan ofte danne grobund for konspirationsteorier, fordi man kan lade sig narre af pseudovidenskabens udklædning som rigtig videnskab.
Sådan kan du beskytte dig selv mod pseudovidenskab. Stil kritiske spørgsmål:
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
1. Hvor kommer nyheden fra?
Når du ser en nyhed, der baserer sig på videnskabelige undersøgelser eller studier, er det en god idé at starte med at kigge på, hvor du har læst nyheden. Er det et anerkendt nyhedsmedie, eller er det en ny hjemmeside, du aldrig har hørt om før?
Vær også opmærksom på, at medier ofte vinkler nyheder og gerne fremhæver sensationselementerne, som for eksempel Politiken.dk’s artikel: WHO: Kød kan give kræft, der kunne få dig til at tænke, at man generelt får kræft af at spise kød, men artiklen beskriver blot, hvordan forarbejdet kød kan indeholde kræftfremkaldende stoffer.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
2. Hvor er forskningen udgivet, og er den fagfællebedømt?
Eftersom alle kan udgive forskning, betyder det meget, hvor den er udgivet. En måde, hvorpå forskere sikrer, at forskningen anerkendes og ikke stemples som pseudovidenskab, er fagfællebedømmelse. Det betyder, at en forskningsartikel kun kan udgives i et anerkendt tidsskrift, som for eksempel Nature, hvis den er blevet vurderet som fagligt korrekt gennemført af andre forskere. Der findes udgivere, som ikke tjekker metoden bag forskningen som for eksempel OMICS International og World Academy of Science, Engineering and Technology (WASET). Her kan du finde forskning, der måske er udført på anerkendte universiteter, men der er ingen garanti for, at forskningen er udført korrekt.
Er det open acces-forskning, altså forskning, der er frit tilgængelig, og som du ikke betaler for at tilgå, kan du tjekke, om du kan finde den i Directory of Open Access Journals’ (DOAJ) database. DOAJ er en online database med frit tilgængelige forskningsartikler. Her er forskningsartiklerne fagfællebedømt efter en fælles standard.
3. Hvem har lavet undersøgelsen, hvor kom pengene fra?
Det er også en god idé at kigge på, hvem der står for undersøgelsen, og hvem der har betalt for den. Staten sætter hvert år penge af til, at forskere kan lave undersøgelser, men det er som regel langtfra nok. Derfor må forskning ofte understøttes af penge fra firmaer eller interesseorganisationer, og her kan der være en skævvridning, fordi disse kan have interesser i, at forskningsresultatet går i en bestemt retning.
4. Hvad handler forskningen om, er det helt ny viden?
Specielt under corona-pandemien udkom en masse nye studier med ny viden, der var lavet på meget kort tid. For eksempel udkom et fransk studie, der viste, at stoffet hydroxyklorokin kunne have en effekt på behandling af COVID-19, mens et andet studie, der blev udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet, viste, at stoffet kunne have alvorlige bivirkninger som dødelighed. Det sidstnævnte studie viste sig at være forbundet med usikkerheder, og derfor valgt tidsskriftet at trække studiet tilbage. Derfor er det en god idé at vente lidt og se, om flere studier peger i samme retning og underbygger den hypotese, der opstilles i en undersøgelse.
5. Hvem er forskningen udført på?
Det har stor betydning for, hvordan vi skal tolke forskningsresultatet, om forskningen er udført på mennesker, dyr eller celler i petriskåle. Er forskningen udført på dyr eller på celler i petriskåle, kan det maksimalt give indikationer af, hvad der kunne være interessant at undersøge i et studie udført på mennesker. For eksempel har et forsøg udført på rotter, som blev udsat for meget store mængder af elektromagnetisk stråling, der ligner den fra 5G-netværket, og derefter udviklede kræft i hjernen, længe været udpeget som bevis på 5G-strålings negative effekt på mennesker. Men resultater fra forsøg på dyr kan ikke sige særlig meget om effekten på mennesker, det kan kun give en indikation af, hvad der kunne være interessant at undersøge, og fordi forsøget udsatte rotterne for ekstremt store mængder stråling, undersøger undersøgelsen altså i princippet kun, om enormt store mængder elektromagnetisk stråling kan give rotter kræft.
6. Er der en statistisk sammenhæng eller en årsagssammenhæng?
At forstå forskellen på statistisk sammenhæng og årsagssammenhæng er fundamental for at kunne forstå videnskabelige resultater. Der er for eksempel en statistisk sammenhæng mellem mennesker, der drukner i en swimmingpool, og mængen af film, Nicholas Cage medvirker i, men det betyder ikke, at der nødvendigvis er en årsagssammenhæng, der binder disse to faktorer sammen. Et studie viste, at mennesker, der spiser mere olivenolie, frugt og grønt, får færre rynker. De glemte dog at tænke over, at mennesker, der spiser meget frugt og grønt, ofte har en anderledes og bedre levestandard end folk, der ikke gør, og dette kunne også være grunden til, at de fik færre rynker. Her var der altså en tredje faktor, der spillede en rolle, som man ikke havde taget højde for i undersøgelsen. Et eksempel på en tydelig årsagssammenhæng er sammenhængen mellem rygning og lungekræft. I begyndelsen vidste man, at der var en tydelig statistisk sammenhæng mellem de to, men efter en del forskning på området har man kunnet fastslå, at der er en reel årsagssammenhæng mellem at ryge og få lungekræft.
7. Kan teorien modbevises eller afkræftes?
Pseudovidenskabelige teorier kendetegnes ved, at de ikke kan modbevises, og derfor er det en god idé at møde teorier, der ikke kan modbevises, med god skepsis. Den østrigske filosof Karl Popper definerede pseudovidenskab som teorier, der ikke kunne afkræftes. Det kaldte han, at de ikke var falsificerbare. Et eksempel, der ofte bliver brugt til at forklare, hvad det vil sige, at teorien kan afkræftes, er Einsteins relativitetsteori. Einstein lavede en klar forudsigelse og udregning af, hvordan fjerne stjerners lysstråler ville blive afbøjet i kraft af solens tyngdekraft. Dette blev bevist under en solformørkelse, og derfor kan teorien regnes for at være falsificerbar, fordi den kan modbevises eller afkræftes. Popper så derfor teorier som for eksempel astrologi som pseudovidenskab, fordi den kun søgte tegn på bekræftelse af teorien. Skete der for eksempel noget i ens liv, der passede sammen med et horoskop, kunne det derfor være bevis for, at teorien var sand, men fordi teorien ikke er falsificerbar, kan den ifølge Popper ikke gælde som videnskab.
Kilder:
Philosophy of science af Samir Okasha (bog)
Studiet af rotter og stråling
Studie af erhvervsfundet forskningsbias
Politiken artikel om kød og kræft
Hydroxyklorokinstudier
Studie af sammenhængen mellem olivenolie og rynker
