Røræg skal kun røres i starten og derefter skrabes fra bunden af panden eller gryden.
”Konsistensen af røræg – og for den sags skyld også omeletter – afhænger meget af, hvor gamle æggene er,” fortæller Lars Sonne-Hansen, der er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom og forstander på Suhrs Højskole.
Der er to hvider i et æg. En, der er tyndere, og en der er lidt tykkere, som ’sidder fast’ rundt om blommen. Efterhånden som ægget bliver gammelt, bliver den tykkere hvide tyndere og hviderne flyder sammen.
”Når hviden først er blevet tynd, ændrer den teknisk set meget karakter. Ægget kan fint spises og bruges til mange ting, men der, hvor konsistensen af ægget har betydning, som for eksempel i omeletter og røræg, vil man kunne fornemme en forskel, hvis ægget ikke er friskt,” siger han.
Test et ægs friskhed ved at slå det ud på en tallerken og se, hvordan det reagerer. Hvis det er frisk, står blommen rimeligt højt, og der er hvide hen over blommen.
Det hedder røræg, fordi man skal røre ægget sammen i en skål, inden massen varmes op. Men så skal man heller ikke røre længere.
”Når æggemassen er kommet op på panden eller i gryden, skal man skrabe det fra bunden, efterhånden som massen stivner. Men husk nu at give det ro til at sætte sig. Man skal ikke mose alt for meget rundt i det. Så ender man med en gummiagtig masse,” fortæller Lars Sonne-Hansen.
Måske har man styr på at lave røræg til 2-3 mennesker, men hvis man skal lave brunch til en hel flok gæster, kan det drille.
”Når man skal lave større portioner, opfører tingene sig ofte anderledes, og det er faktisk svært at lave røræg til mange. Hvis det ikke skal gå i fisk, skal man sørge for at have en meget større gryde," siger husholdningsøkonomen.
Man skal også huske, at der ikke må være for meget i gryden ad gangen, for når massen er stor, risikerer man, at den kommer til at koge, eller at røræggene bliver stegt. Så det er en god idé at skrue lidt ned for varmen og i stedet lave store portioner ad flere omgange.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
