Reparation af mørtelfuger i murede facader

Hvorfor er det vigtigt at vedligeholde fugerne i murede facader?

Mørtelfuger har ikke kun en betydning for helhedsindtrykket af din facade – de har også en betydning for tætheden og holdbarheden af murværket. Derfor er det vigtigt, at fugerne i dit murværk er udført korrekt, og at eventuelle skader bliver udbedret løbende.

Hvis der mangler fuger mellem stenene, eller er de ødelagte, kan det være medvirkende årsag til, at murstenene nedbrydes hurtigere. I meget voldsomme tilfælde kan dårlige mørtelfuger også være årsag til alvorlige fugtskader inde i huset.

Fugerne i murværk udføres enten under selve opmuringen eller efter murværket er opført.

Hvis fugerne bliver lavet, efter murværket er opført, skrabes mellemrummet mellem murstenen ud, så der er en ens afstand fra forsiden af murværket og ind til den mørtel, der binder murstenen sammen. Derefter fuges der med mørtel med en fugeske. Fugerne trykkes hårdt, så de er tætte og uden luftlommer bag.

Fuger kan have mange forskellige udformninger. Typiske former er:

• Skrabefuger, som er fuger, der ligger plant med forsiden an murstenen Tilbageliggende fuger, som ligger nogle milimeter bag murstenenes forside.
• Vandfalsfuger, som er en tilbageliggende fuge, der skråner.
• Forskellige dekorative fuger, der rager ud over murstenenes overflader, og som kan være både kantede eller runde.

Hvilke skader på fugerne skal du se efter?

Fugernes tilstand vurderer du ganske enkelt ved at gå en tur om dit hus og se på murværket.

• Er fugerne mellem murstenene hele?
• Fylder fugen stadig mellemrummet mellem murstenene ud?
• Er overfladen på fugerne hel og uden større afskallinger?
• Er der huller efter murbier? 
• Er der steder, hvor fugen mangler helt?
• Er der revner i fuger eller mursten?
• Er der revner over vinduer og døre eller ved gesimser og udhæng?
• Er der frostsprængte mursten?

Hvis fugerne er hele, fine og uden huller, så er der en god chance for, at fugerne er gode og stærke. Hvis der derimod er mange revner i fugen eller er steder, hvor fugen helt mangler, så er det tid til at få murværket fuget om.

Måske er det nok med at udføre småreparationer af begrænsede områder. Hvis fugerne derimod er meget medtagne, kan det være nødvendigt at fuge murværket om på hele husets facade.

Hvordan reparerer du mørtelfuger?

Det kræver en sikker hånd at kast sig ud i at reparere mørtelfuger selv, så det kan være en god idé at overlade opgaven til en murer, især hvis der er tale om større udbedringer af skader.

Har du sat dig for selv at udbedre skaderne på dit murværk, er der en række ting, du skal være opmærksom på for at opnå det bedst mulige resultat.

Hvordan fjerner du den gamle fuge?

Inden du kan begynde at fuge op på ny, skal du først og fremmest fjerne den gamle fuge. Udkradsning af fuger udføres ofte med en særlig maskine, men du kan i nogle tilfælde også klare det med håndkraft, hvis omfanget ikke er for stort.

Du kan selv lave en fugeskraber ved at hamre et søm i enden af en pind. Herefter klipper du sømhovedet af i en afstand, så sømmet får den ønskede længde (min. 13 mm).

Hvor dybt, du skal kradse fugen ud, varierer og afhænger af skaden på fugen.

Som udgangspunkt skal du skrabe ud, til du når ind til en bæredygtig mørtel. Det kan dog være lidt svært at vurdere, hvornår man rammer en bæredygtigt mørtel Er du i tvivl, kan det anbefales, at du skraber ud i mindst 13 mm's dybde fra den færdige fuges underside.

Er der huller efter fx murbier, bør du kradse ud i 25 mm’s dybde, eller til du når ind til en bæredygtig mørtel. Når du har kradset fugen ud, skal du fjerne al fugestøv og mørtelrester med trykluft eller en kost. Herefter skal du fugte (forvande) murværket, og først derefter kan du begynde omfugningen.

Du bør ikke omfuge i direkte sol, da fugen vil tørre ud for hurtigt med risiko for, at den efterfølgende vil revne.

Du kan afslutte arbejdet med afsyring, for at få de sidste mørtelrester af murstenene. Hvis du vil afsyre, skal det ske mindst 24 timer efter omfugningen.

Vær opmærksom på, at mange af de nyere murstenstyper ikke tåler afsyring. Hvis du vil være på den sikre side, skal du, i stedet for at afsyre, børste mørtelresterne af. Det kan betyde, at der kan komme et hvidt/gråligt skær over muren, som dog forsvinder efter et års tid.

Særligt nedbrudt murværk

Hvis murværket i din facade er meget nedbrudt, kan det være nødvendigt at udskifte murstenene i større områder, bl.a. over eller omkring vinduer og døre.

Det kan være omstædigt, at skaffe gamle eller brugte mursten, som falder godt ind i det eksisterende murværk. Rent æstetisk har det dog en væsentlig betydning, at du erstatter de ødelagte sten med nogle, der så vidt muligt minder om de gamle, så huset bevarer det ensartede udtryk.

Du kan evt. lægge rustfaste og profilerede armeringsstålstænger (6 mm tykke) ind i de vandrette fuger omkring sætningsrevner, for at stabilisere murværket.

Jernstængerne skal lægges i hver 3. fuge. De bør have en længde på ca. 50 cm, så der er 25 cm på hver side af revnen. For at der er plads til stængerne, skal der skrabes mindst 25 mm ud i fugen.

Jernstængerne lægges ind, og der fuges lokalt med ren cementmørtel. Hvis jernet kommer i kontakt med kalkmørtel vil det ruste.

Selve fugearbejdet udføres med en fugeske. Det kræver øvelse at få en fuge jævn, og det kan anbefales at få en murer til at udføre arbejdet.

Hvilken type mørtel skal du vælge?

Fugemørtler kan lidt forenklet deles op i to typer:

• Hydraulisk kalkmørtel (KKh-mørtel), der har kalk som bindemiddel, og som stammer helt tilbage fra 1700-tallet. Det bruges især til restaurering af ældre murværk og murværk, der er fuget med kalkmørtel. Det er en lidt svagere mørtel end den ”moderne” kalk-cement-mørtel. Hydraulisk kalkmørtel blev anvendt helt frem til 1970’erne.
• Kalk-cement-mørtel (KC-mørtel), der har cement som bindemiddel, er en nyere og meget udbredt mørtel, som stammer fra sidst i 1800-tallet. Den bruges i al moderne muret byggeri.

Når du skal vælge, hvilken mørteltype du skal bruge, skal du tage hensyn til, hvilken type mørtel, der er anvendt i det eksisterende murværk. Du får det bedste resultat, hvis du bruger en mørteltype, der er i familie med den eksisterende fuge.

Det er vigtigt at kende styrken i den eksisterende fuge for at kunne vælge en mørtel, som passer i styrke. Fugens styrke og type kan enten fastslås af en erfaren murer, eller du kan indsende en prøve til undersøgelse hos Teknologisk Institut (murerafdelingen).

Generelt kan man sige, at en grå fuge indeholder cement. Jo mere grå, jo mere cement. En beige fuge er ofte helt - eller næsten helt uden cement.

Man bør ikke vælge en fuge, der er væsentlig stærkere end den eksisterende fuge, da det vil øge risikoen for, at fugen vil skalle af.

Mange omfugninger af murede huse bliver i dag udført med byggemarkedernes mest udbredte mørtel, som i langt de fleste tilfælde er for stærk, men også har en helt anden farve (lys grå) end de eksisterende fuger. Det er synd, da det giver et langt bedre resultat at vælge en mørtel, der passer til det eksisterende murværk.

Skal du have farven på en mørtel og den rette styrke til at gå op i en højere enhed, er det muligt at putte farvestof i mørtlen, så den nye fuge både får den rette styrke og samtidig matcher den eksisterende fuge. Der vil dog altid kunne ses en farveforskel mellem den gamle og nye fuge. Hvis du vil være sikker på at få ensfarvede fuger i hele facaden, vil det være nødvendigt at omfuge hele facaden.