Må man bruge bagepapir flere gange?

Kan man genbruge bagepapir, og skal bagepapir sorteres som papiraffald? Her får du den lynhurtige guide til, hvordan bagepapir skal genbruges og sorteres

Kan bagepapir bruges flere gange?

Ja, du kan godt bruge bagepapir flere gange. Dog skal du være opmærksom på, at bagepapiret ikke har været udsat for for høje temperaturer og er blevet brunt og brændt, for bruningen danner skadelige stoffer, som kan blive overført til din mad.
Har du lavet småkager til eftermiddagskaffen og skal bage pizza til aftensmad, kan det være en dårlig idé at bruge samme stykke bagepapir, da der kan sidde rester af f.eks. sukker og fedtstof på papiret. 

Må man vende bagepapiret og bruge det igen?

Ja, der er ikke noget problematisk ved at vende bagepapiret og bage på det igen, da siderne er ens. 
 

Tip: Krøl bagepapir

Krøl bagepapiret let, hvis det ruller sammen på pladen. Når papiret er let krøllet, bliver det, hvor det skal. 
 

kan man pakke fødevarer ind i bagepapir?

Ja, du kan godt pakke madvarer ind i brugt bagepapir, hvis du f.eks. er løbet tør for madpapir. Dog skal du være opmærksom på, at sukker, fedtstof eller andre rester fra bagepapiret kan smitte af på maden.
Desuden kan det være værd at vide, at du omvendt ikke kan benytte madpapir som bagepapir, da madpapir er beregnet til kolde madvarer.

Skal det sorteres som papiraffald? 

Nej. Brugt bagepapir kan være forurenet med fødevarer og kan derfor ikke genanvendes, så bagepapiret skal i skraldespanden med restaffald. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Bagepapir uden PFAS

Siden 2014 har der ikke været PFAS eller andre fluorstoffer i Coops bagepapir. Faktisk var Coop de første i verden til at udfase PFAS i bagepapir. I 2020 indførte den danske regering et nationalt forbud mod al brug af fluorstoffer i mademballage af pap og papir. I dag bruger man i stedet silikone til at gøre bagepapiret vand- og fedtafvisende.

 

Det nationale forbud mod PFAS i bagepapir betyder, at bagepapirsproducenter ikke må skrive ”Fri for PFAS” på bagepapiret. Som producent må man nemlig ikke anprise med et lovkrav, der 
gælder alle.