Parforhold

Lykkeforsker: Du er ikke din egen lykkes smed

Vores genetik er i høj grad med til at gøre os danskere så meget lykkeligere end andre. Læs også, i hvilke situationer vi er mest lykkelige. Meik Wiking, der er direktør for Institut for Lykkeforskning, svarer på spørgsmål om lykke.

Mennesker har generelt deres mest lykkelige øjeblikke, når de gør noget aktivt sammen med andre mennesker.

Hvorfor skal Samvirkes læsere bruge 4 minutter på at læse en artikel om lykke? 

»Lykke er den ultimative motivation og noget, mange af os efterstræber, derfor er lykke interessant. Og så skal vi ikke slå os selv så meget i hovedet, hvis vi ikke er så lykkelige. For en del af vores lykke er styret af vores gener, og den kan vi ikke påvirke eller styre. Men en del af vores lykke kan vi selv påvirke. Præcis som med vores sundhed, der også både afhænger af vores gener og vores livsstil.«

Med al den forskning, du har læst, hvad er så de vigtigste årsager til, at folk føler lykke? 

»De relationer, man har til andre mennesker, er helt afgørende for vores livstilfredshed og dermed vores lykke. De nære relationer er vigtige for lykkefølelsen, og det, at vi føler os set, hørt og rummet af andre mennesker, og at vi føler, at vi har nogen at gå til, hvis vi har problemer, gør os også lykkelige.«

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Kan du give eksempler på, hvornår vi mennesker er mest lykkelige? 

»Mennesker har generelt deres mest lykkelige øjeblikke, når de gør noget aktivt sammen med andre mennesker. Det kan være alt fra at samle svampe, fotografere bygninger eller spille rundbold sammen. Der findes forskning, der viser, at vi er mest lykkelige, når vi har sex, og mindst lykkelige under transport, og når vi holder møder med vores chef.«

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvor meget af vores lykkeniveau er bestemt af vores gener?

»Forskning viser, at 20-80 procent af vores lykkeniveau er styret af vores gener. Jeg tror ikke på de 80 procent, men nærmere på omkring 50 procent. Vi fødes simpelthen mere eller mindre lykkelige, fordi vores genetik styrer, at nogle mennesker er lykkeligere end andre. Tvillingestudier viser blandt andet, at enæggede tvillinger har cirka det samme lykkeniveau, uanset om den ene tvilling er gift, har et godt job, motionerer, mens den anden hverken har kæreste, job eller dyrker motion. Desuden gælder det, at vi næsten altid vender tilbage til vores grundlykkeniveau efter en stor glædelig begivenhed eller efter en ulykke.«

Hvis generne har så afgørende betydning for vores lykkeniveau, kan man så træne sig til et højere lykkeniveau? 

»Ja, det kan man godt. Der findes evidensbaserede studier, der viser, at eksempelvis det at skrive taknemmelighedsjournaler, hvor man hver dag noterer 3 ting, man er taknemmelig for, øger ens lykkeniveau, fordi man fokuserer på det, der gik godt, i stedet for at fokusere på, hvad der gik dårligt.«

I din bog »Lykken under lup« beskriver du et studie, der viser, at jo mere en befolknings genetiske profil ligner den danske, jo højere ligger landet i lykkemålinger. Så vores gener gør os åbenbart meget lykkelige i Danmark, men det kan andre lande vel ikke efterligne. Kan andre lande så lære noget af os for at blive mere lykkelige?

»Ja, det kan de godt. Der er stor interesse for Danmark for tiden, fordi vi scorer så højt i lykkemålinger. Noget af det, vi kan i Danmark, er at hæve bunden af samfundet og gøre de svageste mindre ulykkelige. Det kan godt inspirere andre lande til at arbejde hen imod den høje tryghed, velfærdsstaten giver med adgang til sundhedsydelser, gratis uddannelse og en relativt generøs understøttelse, hvis man mister sit job. Grundlæggende er vi gode til at reducere ekstrem ulykke gennem vores politik og de betingelser, vi har. Og nej, andre lande kan ikke efterligne vores genetiske profil, men det kan være, der er kommercielt potentiale for danske sædbanker i udlandet. Ha ha ha.«

Der er forskellige måder at måle lykke på. Kan du forklare, hvilke type lykkemålinger vi danskere scorer højt i, og hvilke vi scorer mindre imponerende i?

»Lykke kan inddeles i tre forskellige dimensioner. Den 1. er, når man spørger ”Hvor tilfreds er du med dit liv?” Her træder man et skridt tilbage og kigger på sit liv, og det er her, danskerne klarer sig rigtig godt. Den 2. dimension er humøret i dagligdagen, hvor man kigger på humøret i går og svarer på, hvor glad, trist, elsket man følte sig i går. Når man spørger danskerne, hvor lykkelig de var i går, så scorer vi knap så godt i lykkemålingerne. Den 3. dimension handler om det meningsfulde liv. Her ligger Danmark rimelig gennemsnitligt i lykkemålingerne.«

Vi er verdens mest lykkelige land. Samtidig er Danmark det land i verden, hvor flest spiser lykkepiller. Er det ikke et paradoks? 

»Man kunne godt tolke det sådan, at i de lande, hvor færrest får udskrevet lykkepiller, er der ikke nogen mennesker, der er deprimerede. Men jeg tror, de lande har lige så mange mennesker, der lider af mentale udfordringer, men de får bare ikke tilbudt behandling. Det, at vi er et samfund, der anerkender, at folk har depressioner eller lider af andre mentale udfordringer, synes jeg er en god ting. Så for mig er det ikke et paradoks, for selvom vi klarer os godt i lykkemålingerne, så har vi stadigvæk udfordringer i Danmark, og der er folk, der slås med rigtig mange ting. Så det vil være mere korrekt at sige, at Danmark er verdens mindst ulykkelige land.«

Hvis man som dansker føler sig ulykkelig, deprimeret eller man har selvmordstanker, vil det så i teorien hjælpe at flytte til et land, hvor det generelle lykkeniveau er lavere?

»Det er sværere at være ulykkelig i et ellers lykkeligt samfund. Og vi kan se, at lykkelige lande har lidt højere selvmordsrater. Fordi vores ulykke bliver sat i et stærkere relief. Man kan sige, at det vil øge lykkefølelsen at blive eksponeret over for folk, der også har det svært, så man ikke kun sammenligner sig selv med dem, der har det bedre end en selv.«