Kær and har mange navne, men når to tredjedele af alle danskere juleaften sætter tænderne i en andesteg, er der reelt kun tale om to forskellige racer; enten er en Peking-and eller en Berberi-and.
Man kunne ellers forledes til at tro, at der var tale mange flere, når man står på hovedet i supermarkedet for at finde det bedste til den store aften. Men ét er racen – noget andet er opdrætsmetoden. Her er en oversigt over, hvad der er hvad:
Peking-and
- kaldes også Almindelig Landand, Dansk And, Traditionel And eller Maple Leaf-and.
- Peking-anden nedstammer fra den vilde gråand. Som navnet antyder, kommer racen oprindeligt fra Kina. I slutningen af 1800 tallet kom de til USA og Europa.
- Peking-anden er en svømmefugl. Derfor har den et lidt større fedtlag, som igen betyder et lidt større svind ved tilberedningen.
- Skindet på en Peking-and bliver typisk mere sprødt end på en Berberi-and.
- Ænderne slagtes efter 36 til 56 dage.
- En Peking-and vejer typisk 2.400 – 3.800 gram.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Berberi-and
- kaldes også Moskus-and, Canard eller Canette.
- Berberi-anden er den tamme udgave af en Moskus-and.
- Berberi-anden stammer oprindeligt fra områder i Central- og Sydamerika med et tropisk klima, men den klarer sig også i noget køligere omgivelser - for eksempel Frankrig, der opdrætter hovedparten af de Berberi-ænder, som bliver solgt i Danmark.
- Fra naturens side er Berberi-anden en flyvefugl. Det betyder, at den har mere brystkød og knap så tykt et fedtlag.
- Berberi-andens skind bliver typisk ikke så sprødt som på en Peking-and – til gengæld er den mere kødfuld.
- En Berberi-hun kaldes en ’Canette’.
- En Berberi-han kaldes en ’Canard’.
- Berberi-ænder slagtes efter minimum 42 dage
- En Berberi-and vejer typisk 3.400 – 4.600 gram.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Hvordan er anden opdrættet
Generelt samme produktionssystem som ved staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.
Ænderne har mere plads og en højere slagtealder end fritgående dyr. Hvis dyrene mærkes med betegnelsen ”Frilands – fuld frihed”, er der intet hegn omkring hønsegården.
Økologiske ænder opdrættes i store træk som frilands-ænder, men der skal anvendes økologisk foder, og der er særlige regler for, hvilke ingredienser der må indgå i foderet. Det er Plantedirektoratet, der fører tilsyn og kontrol med økologisk foder til fjerkræopdræt.