Hvad er det hvide snit?

Det hvide snit

Den portugisiske neurolog Egas Moniz opfandt operationen "Det hvide snit". I 1935 begyndte han at udføre operationen på psykisk syge. Patienten blev bedøvet, et stykke af hjerneskallen blev blotlagt, og der blev boret to små huller. Professoren eksperimenterede først med at sprøjte alkohol ned i hjernen. Senere skar han et snit på omkring en centimeter i diameter.

Formålet var at snitte nervebanerne i de forreste dele af hjernen over, da det dengang formodedes, at tanker og ideer blev lagret i hjernens nerveforbindelser. Sindssygdomme var tankeprocesser, som var fikserede og opretholdtes af nervebanerne i frontallapperne. Hvis man skar disse nervebaner over, kunne man fjerne unormale tanker og adfærd. Foto: Instruktionstegning for lobotomi. Fra W. Freeman & J. Watts: Psychosurgery, USA 1950

Nye amerikanske metoder

Andre læger viste også interesse for den nye hjernekirurgi. I 1936 lavede de to amerikanske læger Walter Freeman og James Watts for første gang et hvidt snit. De udviklede metoden, så de i stedet borede huller i områderne omkring patientens tindinger. Dermed kunne de føre et instrument horisontalt ind i frontallapperne og foretaget et snit. De kaldte indgrebet for lobotomi. I 1945 videreudviklede Walter Freeman metoden og introducerede en forenklet operation. Et issyllignende instrument blev ført op langs næseryggen og ind gennem tårekanalen. Med en hammer blev instrumentet banket gennem kraniet ved øjenhulen og videre ind i frontallapperne. Det hele kunne klares på 7 minutter. Bedøvelsen udgjordes af en serie elektrochok. Foto: Fra W. Freeman & J. Watts: Psychosurgery, USA 1950

Det hvide snit i Danmark

I Danmark blev den første patient behandlet med det hvide snit i 1939, og fra 1944 begyndte operationerne at blive udført i større omfang. Patienterne kom fra statshospitalerne. I 1946 havde næsten alle de statslige sindssygehospitaler fået patienter lobotometeret. Nykøbing Sjælland havde i løbet af årets 8 første måneder fået 30 patienter opereret. 1948 og fem år frem steg antallet af lobotomier. Omkring 2.200 operationer blev foretaget alene fra statens sindssygehospitaler fra 1946-56. Ikke bare psykiaterne var begejstrede for den nye behandlingsmetode. Også de danske myndigheder bevilligede penge til udførelsen af operationerne. Ingen – heller ikke pressen - problematiserede for alvor operationerne. Foto: Stuegang på Middelfart Sindssygehospital i 1940erne. Fra Middelfart Museum

De lobotomerede

Det hvide snit blev især brugt på patienter, som led af skizofreni. Disse patienter havde ikke udsigt til en forbedret tilværelse, som ofte blev tilbragt på sindssygehospitalerne. Især patienter med symptomer som aggression, uro, ødelæggelsestrang og urenlighed blev indstillet til lobotomi. Hjerneoperationerne blev også brugt som disciplinering af psykopater, som var den mest krævende patientgruppe. Men også patienter med tvangsneuroser, som var rolige og ikke krævede så meget af personalet, blev indstillet. Patienterne havde sjældent fået andre behandlinger, før de fik det hvide snit. På Sindssygehospitalet i Vordingborg havde ca. 7 % af de opererede patienter ikke fået anden behandling inden lobotomien. Over 26 % havde kun fået én anden behandling. Foto: Patientstue på Middelfart Sindssygehospital. Fra Middelfart Museum

Kvindernes snit

Kvinder blev i højere grad end mænd indstillet til det hvide snit. På Sindssygehospitalet i Vordingborg var 68,5 % af lobotomipatienterne kvinder. Der var ingen særlige medicinske grunde til det højere antal kvinder. Datidens kønsroller og forskelligt syn på mænd og kvinder kan være end af forklaringen. De kvindelige patienter blev ofte opfattet som værre end de mandlige. Uro, aggressivitet, at svare igen og bande blev anset for at være mere alvorligt, når en kvinde stod bag. Kvinder blev desuden indstillet til operationen tidligere end mandlige patienter, de havde gennemgået færre andre behandlinger, og der var langt flere unge kvinder, som blev opererede. Helt unge kvinder ned til 14 år blev hjerneopererede. Foto: Kvindelige patienter på Middelfart Sindssygehospital cirka 1900, dvs. før patienterne blev udsat for det hvide snit. Fra Middelfart Museum

Udviklingshæmmede børn

Børn fra Åndssvageforsorgen blev også hjerneopererede med det hvide snit. Børn helt ned til 6 år blev udsat for den mest radikale form for lobotomi, hvor hele den hvide substans blev skåret over. Andre børn blev hjerneopereret flere gange. Alene på Rigshospitalet blev der fra 1948 til 1958 lobotomeret mindst 20 børn under 14 år. Fra 1954-72 blev i alt 54 åndssvage børn opereret. Foto: Børn på en institution hørende under Åndssvageforsorgen Fra Forsorgsmuseet

Følgevirkningerne

Kramper, gentagende krampeanfald, inkontinens og opkast var de mest hyppige følger hos patienterne. Men også apati, demens, lettere mani, aggressivitet, fjoget, infantil eller lad adfærd er beskrevet i patienternes journaler. Der kunne også ske ændringer i patienternes personlighed, eksempelvis registreredes mødre, som efter operationen ikke længere var kærlige over for deres børn, men virkede emotionelt hårde. Når lobotomerede patienter døde, viste obduktionen som regel, at operationen havde forårsaget utilsigtede skader i hjernen. Mange patienter blev aldrig udskrevet fra sindssygehospitalerne efter lobotomi. 40,7 % var stadig indlagt 10-40 år efter indgrebet, viser tal fra Sindssygehospitalet i Vordingborg. Foto: Et træ tegnet af en lobotomeret patient. Fra Middelfart Museum

Det sidste hvide snit 

Det sidste hvide snit blev udført på Rigshospitalet i 1983. På det tidspunkt var kritiske røster i lyde i offentligheden, men først i 1982 blev der lavet en større undersøgelse af metoden. Herefter blev det besluttet, at ethvert psykokirurgisk indgreb krævede skriftligt samtykke fra patienten og kun måtte foretages efter godkendelse fra et lægeråd nedsat af Sundhedsstyrelsen. Mindst 4471 hjerneoperationer er blevet foretaget i Danmark frem til 1983. Ingen andre lande har så høje tal i forhold til befolkningens størrelse. Foto: Porten til Middelfart Sindssygehospital, 1928. Fra Middelfart Museum. Kilde til al tekst: "Det hvide snit" af Jesper Vaczy Kragh.