Hvad er deja-vu?

Hjernen tager fejl

Lige præcis de ord har du da sagt før, her i stuen, og jeg tænkte lige præcis de her tanker. Deja-vu, som på fransk betyder ”allerede set”, er et fænomen, de fleste af os har oplevet. Men den scene, der udspiller sig  i et deja-vu, har vi modsat navnet ikke oplevet før. Det forklarer Anders Gade, lektor og hjerneforsker ved Københavns Universitet. Hjernen tager fejl, så at sige.

»Hjernen finder en bekendthed med noget, den ikke har oplevet tidligere. Hvor i hjernen deja-vu opstår, har været genstand for megen diskussion og en del forskning peger på, at fænomenet ligger uden for hippocampus, den del af hjerneområdet, som har med hukommelse at gøre,« siger han.

Vi har to former for erindring

I vores hjerne findes to former for erindring, forklarer Anders Gade. Den ”ægte” erindring er den, vi aktiverer fra vores episodiske hukommelse i hippocampus. Det gælder eksempelvis, når vi skal huske, hvad vi fik at spise i lørdags.

Når vi genkender en person eller en situation, så aktiveres også en mere ubevidst genkendelse. Vi husker ikke noget bestemt, men oplever i stedet en fornemmelse af genkendelighed. Det er den anden form for erindring.

Mange hjerneforskere mener, at deja-vu opstår i et kredsløb af hjernen, som handler om genkendelse, uden det samtidig forbindes med det at huske.

Deja-vu er hurtigt glemt

Anders Gade sammenligner deja-vu med situationen, hvor du falder i snak med en person, du møder på gaden, men ikke kan huske, hvor du har mødt vedkommende før.

»Pludselig, mens du står i samtalen på gaden, går det op for dig, hvor du kender personen fra. Så kan du huske omstændighederne, og hvor I mødtes. Det er forskellen på genkaldelse og bekendthed,« forklarer hjerneforskeren.

Ved et deja-vu kan der være et element i den scene, man oplever, som man rent faktisk har mødt før, som narrer en til at tro, at hele oplevelsen er bekendt.

»Deja-vu er så flygtigt et fænomen, og viden omkring det er afhængig af, at du kan fortælle om det efterfølgende. Derfor er det svært at præcisere for fagfolk, hvad der præcist sker.«

Epilepsipatienter oplever ofte deja-vu

Det er selvsagt ikke muligt for læger at kigge ned ind i kraniet på folk, når de oplever fænomenet.

Epilepsipatienter med forstyrrelser i den del af hjernen, der har med hukommelse at gøre, oplever ofte deja-vu lige i begyndelsen af et epileptisk anfald.

 »Hos de patienter har lægerne mulighed for at se, hvad der sker i hjernen, i forbindelse med et kirurgisk indgreb. Den dominerende forståelse er, at der er tale om abnorm aktivitet i hjernen hos epilepsipatienter, når de oplever et deja-vu,« siger Anders Gade.

Abnorm aktivitet i hjernen eller ej – deja-vu er stadigvæk forbundet med en vis mystik, også i lægeverdenen.