For klimaets skyld (og din sundhed): Vi skal have flere fisk på disken

Vi kunne spise mere fisk og skaldyr, men gør det ikke

Hvis vi ville, kunne vi hente fisk og skaldyr op fra havet ved den nærmeste kyst, tilberede dem og servere et måltid til familien, som er stort set CO2-neutralt. Muligheden er nærliggende, for de danske farvande bugner af fisk og skaldyr. Men vi spiser dem ikke. Muslinger, blæksprutter og industrifisk som brisling ryger ud af landet, tilbage i havet eller bliver forarbejdet til grisefoder. Kun sjældent rammer de en middagstallerken her i landet, selvom fisk og skaldyr ellers rummer fordele for både sundhed og klima. 

I en ny undersøgelse lavet af Coop Analyse for Samvirke svarer 24 procent, at de aldrig eller næsten aldrig spiser fisk til frokost. Og ser vi på middagstallerkenen, er det endnu sværere at få øje på fisken: 27 procent svarer, at de aldrig eller næsten aldrig spiser fisk til aftensmad. De officielle anbefalinger lyder på 350 gram fisk og skaldyr om ugen, hvilket svarer til fiskepålæg flere gange ugentligt og fisk til aftensmad mindst 2 gange om ugen. Det er med andre ord et mindretal af danskerne, der følger anbefalingerne.

Når vi spiser fisk, er det oftest laks, men langt den største del af laksen er opdrættet, og det er ikke uproblematisk. Det danske marked får de fleste laks fra opdræt i Norge, og efterhånden er de norske myndigheder bekymrede for, om der simpelthen er for mange lakseopdræt i havet. Laks i opdræt går meget tæt sammen i bure i havet. De plages af lakselus, og der slipper rester af foder, næringsstoffer fra fiskenes afføring samt veterinærlægemidler ud – og det påvirker de vilde fiskebestande negativt.

Og mens vi selv henter opdrættet laks hjem fra Norge, så eksporterer vi i høj vores egne fisk og skaldyr. I 2018 sendte vi hele 924.129 tons fisk og skaldyr ud af landet. 

»Danmark er en fiskerination på grund af vores beliggenhed, men vi spiser hovedsageligt torsk og opdrættet laks – ofte fra Norge. Samtidig er vi en af de største eksportnationer i Europa. Vi fanger utroligt meget brisling og virkelig mange blåmuslinger, som vi eksporterer. Vi fanger også blæksprutter, men vi sælger det meste til udlandet, fordi vi ikke har tradition for at spise dem herhjemme,« siger Henrike Semmler Le, som er seniorrådgiver for hav og fiskeri i WWF Verdensnaturfonden. 

Hvorfor har vi kun makrel?

I 2017 blev der fanget 240.000 tons brislinger herhjemme. Brislingen er en lille industrifisk, som bliver brugt til fiskemel, der er rigt på protein og bruges til dyrefoder, blandt andet til smågrise, fjerkræ og i dam- eller havbrug. Men hvis vi spiste alle brislingerne direkte i stedet for at fodre andre dyr med dem, ville brislingerne kunne dække en femtedel af hver danskers proteinbehov hver dag.

Og vi bør spise dem, lyder det fra flere kanter: 

»Det er en fantastisk fin lille spisefisk. Den er i sardinfamilien, og det er Nordens svar på en sardin,« siger Martin Bregnballe begejstret. Hans begejstring er ikke så underlig, for han er iværksætter og en af to partnere i Fangst, som har sat gang i en produktion af brislinger på dåse. 

»Jeg holder meget af fiskekonserves fra Sydeuropa, og jeg har lagt mærke til, at der er begyndt at komme flere gode produkter fra Portugal og Spanien til Danmark. Men min partner og jeg har begge arbejdet meget med at skabe fødevarer fra Norden, og så slog det os, at de konserves, man kan få herhjemme, er reduceret til at være makrel i tomat. Men der svømmer jo en masse omkring os i de nordiske farvande, som er af høj kvalitet, og som kun finder ind på restauranter eller bliver eksporteret. Vi spiser det ikke derhjemme,« siger Martin Bregnballe. 

Han og partneren har eksperimenteret med smage og teksturer, og nu har de en aftale i Letland, hvor brislinger fanget i Østersøen mellem Bornholm og Baltikum bliver håndlagt med hale, skind og ben i små, flade konservesdåser. For lederen af den danske afdeling af det internationale mærke for bæredygtigt fiskeri, MSC, Ole Schmidt er det glædeligt, at iværksættere er begyndt at kigge efter nye fisk.

»Vi kan ikke fange flere af de almindeligt kendte fisk, end vi gør nu. Nogle er endda truet. Østersøen er i biologisk krise og har brug for hjælp for at kunne klare sig. Løsningen er blandt andet, at vi skal spise flere arter, end vi gør i dag,« siger Ole Schmidt. Han mener f.eks., at brislinger har potentiale:

»I Sverige og Finland hedder de skarpsild og spises som sardiner eller ansjoser og er blandt andet en central ingrediens i den svenske klassiker Janssons Fristelse. De er ved at blive MSC-certificerede til konsum, for deroppe i Østersøen har de det godt. Det ville ikke kræve den store omstilling at gøre det herhjemme også.«

Blåmuslinger kan dyrkes

Det er ikke kun brislinger, vi kan hive op fra farvandene omkring Danmark. Også blåmuslinger kan fanges vildtlevende og dyrkes på liner. Og spørger man professor ved Dansk Skaldyrcenter under DTU Aqua, Jens Kjerulf Petersen, har han faktisk kun lovprisninger tilovers for muslinger: 

»Det er torskedumt, at vi har et super produkt, som vi sender ud af landet i stedet for at spise det selv,« siger han med henvisning til de mange tusinde tons muslinger, der hvert år køres til eksempelvis Holland, hvor de pakkes og fordeles rundt i Europa. 

Der er flere gode grunde til, at professoren kalder muslinger for et super produkt. For muslinger indeholder en stor mængde protein, op mod 18 procent, og kun begrænsede mængder fedt. Opdrættede muslinger, der bliver dyrket på liner, er noget af det mest bæredygtige protein, man kan få. De sørger nemlig selv for at skaffe foder.

»Du kan ikke spise noget med dette proteinindhold, som er så bæredygtigt. De bliver ikke fodret, de bliver ikke medicineret, de lever af det, vores fjorde producerer i rigelige mængder. De er med til at gøre vores fjorde klare og rene. Spiser man muslinger, er man faktisk med til at gøre en miljøindsats, og du får ikke noget animalsk produkt, der er mere CO2-venligt,« siger Jens Kjerulf Petersen.

I Coop Analyses undersøgelse for Samvirke svarer næsten hver fjerde, at de har spist muslinger inden for det seneste år. 

»Vi har ganske vist forøget danskernes forbrug af muslinger med 5-10 gange, men 10 gange meget lidt er stadig meget lidt,« siger Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua. 

Han mener også, at det handler om, at vi er i tvivl om, hvad vi skal stille op med muslingerne hjemme på køkkenbordet. I Coop Analyses undersøgelse svarer 26 procent, at de mangler inspiration til at lave retter med fisk og skaldyr, og 22 procent siger, at de ikke er så gode til at tilberede fisk. 

Er blæksprutter seje?

Et af de mere mærkelige dyr, vi burde spise mere af, er de danske blæksprutter. I Coop Analyses undersøgelse fortæller 16 procent, at de har spist blæksprutte inden for det seneste år. Om det så har været importerede blæksprutteringe, calamares eller fersk blæksprutte fanget i Danmark, siger tallene ikke noget om.

Ole G. Mouritsen er professor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og leder af Smag for livet, som kommunikerer om blæksprutter til børn og unge. Han mener bestemt, vi bør spise flere blæksprutter:

»Ja, for vi skal udnytte kødet fra havet på en mere indsigtsfuld måde. Det er let at sige, at vi skal spise mere havføde, men fiskebestandene er aftagende, også i vores farvande. Til gengæld er blækspruttearterne i vækst, og de er en uudnyttet ressource i vores del af verden,« forklarer professoren.

Der findes groft sagt to slags blæksprutter i de danske farvande, de 8-armede og de 10-armede. De 8-armede er dem, der har store sugekopper på tykke arme, som vi spiser. De 10-armede har 8 korte og tynde arme samt 2 tentakler, som udgør de sidste 2 arme. Fra den 10-armede er det herhjemme primært kappen, vi spiser. Arterne er især loligo og todarodes, og de fanges som bifangst, men også som hovedfangst indimellem, når de kommer i store stimer. De 10-armede blæksprutter svømmer i åbent hav og bliver fanget med redskaber, som er relativt bæredygtige, da de har færre bifangster og generelt lav miljøpåvirkning. Modsat er det med de 8-armede blæksprutter. De lever på bunden og bliver ofte fanget med bundtrawl, som har flere bifangster og stor påvirkning af havbunden. 

Desværre bliver blæksprutte ofte set som en noget sej spise. Det skyldes ifølge Ole G. Mouritsen, at vi håndterer den 10-armede blækspruttes kappe, eller hylster om man vil, forkert.

»De fleste har fået en dårlig oplevelse af at spise blæksprutteringe, og det er, fordi de er skåret forkert ud i forhold til, hvordan musklerne er bygget op. Blæksprutten skal skæres på langs i strimler for at blive mør,« siger Ole G. Mouritsen.

Kig efter MSC-mærket 

Flere skal spise fisk og skaldyr fra de danske farvande, men det skal foregå bæredygtigt. Det nytter jo ikke noget at opfordre til at spise fisk, hvis fiskeriet udgør en trussel mod havmiljøet, eller hvis opdrættet ikke er bæredygtigt eller tilbyder en acceptabel grad af dyrevelfærd.

Det internationale MSC-mærke er en garanti for, at fiskeriet opfylder en række krav til gavn for miljøet. Leder af MSC i Danmark, Ole Schmidt, fortæller, at langt de fleste friske konsumfisk, der sælges herhjemme, faktisk er MSC-certificeret. Det gælder også for muslingerne, men ikke for blæksprutter. 

»Der har aldrig rigtig været et marked for blæksprutter i Danmark. Derfor har hverken fiskerne eller virksomhederne haft nogen interesse i at få dem certificeret og sætte vores ’blå fisk’-logo på. Men hvis folk begynder at efterspørge dem, så tror jeg , at fiskerne ret hurtigt vil kunne levere dem – både lokalt fanget og MSC-certificeret. Det kan vi se sker i andre lande – f.eks. i Australien, hvor blæksprutter netop er blevet certificerede,« siger Ole Schmidt.

WWF Verdensnaturfonden kæmper også for bæredygtighed i havet og har lavet en Fiskeguide, hvor man som forbruger kan se, hvornår en fiskeart er i orden at spise, og hvornår man skal finde på noget andet at putte i indkøbskurven. 

»Generelt er det klimavenligt at spise fiskeprotein, og er det lokalt, så er CO2-aftrykket meget lavt. Og så kan man støtte sit lokalsamfund,« siger Henrike Semmler Le fra WWF Verdensnaturfonden, som støtter ideen om at spise både muslinger, brislinger og blæksprutte.

»Vi skal også huske på, at jo flere arter vi lærer at spise, jo mindre pres er der på de bestande,  vi spiser mest, og som tit enten er overfiskede eller fuldt udnyttede. Rødspætte er eksempelvis en art, som er god at spise for tiden, men man skal helst undgå dem, som er fanget med bundtrawl, for det er ikke godt for havmiljøet.« 

Rødspætten er i øvrigt den tredjemest populære fisk herhjemme ifølge Coop Analyses undersøgelse.

Men hvor skal jeg finde dem?

Der er altså lutter gode grunde til at spise mere brisling, flere muslinger og flere blæksprutter. Men vi løber ind i problemer, når vi vil have dem ned i indkøbskurven. I den nye undersøgelse om vores fiskeforbrug svarer 28 procent, at de ville spise mere fisk, hvis der var flere forskellige slags at vælge imellem i supermarkederne. Og 55 procent svarer, at de køber deres fisk i netop supermarkeder.

I Coops butikker er udvalget af fisk afstemt efter kundernes efterspørgsel, og kunderne efterspørger primært laks. Derfor er 60 procent af den ferske fisk i køledisken laks. Derudover kan man købe fiskefars, torsk og rødspætte. 

Hvis vi som kunder vil have andre slags fisk, er vi nødt til at efterspørge dem – og sørge for at købe dem, hvis de i perioder er i butikken. Og mens muslinger sælger rigtig godt om sommeren, og østers og hummer sælger til nytår, så er det sværere med blæksprutter. Faktisk har Coop haft blæksprutter på 3 nye måder i butikkerne i år, men salget har ikke været stort, så de er fjernet fra hylderne igen. 

»Men der er ingen tvivl om, at vi i Coop vil opleve en stigning i efterspørgslen på fisk som alternativ til kød. Og det vil vi selvfølgelig løse med et større sortiment af fersk fisk,« siger kategorichef for fersk fisk i Coop, Per Hansen.