Få dine sparepenge til at yngle
Gennemsigtige priser i ny investeringsforening
To liter mælk og et investeringsbevis, tak!« Selvom Coop nu lancerer en
investeringsforening, er det hjemme foran computeren og ikke i supermarkedet, du skal have pengene frem, hvis de skal yngle.
Den nye investeringsforening, hvor almindelige danskere puljer deres opsparing og investerer sammen for at sprede risikoen, bygger på en 152 år gammel tanke. Da Coop blev grundlagt, var det, for at forbrugerne kunne stå sammen og få bedre og sikrere varer til ærlige priser – og tanken om at gå sammen for at sikre gennemsigtige og fair priser er også de grundlæggende værdier for Coops nye investeringsforening.
»Vi vil barbere alt det unødigvendige af. Vi skal gøre det billigt at investere, så Coops medlemmer får en større opsparing, end de ville kunne få andre steder,« fortæller Allan Nørholm, der er direktør for Coop Bank.
Forbrugerrådet: Omkostningerne i de eksisterende foreninger er for høje
Hovedparten af de investeringsforeninger, der findes i forvejen, er startet af de store banker, og der har fra flere sider været kritik af, at gebyrerne og administrationsomkostningerne ved at investere i de eksisterende foreninger er for høje. En af kritikerne er Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk:
»Grundtanken i en investeringsforening er, at almindelige danskere, der ikke har svimlende opsparinger, skal have muligheden for at sprede deres investeringer og få et afkast. Men henover årene er omkostningerne i de eksisterende foreninger blevet meget høje.«
Omkostningerne i en investeringsforening opgøres typisk i procent af det investerede beløb og betales indirekte hvert år, når der også afregnes afkast fra årets investeringer. Selvom en omkostning på 1,5% måske ikke lyder af meget, når aktiemarkedet stiger voldsomt meget mere, så kan en forskel på 0,5% i omkostninger mellem investeringsforeninger gøre en kæmpe forskel på, hvor meget din opsparing yngler over årene.
»Vælger du at spare op til din egen pension i en investeringsforening, så skal du arbejde 2 år længere, inden du kan gå på pension med det samme beløb, end hvis du vælger en forening, der giver det samme i afkast, men har en omkostningsprocent, der er 0,5% højere. 2 år er jo lang tid, hvis man gerne vil trække sig tilbage,« siger Morten Bruun Pedersen.
Sådan kommer du i gang
Vil du sammen med andre medlemmer investere i Coops investeringsforening, skal du først oprette et depot. Det kan du gøre i Coop Bank eller i din nuværende bank. Depotet er en slags elektronisk pengekasse, hvor du opbevarer dine investeringsbeviser, aktier eller obligationer. Herefter vælger du, hvilken investeringsforening du vil købe beviser i. Coop har lanceret 3 forskellige fonde med hver sin risiko: Forsigtig, Moderat og Modig.Læs mere på coop-opsparing.dk
En optimal investeringsforening er med Forbrugerrådet Tænks øjne derfor en forening, hvor omkostningerne holdes helt i bund.
»Hvis Coop kan levere nogle absolut lave omkostninger, så er det prisværdigt set med vores øjne. Samtidig er det vigtigt, at der investeres etisk forsvarligt,« siger Morten Bruun Pedersen.
Hold øje med ÅOP
Danskerne skal have mere ud af deres sparepenge selv. Sådan har filosofien lydt, helt fra de første spæde skridt blev taget til Coops nye investeringsforening, fortæller Allan Nørholm, der er direktør i Coop Bank.
»Omkostningerne i vores nye investeringsforening vil være 0,5% lavere end de fleste sammenlignelige foreninger. Det er en fordel for forbrugerne, for i dag er omkostningsprocenterne i mange foreninger høje, og det koster penge – penge, der kunne havne som opsparing for den almindelige dansker i stedet for.«
Når man som forbruger skal se omkostningerne, kan man holde øje med ÅOP – altså de årlige omkostninger i procent. Populært sagt er ÅOP kiloprisen på penge, og når man som forbruger skal investere, gælder det om, at ÅOP er så lav som muligt. I længden giver det nemlig flest penge til dig selv.
Hvad er en investeringsforening?
Når en gruppe danskere går sammen og puljer deres penge for at investere dem, kan det blandt andet ske i en investeringsforening. For det samlede pengebeløb købes typisk en mængde forskellige aktier og obligationer for at sprede risikoen. Når året er gået, fordeles afkastet mellem indskyderne set i forhold til den mængde penge, de har investeret. Det gælder naturligvis også, hvis afkastet er negativt. Tænk dig altid om, hvor stor en risiko, du vil tage med din opsparing.
Danskernes opsparing vokser
Madrasserne er godt polstrede, hvis man kigger på danskernes formuer. Hvert år opgør Danmarks Statistik, hvor mange penge hver dansker har til rådighed. Og år for år er opsparingen i frie midler vokset, så en gennemsnitlig dansker har godt over 100.000 kroner stående på en almindelig indlånskonto i en bank.
I dag får du stort set ingen renter af dine penge på en almindelig indlånskonto i en bank. Hvis du investerer dem, er der sandsynlighed for et større afkast.
»Investeringsforeningen er i princippet som en andelsforening, hvor man investerer sammen. Beviserne i Coop Opsparing kan købes på børsen, så man behøver ikke være kunde i Coop Bank for at kunne investere i foreningen,« fortæller Allan Nørholm.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at du er opmærksom på din banks handelsgebyrer, når du investerer i en investeringsforening. Gebyrerne, der hedder kurtage, er forskellige fra bank til bank.