Dromedarmælk kan snart dukke op i de danske kølediske

Dubai vil gerne sælge dromedarmælk til EU

Den spæde dromedarkalv tager et par vaklende skridt i sandet. Moderen, der har  munden fuld af gulerødder, holder sig hele tiden i nærheden. Vi er cirka 20 kilometer syd for Dubai. Her på et 100 hektar stort område har Emirates Industry for Camel Milk & Products, EICMP, drevet virksomhed siden 2006.

Virksomheden har 125 ansatte og 2000 kameler, af den slags vi i Danmark kalder dromedarer på grund af deres enlige pukkel. De 600 af dyrene bidrager med mælk til produktionen. I anlægget pasteuriseres mælken og fyldes på plastflasker, som derefter leveres til butikker i De Forenede Arabiske Emirater. Men EICMP’s fremtidsvision rækker langt videre end det. Sidste år sendte landets landbrugsministerium en eksportforespørgsel til Bruxelles i håb om at blive det første land, der kan sælge dromedarmælk til EU.

Og i slutningen af januar i år rejste et hold fra EU’s Levnedsmiddel- og Veterinærkontor til De Forenede Arabiske Emirater blandt andet for at kontrollere gårdens standard – et første skridt i jagten på den eftertragtede licens.

»Vi har meget fokus på hygiejnen og dyrenes trivsel. Hver enkelt dromedar undersøges dagligt,« fortæller Peter Nagy, driftsleder på EICMP.

Pukkelmælk går flere hundrede år tilbage

Historien om ørkenens hvide guld går flere hundrede år tilbage, til dengang da beduinerne levede af mælken og kødet fra de pukkelryggede dyr. I forbindelse med oliefund og det økonomiske opsving faldt interessen.

Først i det seneste årti har Dubai satset hårdt på at genrejse det gamle mejeriprodukts status. Det var den tyske dyrlæge Ulrich Wernery, som fik ideen om at få dromedarmælken sat i produktion. Ulrich Wernery og hans kone Renate Wernery arbejder begge på Dubais center for veterinær research, CVRL.

»Vores mål var oprindeligt at eksportere mælk, fordi vi tror på dens medicinske egenskaber,« siger Renate Wernery, der er PR-chef.

Dromedaren kan give mælk ved alle temperaturer

Hun peger også på dromedarernes evne til at trives i et varmt klima. En malkeko har problemer med varmen, mens dromedaren kan give mælk ved alle temperaturer. EICMP-mælk, der går under navnet Camelicious, sælges i forskellige former: naturlig, gæret eller smagt til med dadel, chokolade, safran eller jordbær.

Men hvorfor skulle europæerne ønske at drikke den anderledes, lidt mere salte mælk fra ørkendyret?

Mange års forskning – lavet af EICMP’s egne dyrlæger og CVRL – viser, at dromedarmælken har en god sammensætning. Den indeholder mindre fedt og kolesterol end komælk og er meget rigere på C-vitamin. Men den største forskel er proteinerne, som er mindre allergifremkaldende og gør mælken mere fordøjelig.

Godt for allergikere

»Børn, som ikke kan tåle komælk, kan drikke dromedarmælk,« siger Peter Nagy.

To gange om dagen ledes de fritgående dromedarer ind på et område, hvor der er tag over, ventilationsanlæg og hightech malkeudstyr.

Hver dag giver dyrene omkring 4000 liter mælk. Men der er stor forskel i den enkeltes ydeevne. En gennemsnitsdromedar giver 6-7 liter om dagen, men de bedste dromedarer kan give over 20 liter om dagen.

»I den nuværende situation kan vi ikke producere nok til at opfylde den indenlandske efterspørgsel. Hvis vi får tilladelse til at eksportere til EU, må vi øge vores kapacitet. Det kan vi gøre med hjælp fra flere dromedarer og et langsigtet avlsarbejde, som faktisk allerede er startet,« siger Peter Nagy.

Måske dromedarmælk i de danske butikker om et par år

Tilbage i folden har den nyfødte dromedar fundet sin mors patter. Hvis alt går, som EICMP håber, og EU giver tilladelse til, at mælken kan eksporteres, vil det formentlig være muligt at købe dromedarmælk i de europæiske butikker i løbet af et par år. Men de danske mælkeproducenter behøver ikke at bekymre sig.

»Vores hensigt er ikke at konkurrere med de europæiske landmænd. Dromedarmælken vil blive væsentligt dyrere end komælk og skal udelukkende sælges som et sundhedsprodukt,« mener Peter Nagy.