Din ferie i Grønland kan sagtens være bæredygtig – se hvordan

Naturbeskyttelse: Mærkning af vandreruter og gangbro ved Ilulissat

Skal du rejse til Grønland, er den vilde og smukke natur noget af det mest fascinerende, og vandring er en god måde opleve de åbne vidder på med søer, fjelde, isfjorde og øde landskaber på klos hold. Der findes et utal af vandreruter i Grønland, og mange af ruterne er markeret for at skåne naturen mod de mange vandresko, der dagligt betræder naturområderne.

Nogle steder har den grønlandske befolkning taget flere midler i brug for at bevare naturen. Grønlands tredjestørste by, Ilulissat, er en magnet for vandrere. En vandretur i Ilulissats naturområder byder på udsigt til Ilulissat Isfjord, hvor enorme isbjerge spejler sig i havet og ændrer farve efter solens bevægelse på himlen. For at passe bedst muligt på den vilde natur på den populære vandrerute har man anlagt en gangbro, der snor sig gennem landskabet og fører dig hele vejen ned til fjorden. Samtidig gør gangbroen vandreruten mere sikker for vandrerne i det kuperede terræn.

Glacier Lodge Eqi og Ilimanaq Lodge: Hyttebyer med solpaneler og salg af overskudsenergi

Skal du til Grønland, kan du overnatte i en hytteby og sove om natten med god samvittighed. De små hyttebyer er nemlig lavet med bæredygtighed for øje.

Hyttebyen Glacier Lodge Eqi består af 15 hytter, vildmarkstelte og et fælleshus. Den lille hytteby ligger 80 km fra byen Ilulissat og er et bæredygtigt projekt, der blev sat i søen i 2001. Virksomheden, der står bag Glacier Lodge Eqi, søger at gøre opholdet i hyttebyen mest mulig bæredygtigt. Hytternes tage er udstyret med solceller, og energien bliver brugt til at drive hytterne. Besøger du Glacier Lodge Eqi, vil energien, der bliver brugt til at varme vand til din kaffe og oplade din telefon, komme fra solcellerne. Desuden er maden, du får serveret, lavet af grønlandske råvarer, drikkevandet er filtreret smeltevand fra indlandsisen, og affaldet bliver sejlet med turbådene hjem til Ilulissat.

Hyttebyen Ilimanaq Lodge ligger i bygden Ilimanaq, der engang var en hollandsk hvalfangerstation. Hytterne bruger ligeledes udelukkende solenergi, der kommer fra solcelleanlæg på hytternes tage. Den overskydende elektricitet bliver solgt billigt til de lokale beboere, og det skal give gæsterne incitament til at spare mest muligt på elektriciteten, så der er mest muligt tilovers til de lokale. Madrester bliver doneret til lokale fangeres slædehunde, og der bliver gjort en dyd ud af at ansætte lokale i videst muligt omfang.

Smag grønlandsk kød: Lokalt kød er ofte mere bæredygtigt end grønt

I Danmark bliver vi opdraget til at spise flere grøntsager og mindre kød for at passe på klimaet, men i Grønland er det faktisk mere bæredygtigt at spise det lokale vildtkød end grønt. I Grønland er der nem adgang til kød og fisk, men det er vanskeligt at dyrke grøntsager mange steder i landet. Mens tomaten, agurken og kartoflen skal transporteres langvejsfra, før den ender på din tallerken, kan kødet og fisken altså fanges lige uden for døren. Besøger du Grønland, kan du smage vildtfanget og lokal sæl, rensdyr, moskus, rejer, hellefisk og torsk med god samvittighed.

Flyv til Grønland til god samvittighed: Nyt fly bruger 14 procent mindre brændstof

Drømmer du om at se indlandsis, slædehunde og nordlys, er Grønland den perfekte destination. For at komme til Grønland kræver det typisk en flyvetur, men luftfart er en af de store klimasyndere. Med det nye fly Tuukkaq, en Airbus 320-800 neo, gør Air Greenland det nemmere at krydse Atlanten med lidt grønnere samvittighed. Flyet har plads til flere passagerer og bruger 14 procent mindre brændstof end tidligere fly, der har fragtet turister til og fra Grønland.



Med tiden kan flyvningen til Grønland blive endnu mere miljøvenlig. Tuukkaq er nemlig udstyret med motorer, der kan flyve på brændstoffet SAF (Sustainable Aviation Fuel). Brændstoffet, der er produceret af biomateriale, kan reducere CO2-udledningen  op til 80 procent. EU har en ambition om, at flybranchen i 2025 skal bruge mindst 2 % SAF på flyvninger. Lige nu bruger Air Greenlands atlantfly, Tuukkaaq, 5 % på årsplan.

Færre mellemlandinger med fly: Nye lufthavne og længere landingsbaner

Skal du flyve til Grønland, har du hidtil kun kunne flyve direkte til Grønlands største lufthavn i Kangerlussuaq lige nord for Polarcirklen eller Narsarsuaq Lufthavn i Sydgrønland.



Lander du i en af Grønlands andre lufthavne, skal du til gengæld først mellemlande i Kangerlussuaq eller Narsarsuaq, fordi de øvrige landingsbaner ikke er lange nok til de større fly.



Men snart bliver mellemlandinger på rejsen til Grønland langt færre, fordi den grønlandske regering bygger nye lufthavne og forlænger de eksisterende landingsbaner. Den udviklede infrastruktur skal gøre rejsen til og fra Grønland nemmere, men også mere bæredygtig, fordi mellemlandingerne bliver droppet, og der bliver plads til større fly med plads til flere passagerer på de 2 mest populære destinationer. De to store lufthavne bliver Nuuk og Ilulissat, mens der bygges en helt ny lufthavn i Qaqortoq, der skal stå færdig i 2025.

Og i sommeren 2023 landede Air Greenland for første gang i Billund Lufthavn med en direkte rute mellem Grønland og Danmark. Ruten der flyves, er mellem Kangerlussuaq Airport og Billund Lufthavn. Flyvningen startede første gang 29. marts i forbindelse med påsken og slutter 11. oktober 2023. 

I 2024 flyver Air Greenland fra Billund på onsdage fra 25. marts til medio oktober. 

Nuuk: En turistdestination med bæredygtighed for øje  

Når du besøger Nuuk, vil du måske lægge mærke til, at den grønlandske hovedstad har fokus på at fremme bæredygtigheden. Nuuk hyrede virksomheden EarthCheck til at vurdere hovedstaden som bæredygtig turistdestination, og i 2021 blev Nuuk miljøcertificeret. Byer, der er blevet miljøcertificeret af EarthCheck, har forpligtet sig til hele tiden at udvikle sig mod en mere bæredygtig turistdestination, både på miljømæssige, økonomiske, kulturelle og sociale parametre. F.eks. bliver byerne målt på deres udnyttelse af ferskvandressourcer, håndtering af affald og sociale forhold. Løbende tjekker EarthCheck op på, hvordan Nuuk kan forbedre sig, og om storbyen lever op til de mål, der er sat for byen.  

Kilder:  Worldofgreenland.com

Sermitsiaq.ag

Eartchcheck.org

Knr.gl