Autoriteter og uniformer skaber ingen respekt

Vi er ligeglade med uniformen

Hvor det førhen var uniformen i sig selv, der fordrede autoritet og respekt, følger samme autoritet og respekt i dag mennesket under uniformen. Sociolog Emilia van Hauen er ekspert i autoritetsformer, og ifølge hende er vi ikke længere automatisk respektfulde, når vi møder en uniform.

Personligheden er vigtigere end uniformen eller stillingen

”Der har tidligere været et tydeligere hierarki i samfundet. Havde man autoritet eller magt, var det din funktion og uniformen, som fulgte med, der gav dig den magt. I dag er vi blevet mere autoritetsløse, og hvis man ikke er i stand til i kraft af sin personlighed også at virke magtfuld i sin uniform og sin stilling, så bliver autoriteten også mindre.

Kort sagt kan man sige, at personligheden er på vej til at trumfe stillingen,” siger Emilia van Hauen.

Derfor mister vi respekten

Når der sker noget samfundsomstyrtende, har vi brug for noget at holde os til. En magtinstans, som kan holde sammen på os, og som vi kan læne os op ad. Men med ungdomsoprøret i ’68, som i høj grad tilskrives grunden til den dalende respekt for autoriteter, fulgte ikke samme trang. 

Her opstod trangen til at udforske individet, altså at kunne sætte sig selv og sine egne behov højere end samfundets. 

”Vi kommer fra et fast samfund med faste normer, hierarkier positioner og mere. Nu lever vi i en verden, hvor alt flyder - også vores egen identitet. I dag forsøger vi at skabe en interessant og magtfuld identitet selv uden at læne sig op af de autoriteter, vi kender. Det stiller store krav til os,” siger Emilia van Hauen.

Buschaufføren mærker det på egen krop

En af de uniformer, vi generelt ikke har meget til overs for, er buschaufførernes. Bente Mikkelsen er buschauffør i Aarhus og fællestillidsmand for 300 buschauffører hos det regionale trafikselskab Midttrafik. Hun kender udmærket til manglen på respekt. 

”Vi har mange hændelser, og jeg synes generelt, at passagererne og medtrafikanter er blevet mere sure. Lunterne er meget korte derude, og ingen reagerer på vores uniformer. Passagerer skælder ud over, hvad vi anser som banaliteter – lidt hårde opbremsninger og forsinkelser, og medtrafikanter holder ikke tilbage eller tvinger sig ind foran bussen og rækker skråt op ud af vinduet,” siger Bente Mikkelsen.

Hos Midttrafik har de en nul-tolerancepolitik, som træder i kraft hver gang en chauffør bliver skældt ud og/eller truet, bussen bliver udsat for hærværk, og så videre. Alle hændelser bliver registreret, og tallene taler et tydeligt sprog. Per 1. december 2013 var der således en stigning på næsten 100 % i antal registrerede sager hos Midttrafik i forhold til tallene fra 2012.

Sådan virker uniformering

Når man taler om uniformer, kommer man ikke uden om også at tale om æstetik. Ifølge Emilia van Hauen tror mange, at æstetik udelukkende handler om overfladisk forskønnelse. Dette er dog ikke tilfældet.

”Æstetik kan have en direkte indflydelse på vores handlekraft . For eksempel kan ens uniformering skabe fælles kampgejst. Uniformens æstetik er med til at skabe sammenhold og indgyde respekt, og det er den logik man føler i foreksempel militæret - men også i kulturer som for eksempel skater, hiphop og andre miljøer. Æstetik har til alle tider været en overlevelsesstrategi for menneskeheden, og det er derfor vi reagerer instinktivt på uniformer,” siger Emilia van Hauen.

Uniformen virker ikke, men måske kommer den til det

Selv om vi ikke er så autoritetstro, som vi har været, er vi dog på vej i en retning, som kan komme til at ændre vores holdning. Og trods alt er der stadig ingen grund til at råbe vagt i gevær, da vi ifølge Emilia van Hauen stadig respekterer visse autoriteter i samfundet. 

Vi stoler stadig på, at den lovgivende og dømmende magt er der for vores skyld, men vi er dog blevet mere kritiske, og godtager ikke nødvendigvis en beslutning, men benytter os i høj grad af de organer, som er til rådighed for forbrugeren i forhold til at kigge beslutningstagerne efter i sømmene. 

”Der er en tendens til, at vi leder efter autoriteter igen. Det er særligt tydeligt i forhold til forældre og opdragelse. Forældre opdrager mindre deres børn til at blive socialiseret ind i et fællesskab, og mere til at blive stærke individer. De sætter selvstændighed som den højeste værdi i opdragelsen, og mange forældre tør ikke tage konflikten. Det er blandt andet derfor, de unge i Danmark drikker mest i verden. Men vi ser nu en tendens til, at forældrenes lederskab er ved at få et come-back. Det er tiltrængt. Især for børnenes skyld,” siger Emilia van Hauen.

Hun mener, at opdragelsen er et godt sted at starte, og med respekt for hjemmets vil også følge respekten for samfundets øvrige autoriteter.