Sådan vælger du den hurtige kø - sjove facts om køen i supermarkedet

Hvorfor ender man altid i den langsomme kassekø? Samvirke forsøger at regne et af hverdagens mysterier ud og fortælle dig, hvordan du kommer hurtigst hen for at betale.

En kø med flere kunder, som hver især har færre varer kan snildt tage længere tid at komme igennem, end hvis der står én kunde med en fuld indkøbsvogn.

Hvad hedder den der dims på kassebåndet?

Den trekantede dims, der skiller varerne på kassebåndet ad, har ingen officiel betegnelse. Det oplyser Dansk Sprognævn. Nævnet fortæller, at det mest benyttede ord, der dog er uofficielt, er »skillert«. 

Kondomtyveri

Varer som kondomer og graviditetstests finder du ofte ved kassen, hvor der er en butiksansat, og ikke andre steder i butikken. Det skyldes, at Coop simpelthen kan måle et større svind – altså mere tyveri – af disse varer, når de ikke er placeret ved kassen. Pakker med kondomer eller graviditetstests, der måske er en smule pinlige at købe, er så små, at de nemt kan proppes i inderlommen. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Det var vist mig først!

Før i tiden var ekspeditioner meget mere styrede. I supermarkedet sørgede kassedamen for, at folk kom til efter tur. I dag skal kunderne selv holde køkulturen. Vi er dog generelt rigtig gode til at overholde de uskrevne regler, der er i en kø. Visse steder har man beholdt »autoriteten«, for eksempel hos bageren og på apoteket, hvor vi trækker et nummer. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Fotoceller stopper dine varer

Kassebåndet, som du lægger dine varer på, bliver styret af en fotocelle. Den sørger for, at kassebåndet automatisk stopper, når en vare når helt op til kassen. Kassebåndet med varerne, der er blevet scannet ind, styres manuelt af kasseassistenten.

Han eller hun bestemmer, hvornår båndet skal køre, og hvornår det skal stoppe. I Kvickly-butikker er kassebåndene længere end i for eksempel Dagli’Brugsen af den simple grund, at folk, der handler i Kvickly, i gennemsnit køber flere varer.

Vi køber 15 varer på 15 minutter

Der er stor forskel på, hvor lang tid kunder bruger i supermarkedet. Nogle kunder køber kun én pakke cigaretter i kiosken, mens andre oser i lang tid i supermarkedet og køber mellem 50 og 100 varer. I gennemsnit bruger en Coop-kunde cirka 15 minutter på at købe 15 varer. 

Gør stregkoden synlig

Når du lægger dine varer på kassebåndet, kan du få ekspeditionen ved kassen til at gå lidt mere tjept ved at sørge for, at stregkoderne på dine varer er synlige. Det er altså ikke så vigtigt, at stregkoderne vender opad – bare kasseassistenten nemt kan få øje på dem. 

Sådan vælger du den hurtige kø

Selvom der står en kunde i kø med en overlæsset vogn, er det ikke altid smart at vælge en anden kø. Det har den amerikanske matematiker Dan Meyers udregnet:

Alle formaliteter ved kassen – på nær at scanne varerne ind – tager i gennemsnit 41 sekunder. Hver vare  lægger 3 sekunder til den samlede ekspeditionstid. Det betyder, at en ekspedition varer 44 sekunder, hvis du køber én vare, og 59 sekunder, hvis du køber 6 varer.

Derfor kan en kø med flere kunder, som hver især har færre varer, snildt tage længere tid at komme igennem, end hvis der står én kunde med en fuld indkøbsvogn.

Du skal dog også tage andre ting i betragtning, når du vælger kø. Eksempelvis om en kunde har mange af de samme varer, så kasseassistenten ikke behøver at scanne dem ind hver især – eller om der er mange varer uden stregkode, som er varer, det tager længere tid at få registreret på bonen. Held og lykke med at regne din næste kø ud.