5 forskellige madpakke-mestre

»Nogle gange nænner jeg faktisk ikke at spise det«

Molly Rosenberg Jørgensen, 11 år, skoleelev

»Min mor smører min madpakke om aftenen, når jeg er gået op for at børste tænder, så jeg ikke kan se, hvad der er i den. Hun spørger altid hvor meget, jeg kan spise, og om der er noget, jeg kunne tænke mig at have med, og så lægger hun tit små sedler ned til maden. Der kan f.eks. stå »velbekomme Mussi«, for det kalder hun mig. På et tidspunkt havde jeg en pose med, hvor min mor havde tegnet et kæmpe hjerte og skrevet alt muligt. Det var lidt pinligt, men det var også ret sjovt, og alle de andre fra klassen syntes, det var sødt. Nogle gange klistrer hun breve ind i låget på min madkasse, hvor der står, hvad vi skal lave, når jeg kommer hjem og hvilke overraskelser, der er i madpakken. Det er rigtig dejligt. Overraskelsen kan for eksempel være en mandarin, som hun har tegnet på, gulerødder, der er skåret ud til blomster eller en agurk, hvor der er lavet mønster i skrællen. Nogle gange nænner jeg faktisk ikke at spise det. Udover frugt har jeg næsten altid en smoothie og nogle kyllingespyd og grøntsager med. Jeg kan allerbedst lide orange peberfrugt, for den er flot.«

»Det er fedt, der er noget i forskellige farver«

Karina Rasmussen, 33 år, servicemedarbejder

»Hjemme hos os er aftensmaden ofte tilsat noget børnevenlig, som for eksempel pasta af hensyn til min søn, så madpakken er en rigtig god mulighed for at lave noget, der er ligesom jeg allerhelst vil have det. Jeg er ikke fanatisk, men det betyder meget for mig, at madpakken er sund, og jeg kan godt lide at vide, at maden er god for mig. Typisk har jeg en salat og noget

kød eller fisk af en slags med. Salaten består som regel af spidskål, broccoli, blomkål eller noget andet groft med mange kostfibre, for jeg står og løfter meget i mit job, så det er vigtigt, at madpakken kan holde mig mæt hele eftermiddagen. Jeg har altid maden med i en masse forskellige bøtter, og så blander jeg salaten, lige inden den skal spises. Jeg tror nogle

gange, mine kollegaer synes, bøtterne fylder lige rigeligt i køleskabet, men de siger tit, at det ser lækkert ud. Det er fedt, at der er noget i forskellige farver. Engang imellem tager jeg billeder af min madpakke og lægger dem op på facebook, så kan andre måske blive inspirerede, hvis de er ved at gå lidt kolde i deres rullepølsemadder. «

»Jeg vil meget hellere have noget hjemmelavet«

Tarek Lakrioui , 46 år, tømrersvend

»Vi går udendørs og arbejder. Lige nu totalrenoverer vi nogle boligblokke, der skal have nyt tag og vinduer. Når det er koldt, synes jeg, det er meget mere hyggeligt at komme ind og varme sin mad i mikroen end at spise flade madder med leverpostej. Engang kom min makker til at vifte min lasagne på gulvet, så var der krise. Han tilbød mig noget af sin madpakke, men det skulle jeg ikke nyde noget af. Jeg har madpakke med hver dag, undtagen fredag, for der holder vi tidlig fyraften. Nogle af de andre i sjakket har indført pizzatorsdag, hvor de henter mad, men det gider jeg simpelthen ikke. Jeg vil meget hellere have noget hjemmelavet. Min sidemand spørger tit, om jeg ikke kan lave lidt ekstra og tage med ham til. Jeg kan have alt fra svensk pølseret, til krebinetter med stuvede ærter, lasagne eller chili con carne med. Nogle gange laver jeg det

udelukkende til madpakkebrug, andre gange har jeg det med, der er blevet tilovers fra aftensmaden. Apropos aftensmad, så tager jeg nogle gange et billede af den, som jeg lige sender til min sidemand. Så kan han se, hvad han skal sidde og kigge langt efter næste middag. Vi kan også godt lide kage, så det har jeg tit med. Jeg er faktisk berømt for min hjemmelavede æblekage. Det er sådan en rigtig pund til pund kage med æble, kanel, marcipan, hvid chokolade og selvfølgelig masser af smør.«

»Hvis der kun er pålæg og brød, er det svært at høre englene synge«

Mads Fuglede, 47 år, Folketingsmedlem (V)

»Jeg køber altid selv ingredienserne på vejen ind til Christiansborg, for jeg har et eller andet med, at maden helst skal være helt frisklavet, ellers sidder jeg bare og fokuserer på, om den er frisk nok. Min madpakke består næsten altid af et eller andet bagværk i grænselandet mellem rug- og franskbrød, som jeg køber hos bageren. Derudover har jeg lidt grønt og evt. dressing med hjemme fra køleskabet og så 4-5 skiver pålæg. Jeg vender ofte tilbage til rullepølse eller roastbeef, men jeg er også meget meget glad for pølse. Pølse er bare bedst, hvis der også er lidt ost. Og hvis der er ost, skal jeg vide, at jeg kan spise madpakken indenfor den næste time, ellers synes jeg, den bliver et underligt bekendtskab. Jeg har hovedsageligt madpakke med de dage, der er afstemning i salen, og så er det for at tidsoptimere min dag. Man kan købe god mad herinde, men det er nemmere at spise, mens man arbejder, når man har madpakke med, og så slipper jeg også for at stå i kø. Jeg kan godt finde på at droppe madpakken, hvis der er et møde, der bliver aflyst, så der pludselig er mere tid end forventet, eller hvis madpakken er blevet for kedelig. Så er vi ude i noget madspild. Men det hænder, jeg tænker – du har simpelthen fortjent bedre – hvis der f.eks. udelukkende er pålæg og brød, for så er det altså svært at høre englene synge.«

»Min madpakke skal se ud på en helt bestemt måde«

Matias Falk Bjerregaard, 31 år, kemiingeniør

»Jeg er meget præcis, når det kommer til hvad og hvor meget, der skal smøres. Min madpakke skal se ud på en helt bestemt måde, ellers bliver det en dårlig dag. Det er vigtigt for mig med en varieret kost, og så synes jeg, rugbrød er en uundværlig næringskilde, som man bør indtage dagligt. Jeg har 4 madder plus en banan med. Den første mad er altid med leverpostej, for det lægger en god bund. Leverpostejen er typisk købt på tilbud, for jeg kan godt lide at bruge mine penge fornuftigt. Den anden mad er som regel med spegepølse. Mayonnaise styrer slagets gang for den tredje. Maden kan være med fisk, kartoffel eller æg – men altid med mayonnaise. Den fjerde mad er lidt en joker og kan være med for eksempel rullepølse eller ost, og så skal der salt og peber på alle madderne. Jeg er meget velovervejet i forhold til, hvad der bedst kan svare sig, og hvad der er nemmest at håndtere. På arbejdet ligger madpakken altid i tasken og ikke i køleskabet, for hvis den er for kold, kan jeg ikke spise den hurtigt nok. Jeg er også meget opmærksom på, at de bløde madder, f.eks. den med mayonnaise, altid ligger øverst, så den ikke bliver mast.