10 ting du ikke vidste om den fødende krop

Rytmiske bevægelser udløser smertestillende stoffer

Endorfin er kroppens eget smertestillende morfinstof, der udskilles, når kvinden føder. Det bedøver lokalt, hvor der er behov for det, og det gør os glade og opstemte. Endorfin frigøres, når noget gør ondt, men også ved rytmisk bevægelse. Det er blandt andet derfor, fødende har det rart med at stå og bevæge sig rytmisk under fødslen. 

Sår heler bedre på kvinder, der lige har født

Under fødslen udskilles oxytocin i kvindekroppen. Oxytocin kaldes populært kærlighedshormonet, og hormonet hæver smertegrænsen markant. Samtidig sænker oxytocin puls og blodtryk, og det fremmer også sårheling. Oxytocin er det, der laver veerne.

Livmoderen drejer barnet 

Muskelfibrene i livmoderen drejer automatisk barnet flere gange under fødslen. Barnets hoved bliver på den måde drejet i forskellige vinkler, så det nemmere kanter sig gennem bækkenet. 

Veer krammer barnet

Når livmoderen spænder under en ve, virker det beroligende på barnet, og det føles for barnet som at blive svøbt stramt. Jordemoder Susanne Warming har kaldt det »at give sit barn en krammer«, men ingen ved selvfølgelig med sikkerhed, hvordan det føles for barnet at blive født. Dog ved man, at barnet får overført endorfiner via moderkagen. Endorfinerne virker lidt som naturlig morfin. 

Desuden har mennesket mange beroligende punkter i baghovedet, som også bruges, når man får akupunktur. Når en ve presser barnet ned mod bækkenbunden, bliver der trykket på barnets beroligende punkter i kraniet.

Kroppen kan selv føde

Der er flere eksempler på, at kvinder i koma har født vaginalt. Livmoderen har altså selv presset barnet ud, uden at kvinden selv aktivt pressede.

Fødestillingen er afgørende

Bækkenudgangen udvider sig op til 1½ centimeter, når kvinden sidder på hug frem for at ligge på ryggen. Der er altså mere plads i bækkenet til at få barnet ud, når kvinden ikke ligger ned på ryggen. Kroppens mavemuskler hjælper livmoderen med at presse barnet nedad. Mavemusklerne aktiveres nemmest, når kvinden læner sig fremover. Det er sværest at aktivere mavemusklerne og specielt de skrå mavemuskler, når kvinden ligger på ryggen.

Gå rundt

Det forkorter fødslens første fase med gennemsnitligt en time, hvis den fødende står op, går rundt eller indtager en siddende eller knælende position.

Der er mest ilt til mor og barn, når kvinden ikke ligger ned

Moren har brug for meget ilt under fødslen, og det har barnet også. Barnet får nemlig lidt mindre ilt under veerne end ellers og har brug for ekstra ilt i vepauserne. Kvinden ilter bedst sit blod, hvis hun ikke ligger på ryggen. Når man ligger på ryggen, klemmer de ekstra kilo på maven ned på hovedpulsåren, det gør det sværere at ilte blodet. På samme måde betyder den liggende stilling, at barnet kan trykke på moderens lunger, og det bliver dermed sværere at trække vejret dybt. 

Sædefødsler

Tre til fire procent af alle fødsler er sædefødsler, hvor numsen bliver født først.

Hjemmefødsler

Forskning viser, at fødslen forløber bedre, når den planlægges til at starte hjemme. Der er 20-60 % færre indgreb, for eksempel færre kejsersnit, epiduralblokader og vestimulationer hos de kvinder, som planlægger at føde hjemme. Og 10-30 % færre komplikationer, for eksempel færre blødninger og færre alvorlige bristninger. Det ser også ud til, at flere mødre, som føder hjemme, får amningen godt i gang.

Kilder: Jordemoder Susanne Warming fra Hjemmefødselsordning Sjælland

Bogen Fysioterapi og Fødsel

Danmarks Statistik

Videnskab.dk

Sundhed.dk

Region Midtjylland Hospitalsenhed Vest

Olsen O, Clausen JA. Planned hospital birth versus planned home birth. The Cochrane Library, Issue 9, 2012.