Simon Kvamm om rastløsheden som drivkraft, troen på Gud og om frygten for evig søvn efter døden
Som en hvidhaj har han levet sit liv, i konstant bevægelse. Videre – ellers ville han dø. Det har bragt ham overvældende succes, men også en indre rastløshed. Og nu – lidt længere end halvvejs i livet – har en erkendelse ramt Simon Kvamm. At han jo for fanden ikke ér en hvidhaj. Og at tiden er inde til at være – og finde meningen – lige der, hvor han er