6 gode råd til at komme i gang med kompost

Alle kan lave kompost. Det er ikke så svært, og det skal nok blive til jord. Her får du 6 gode råd til at komme godt i gang med kompost.

Sørg for, at der både kommer tørt og vådt i komposten. Ellers bliver indholdet let slimet og ildelugtende.

Vælg om komposten skal være åben eller lukket

Gør dig klart, hvor meget du egentlig har, der kan komposteres. Hvis du har meget grønt køkkenaffald er en lukket kompost bedst. Har du mest haveaffald, er den åbne kompost bedst, da det kan være svært at få grene osv. ned i kompostbeholderen.

Placering

Komposten skal helst ikke stå i direkte sol, da den så nemt tørrer ud. Den bør stå i skygge eller halvskygge.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Tænk på, at komposten skal ud igen.

Hvis du selv bygger en kompostbeholder, bør der være en aftagelig side, så du nemt kan få komposten ud igen, når den er blevet til muld du kan bruge i haven.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Giv komposten luft, men ikke for meget

Når man bygger en åben kompostbeholder bør den kunne komme luft ind, så den ikke bliver sur. Men der må ikke være for stort et mellemrum mellem brædderne, da komposten så tørre ud.

Tørt og vådt

Der skal både tørt og vådt i komposten. Du skal tænke på, at alle grøntsagsrester er omkring 70 procent vand, så der er også brug for nogle tørre grene eller flis fra haven, så komposten ikke bliver for våd. I vinterhalvåret, hvor komposteringen ikke går så stærkt, skal man huske at tilføre kulstofholdigt drys i form af høvlspåner, savsmuld, tørt haveaffald o.lign., ellers bliver indholdet let slimet og ildelugtende.

Brug ormen

Både hvis du laver en kompost i kælderen eller en lukket kompost i haven, kan du have stor gavn af de røde kompostorme. Dog skal du være opmærksom på, at ormene altså skal fodres, så hvis du glemmer at komme køkkenaffald i komposten, så stikker de måske af. Om vinteren er det også en god ide at frostsikre den udendørs kompost, så ormene ikk får det for kold. Du kan evt ligge kvas eller gamle tæpper omkring komposten.