Madtraditioner på mærkedage: Vi glemmer grundlovsdag, fordi den mangler en huskekage

Jul kalder på risengrød og brunede kartofler, og mortensaften ville aldrig være det samme uden andestegen. Vi knytter særlig mad til særlige dage, og grundlæggende handler det om, at vi mennesker er vilde med traditioner. 

»Traditioner er gentagelser, og vi holder af at dyrke dem, fordi de giver os en følelse af tryghed. Traditionerne forstærkes gennem maden, og de forskellige smagsindtryk vækker nostalgiske følelser,« forklarer Caroline Nyvang, der er ph.d. og seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek med fokus på madhistorie og madkultur.

Når vi knytter madtraditioner til mærkedage, helligdage eller højtider, er der derfor større chance for, at vi tager de særlige dage til os. Maden kan ligefrem blive et symbol på dagen.

»Maden bliver en kulinarisk markør, som betyder mere, end man skulle tro. Det er ikke maden, der gør, at vi fejrer dagen, men maden minder os om dagen – en huskekage i bogstaveligste forstand,« siger Ulla Tofte, der er direktør for Det Nationalhistoriske Museum.

Af samme grund har de mærkedage, helligdage og højtider, der ikke er knyttet op på særlige madtraditioner, større risiko for at gå i glemmebogen.

Grundlovsdag mangler en huskekage

Grundlovsdag den 5. juni er en af de mærkedage, der måske netop kunne have brug for en huskekage. Mærkedagen opstod i forbindelse med indførelsen af den første danske grundlov i 1849, som markerede begyndelsen på det danske demokrati. Engang tiltrak grundlovsarrangementer på Skamlingsbanken i Sydjylland mennesker fra hele landet, men i dag er der mange, der ikke fejrer grundlovsdag, som ellers er noget af det tætteste, vi kommer på en dansk nationaldag. 

»Historisk set er grundlovsdag vigtig, men lige nu bliver dagen nok primært fejret i politiske kredse med taler og partipolitiske arrangementer. Det er ikke rigtig nationens dag som helhed, og set i lyset af eksempelvis den franske eller amerikanske nationaldag er grundlovsdag lidt en stilfærdig omgang,« siger Ulla Tofte.

Ifølge direktøren har grundlovsdag dog potentiale til at blive en større fælles fejring, hvis vi udvider dagen til at inkludere flere nationale værdier end blot demokratiet, som der også er tradition for i andre lande. Et nyt initiativ, GRUNDLOVSFESTEN, forsøger netop nu at få grundlovsdag gjort til en festdag igen ved at opbygge nye traditioner omkring dagen.

»I disse år er der rigeligt, der splitter os, og derfor vil vi med GRUNDLOVSFESTEN revitalisere det, der samler os, og skabe grundlag for en mere festlig, bred og fælles fejring af Grundloven og Grundlovsdag den 5. juni,« skriver skaberne bag initiativet.

Skal grundlovsdag for alvor indprente sig som en særlig dag for danskerne, er det oplagt at knytte særlige madtraditioner til fejringen. Med andre ord skal huskekagen på bordet.

Vi skal spise kartoffelkage eller rødgrød med fløde på grundlovsdag

Når skaberne bag GRUNDLOVSFESTEN går på jagt efter en grundlovsdagsspise, bør de grave dybt i den danske muld. I Danmark er vi nemlig ekstraordinært glade for at markere vores højtider med mad, der er ærkedansk.

»Vi spiser gerne historiske danske retter, og retter med sæsonbetonede, danske landbrugsprodukter af en særlig kvalitet. På den måde er vi meget konservative, når det kommer til mad på mærkedage,« forklarer Caroline Nyvang.

Ifølge seniorforskeren bør GRUNDLOVSFESTEN starte med at grave i kartoffelmulden, når huskekagen til grundlovsdag skal findes. Det er netop i tiden omkring grundlovsdag, at de nye danske kartofler kommer op af jorden, og derfor er der allerede nogle, der har tradition for at spise nye kartofler på grundlovsdag.

Og generelt er kartoflerne ikke et dårligt bud på en spise til Danmarks uofficielle nationaldag. Siden 1830’erne har kartoflerne nemlig været en vigtig del af den brede danske befolknings kost: 

»De år, hvor rugen og byggen – som også var store sorter herhjemme – slog fejl, sikrede kartoflerne et eksistensgrundlag for en stor del af befolkningen. På den måde har kartoflerne i forvejen et demokratisk præg, og der knytter sig en særlig selvforståelse til den lille knold,« fortæller Caroline Nyvang. 

I forlængelse heraf er kartoffelkagen også en oplagt kandidat som grundlovsspise. Den lille flødekage, der skal forestille en kartoffel med jord på, er en unik dansk spise, som blev opfundet efter Anden Verdenskrig og fik sit gennembrud i 1947 i forbindelse med 100-året for kartoffelpestens hærgen i Europa. Det søde element omkring kartoflerne kan muligvis få flere danskere med i fejringen, for hvem siger nej tak til kage. 

Alternativt peger Caroline Nyvang på rødgrød med fløde som en mulig ret at knytte op på grundlovsdag.

»Den rød-hvide grød ligner jo dannebrog og er længe blevet brugt som en fonetisk test af udlændinge til at tjekke, hvor gode de er til dansk,« siger hun.

Nye madtraditioner dannes i fællesskab

Kartoffelkagen eller den røde grød skal gerne spises i fællesskab med andre, hvis grundlovsdag for alvor skal blive en grundlovsfest. Ifølge Caroline Nyvang er mærkedagene en anledning til at dyrke de sociale situationer, som styrker fællesskabet, og det sociale aspekt er også en af grundene til, at maden får stor betydning for fejringen. Vi samles så at sige om måltidet.  

Hos GRUNDLOVSFESTEN forsøger de at understøtte fællesskaber, der fejrer grundlovsdagen med børnene i fokus. Og selvom det kan virke som en stor opgave at banke helt nye traditioner op omkring grundlovsdag, er det ikke en umulig opgave,  fortæller Caroline Nyvang og påpeger, at både påskeægget i påsken og gaverne under juletræet juleaften er ret nye traditioner.

»Man kan sagtens opbygge nye traditioner på forholdsvis kort tid.«

Det seneste forsøg på at knytte en madtradition på en mærkedag er pinsefisken, som blev opfundet i 1999 af den afdøde biskop i Roskilde Stift Jan Lindhardt. Pinsefisken skulle være symbol på pinsedagene. Siden år 2000 har biskoppen over Roskilde Stift og foreningen Danmarks Fiskehandlere hvert år samarbejdet om at kåre årets pinsefisk i pinsedagene. Formålet med pinsefisken er at få flere danskere til at spise fisk og samtidig tale om, hvorfor vi fejrer pinsen. 

Vi bliver ved med at spise hvedeknopper, selvom store bededag forsvinder

Hvis maden får os til at huske mærkedagen, er det oplagt at antage, at vi glemmer madtraditionen, hvis mærkedagen forsvinder. Senest har vi sagt farvel til store bededag, og så kunne man tro, at det også var et farvel til de varme hvedeknopper. Men der skal vi nok tro om, mener Caroline Nyvang:

»Jeg tror, der vil være en form for protestbevægelse mod afskaffelsen af store bededag, som vil gøre, at mange vil insistere på at blive ved med at spise varme hvedeknopper. Desuden er det jo en god økonomisk mulighed for bagerne, som de nok ikke vil lade gå til spilde.« 

Traditionen med de varme hvedeknopper kan dokumenteres tilbage til midten af 1800-tallet, men er formentlig ældre. Den opstod, fordi man ikke måtte arbejde på store bededag – heller ikke bagerne, som derfor bagte og solgte hvedeknopper aftenen før store bededag, så folket havde noget at spise, mens de brugte store bededag på at bede.  

Ifølge Caroline Nyvang har de varme hvedeknopper allerede overlevet det, der var farligst for dem: Vores frygt for det hvide brød, som opstod i 90’erne.

»Her gik det hvide hvedebrød fra at være en luksusspise til at have lavstatus. I stedet skulle vi til at spise mørkt og fiberrigt brød. Men hvedeknoppen vandt over frygten, så nu tror jeg, den kan overleve det meste,« siger seniorforskeren. 

Hun understreger, at vi generelt holder fast i traditioner, hvis de løbende tilpasser sig og bliver ved med at give mening i vores liv. Om de varme hveder holder ved, og om grundlovsdag bliver Danmarks største festdag med kartoffelkage og rødgrød på bordet, må tiden vise.