Hjernerystelse? Hvad gør du: Hjælp kroppen på benene efter en hjernerystelse

Vær selv aktiv, hvis du får hjernerystelse

Hvis man får en hjernerystelse, skal man passe på med at sygeliggøre sig selv, lyder opfordringen fra Christina Rostrup Kruuse, der er klinisk forskningslektor og overlæge ved Neurologisk Afdeling ved Herlev Hospital.

”For langt de fleste er en hjernerystelse en forbigående tilstand, og her kan det være gavnligt ikke at tænke på sig selv som syg, men snarere som

at man for eksempel er nede på 60 procent af det, man ellers kan producere, og at man forventer snart at komme tilbage til det normale. Man skal være en aktiv medspiller i forløbet. Undersøgelser viser, at de, der gør det, kommer hurtigere op igen,” fortæller Christina Rostrup Kruuse, som er klinisk forskningslektor og overlæge ved Neurologisk Afdeling ved Herlev Hospital. 

Tag den med ro det første døgn efter hjernerystelsen, men derefter skal man teste sine grænser

I det første døgn kan man godt tage den med ro, men derefter skal man ud af sengen.

”Nyere forskning baseret på undersøgelser af hovedtraumer blandt sportsfolk i USA viser, at man hele tiden skal afprøve, hvor meget man kan klare, og stoppe, når det bliver for ubehageligt. Og så prøve igen. Man skal hele tiden teste sin egen grænse, men samtidig ikke overskride den,” siger hun.

Hjernerystelser er en subjektiv vurdering

Som regel kan man ikke afgøre, om der er tale om en hjernerystelse, ved en MR- eller CT-skanning. 

”Ved svære tilfælde af hovedskader kan man vælge at tage en blodprøve, hvor en markør vil sige noget om nedbrydningen af hjerneceller i blodet. Hvis markøren er forhøjet, vil man udføre en hjerneskanning for at vurdere, om der eventuelt er en synlig skade i hjernevævet. I langt de fleste tilfælde bliver diagnosen dog stillet på baggrund af en subjektiv vurdering af en række symptomer,” fortæller Christina Rostrup Kruuse.

Der mangler klare definitioner på, hvornår der er en hjernerystelse

Hun efterlyser mere viden og nogle klare definitioner af, hvornår der er tale om en hjernerystelse. 

”Først derefter kan man lave en mere systematisk opsamling af data, så det bliver muligt at lave god forskning, og vi kan blive klogere på, hvordan en hjernerystelse bedst skal behandles. Lige nu er vi i et limbo,” siger hun.

I Hjernerystelsesforeningen efterspørger man også klarere definitioner. 

”Vi hører om både læger, akutklinikker, forsikringsselskaber og helt almindelige mennesker, som stadig har den opfattelse, at der kun kan være tale om en hjernerystelse, hvis personen har været bevidstløs. I dag ved vi, at man sagtens kan have en hjernerystelse uden at have været bevidstløs,” siger formanden for Hjernerystelsesforeningen Ronni Lykke Bødker.  

Ved den mindste tvivl anbefales ro og hvile i de første døgn

I tvivlstilfælde er det foreningens holdning, at man ved den mindste tvivl bør oplyse patienten om, at der potentielt kan være tale om en hjernerystelse, og derfor anbefaler ro og hvile i de første døgn.

”Hvis vedkommende så er frisk efter nogle dage, er det helt fint. Men hvis symptomerne ikke bliver taget alvorligt, kan det blive vanskeligere at komme sig. Det er vigtigt at undgå aktiviteter, der fører til forværring af symptomerne, og at være tålmodig med sig selv - og så ikke lade sig presse af, hvad andre mener, der er bedst,” siger Ronni Lykke Bødker. 



Gode råd i akutfasen – fra 1 til 3 døgn:

• Hold dig væk fra fjernsyn, computer, tablet eller smartphone. 
• Drop kaffe eller drikke med alkohol.
• Lad være med at dyrke sport eller andre aktiviteter, der belaster kroppen.
• Hold dig fra steder med mange indtryk – f.eks. indkøbscentre, befærdede gader etc.
• Meld afbud til stressende begivenheder som familiefester og fødselsdage. 
• Lad være med at bruge smertestillende medicin.
• Få sovet, hvilet og spist godt.
• Kom ud af sengen. En rolig gåtur er fint.
• Lad være med at sidde bag rattet i en bil eller køre på cykel.

Få tiden til at gå med at:

• Lytte til taleradio, podcast eller lydbøger på lav lydstyrke
• Gå korte gåture i rolige omgivelser 
• Tale i telefon med venner og familie
• Lave simple madretter 
• Meditere eller lave afspændingsøvelser
• Male, strikke og beskæftige dig med en anden simpel hobby, du kender i forvejen

Tilbage til hverdagen

• Efter akutfasen anbefaler Hjernerystelsesforeningen, at man laver et aktivitetsskema for sig selv, så hjernen langsomt vænner sig til lys og lyde og til at arbejde ved en computer, se tv eller læse. Lidt ondt kan det gøre på vejen tilbage, men hvis man oplever, at symptomerne forværres, skal man indstille aktiviteten. Husk også at holde hvil, selvom man ikke føler sig træt.
• Vent med at genoptage sport, så længe der er symptomer i hvile eller ved fysisk eller mental anstrengelse. Derimod er det en god idé at være god ved sin krop med blide .afspændingsøvelser og kortere gåture.
• Bliv bedre til tidsstyring og til at tilpasse arbejdsopgaver. Husk at indlægge hvilepauser og at uddelegere eller aflyse de 40% af arbejdsopgaverne, som man ikke lige kan overkomme i starten, men som man stille og roligt kan vende tilbage til, når det går bedre.
• Hold igen med alkohol og koffeinholdige drikke.