Farvel til ålene

Det er slut med at købe ål i Coops butikker, og det bør være helt slut med at sætte ål på bordet, mener Verdensnaturfonden. Den gådefulde ål er tæt på udryddelse, og med den forsvinder et stykke dansk kulturhistorie.

Endnu kan man se åleruserne hænge til tørre ud til Roskilde Fjord, men fiskeriet er blevet begrænset, fordi ålen er truet. Blandt andet er fritidsfiskeri efter ål nu forbudt hen over sommeren som led i en plan for at genoprette bestanden

Ålene sover til middag

Åledronningen Veronica var taget til Stændertorvet i Roskilde for at sælge sine ål. Solen stod højt på himlen, og hun var ikke kommet af med dem alle endnu. En kunde kiggede kritisk på de efterhånden slatne fisk.

»De ser mig noget døde ud,« konstaterede han.

Sig nej til ålen

 

Kør forbi skiltene med »nyrøget ål« i sommerlandet. Ålen er så truet, at ingen bør bidrage til fiskeriet af den, siger WWF Verdensnaturfonden. 

Heller ikke ål fra ålefarme er bæredygtige, selv om de ofte markedsføres som sådan, mener organisationen. Som det er nu, er kommercielt åleopdræt baseret på glasål – meget unge ål – der er fanget i naturen, og selvom nogle af ålene sættes tilbage i naturen, skader fangsten af glasål stadig den vilde bestand, mener WWF. Coop har taget konsekvensen og helt fjernet ål fra køledisken, også ål fra ålefarme.

 

»Shhh!« vrissede Veronica. »Du kan vel se, at de sover til middag.«    

De gamle på havnebænken i Jyllinge griner ved mindet. Veronica går der mange historier om. Havnen er øde bortset fra den lille gruppe af pensionister. Terner, måger og strandskader kalder ude fra Roskilde Fjord, enkelte småjoller potter rundt på vandet, og i de store træer bag havnen kurrer skovduerne. 

For få årtier siden var her et anderledes leben. Dengang overdøvede Veronicas berygtede skærebrænderstemme både duer og måger, og havneområdet myldrede med mennesker. Jorden var sortplettet af tjære fra garn og bundgarnspæle, og i den varme højsommer bølgede den sødtrøgede tjærelugt tykt i luften. 

Der var en livlig trafik af joller ud og ind af havnen og en lige så livlig trafik af biler til at transportere den eftertragtede delikatesse videre ud i landet. I telefontrådene hang åleskind og åleskeletter tabt af mågerne, når de forsøgte at flyve en stjålen godbid i sikkerhed.

Der var ål ved mange danske byer og kyster, men intet sted betød ålen så meget som i Jyllinge. Hele byen var bygget op om ålefiskeriet, og den lokale byfest, Ålefesten, var landets største. 

Kun en fisker tilbage

Gustav, John, Henning og de andre på bænken husker tiden. De genopfrisker den af og til over håndbajerne mellem den lokale sladder og drillerierne om, hvordan Henning har tabt sit gebis ned i havnen, sin pung i bussen og sine nøgler i fryseren.

»De kan sgu snart finde stykker af dig over det meste af Sjælland, Henning!« 

De fleste af dem har selv været fiskere i Jyllinge, og det samme var deres fædre, bedstefædre og oldefædre før dem. Nu er der kun én erhvervsfisker tilbage, og han vil »ikke i medierne som det sidste fjols, der lever af det«, som han siger.

Ålefiskeriet er blevet fritidsfiskeri, den før så travle havn ligger hen som en stille idyl, det gamle bådeværft er blevet omdannet til luksusbolig med fjordudsigt, og Veronicas gamle hus er netop nu til salg. Prisen er seks millioner kroner. De gamle griner ved tanken om, hvad hun ville have sagt til det. De fleste af de tidligere fiskerhuse hernede er efterhånden købt og sat i stand af rige københavnere.

Det gælder ikke Havnevej 2. Her bor Poul Knudsen i det selv samme hus, som hans farmor og farfar boede i. Poul var fisker i en menneskealder og havnefoged, for han var nærmest den eneste, der kunne få de stridende grupper af fiskere til at enes om noget som helst. 

Poul var med, da fiskeriet var på sit højeste.

»Sammen med min far fangede jeg på én eneste nat 636 kg ål. De kom helt fra Jylland for at købe dem, for ål fra Roskilde Fjord er de bedste. Nu er der ikke så mange tilbage derude, og ornitologerne vil have, at vi overlader det til fuglene og helt holder op med at fiske,« siger han.

Ålen er truet af udryddelse

Havbiologerne er enige. Det bør være helt slut med at fange ål. For kort siden besluttede Coop at stoppe med at sælge ål, det samme har Dansk Supermarked gjort, og ingen bør overhovedet købe ål, for det er en af verdens mest truede fisk, siger WWF Verdensnaturfonden, der roser Coops beslutning. 

I dag er den europæiske ålebestand ifølge CITES – der har det internationale ansvar for overvågning af  handel med truede arter – højst fem procent af, hvad den var i 1980. Overfiskeri, forurening og ødelæggelse af fiskens levesteder i hele Europa bærer hovedansvaret.

Ålens egen gådefulde og specielle biologi gør ikke sagen lettere. Den europæiske ål er krævende, når det kommer til kønslivet. Den yngler kun ét sted: i Sargassohavet tæt ved den amerikanske kyst. Alle europæiske ål tilhører samme stamme, og når de er voksne, svømmer de mere end 6000 kilometer for at nå ynglepladserne.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvis de da når så langt

Mange bliver standset af vandkraftværker og dæmninger, ender i fiskernes ruser eller dør på anden vis inden da. Og den nye åleyngels færd tilbage til Europas kyster er lige så farefuld. 

WWF og havbiologer ønsker en totalfredning af ålen, indtil bestanden er kommet sig så meget, at fiskeriet igen er forsvarligt. 

Nogle af fiskerne er skeptiske over for påstanden om den truede ål. Der er stadig ål at fange ude i fjorden, faktisk flere nu end for nogle år siden omend færre end i storhedstiden. Men selv om det skulle lykkes at få ålebestanden i top, kommer Jyllinges tid som ålehovedstad ikke tilbage, det er de gamle fiskere enige om.

»Det er forbi. Det er for hårdt og for usikkert at være fisker, og det er der ingen unge, der gider i dag,« siger Poul Knudsen.

    

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Dansk forsøg med opdræt har sat rekord

Et dansk projekt har for nylig sat rekord i at få åleyngel til at overleve i fangenskab. 25 dage blev det til på DTU Aqua, der leder EU-projektet Pro-Eel. Nu er næste fase at få åleynglen til at vokse sig til voksne ål, men det er ikke let. Ålen er stadig en gåde, og ingen ved, hvad bittesmå nyudklækkede ål egentlig lever af. 

En anden udfordring er at gøre de voksne ål kønsmodne – det bliver de i naturen først, når de nærmer sig Sargassohavet. Den lange rejse gør noget ved dem, som det kræver hormontilskud at få til at ske i opdræt. Det er lykkedes for DTU, men det er altså stadig ikke lykkedes at få ålene til at formere sig og overleve til nye kønsmodne ål og dermed have et egentligt opdræt.

At få ålen til at yngle uden for Sargassohavet er en del af forsøget på at redde fisken og samtidig kunne sætte den på middagsbordet med god samvittighed.