Pizza parmaglaze med parmaskinke, soltørrede tomater og balsamicoglaze
GæSTEMAD OG FEST

Pizza parmaglaze med parmaskinke, soltørrede tomater og balsamicoglaze

En klassisk italiensk pizza med tomat, ost, parmaskine og lidt revet peccorino eller parmesan - og så tilføjet et lille twist: blasamicoglaze, der løfter den klassiske pizza til nye højder. 
  • 2 Personer

Du skal bruge:

lidt durummel
270 g pizzadej
4 spsk. tomatsauce
100 g mozzarellaost eller fior di latte
5 stk soltørrede tomater i olie (friske tomater kan også bruges)
4 skiver parmaskinke (eller bresaola)

Efter bagning:

- frisk basilikum
- friskrevet parmesanost eller pecorino
- balsamicoglaze , et færdigt produkt, der kan købes i de fleste supermarkeder

Sådan gør du

  1. 1
    Start med at trykke din pizzadej ud. Tilføj tomatsauce, som du placerer i midten af dejen. Brug bagsiden af din ske til forsigtigt at sprede tomatsaucen ud i cirkulære bevægelser, til der er 2-3 cm ud til kanten. Dernæst toppes pizzaen med mozzarellaost og soltørrede tomater.
  2. 2
    Tag nu fat i dejen, og stræk den tynd og stor hele vejen rundt. Det er her, du former din pizza rund og flot!
  3. 3
    Bag din pizza i din pizzaovn på minimum 430 grader, til skorpen er begyndt at få lidt farve. Hold øje med skorpen! Den skal have lidt farve. Farve betyder karamellisering, hvilket giver smag til din pizza. Når pizzaen er færdigbagt, toppes den med frisk basilikum, revet pecorino og en masse balsamicoglaze!
  4. 4
    Du kan også bruge fx bresaola i stedet for parmaskinke. Uanset hvad, så husk først at tilføje parmaskinke eller bresaola, efter pizzaen er bagt. De indeholder ikke nær så meget fedt som mange andre salamier, og fordi de er så tyndt skåret, bliver de perfekte i både temperatur og konsistens, når de kommer på pizzaen, lige efter den kommer ud af ovnen!

Tip!

Du kan også bruge bresoala i stedet for parmaskinke. Uanset hvad, så husk først at tilføje parmaskinke eller bresaola, efter pizzaen er bagt. De indeholder ikke nær så meget fedt som mange andre salamier, og fordi de er tyndt skåret, bliver de perfekte i både temperatur og konsistens, når de kommer på pizzaen, lige efter den kommer ud af ovnen.