At åbne sådan et glas med grillede auberginer er som at hensætte sig til sydens sol og sommer. Lad dem være stjernen i en sprød salat både sommer og vinter.
4 Personer
Ingredienser
2 stk.
auberginer
2 tsk.
groft salt
1.5 dl
olivenolie + til at hælde over de grillede auberginer
2 fed
hvidløg
1 stk.
økologisk citron
-
peber
1 tsk.
basilikum
1 tsk.
oregano
-
frisk basilikum en god håndfuld
ANNONCE
Sådan gør du
1
Skær auberginen i skiver, og bred dem ud på et skærebræt. Salt dem med rigeligt groft salt for at trække væden ud af dem, lad det trække i ca. 20 min., skyl herefter saltet af og dup dem tørre.
2
Rør marinaden af olie, de tørre krydderier, saft af citronen + skallen af halvdelen af citronen og pressede hvidløgsfed. Kom aubergineskiverne i en frysepose, og h ld marinaden heri. Ryst posen, og kom den på køl i et par timer for at marinaden kan trække ind i aubergineskiverne.
3
Grill nu aubergineskiverne på grillen eller på en grillpande, til de får grillstriber og bliver let sprøde. Pas på de ikke branker.
4
Kom de grillede aubergineskiver i det rengjorte sylteglas, kom friske basilikumblade ved og top med olivenolie, til det dækker. Skru låget på, og opbevar dem på køl, eller mørkt og køligt.