Her produceres dine græskar fra supermarkedet
Christian Duus trasker gennem marken med favnen fuld af hokkaidogræskar.
”700.000 hokkaidogræskar er der på denne mark,” siger han, mens han spejder ud over de orangeknoppede rækker.
I 2023 overtog Christian Duus ejerskabet af Thorsbjerggaard nær Skælskør. Og i en alder af blot 30 år blev han leder for de 35 ansatte. Men selvom han er en ung leder i et landmandsfag, hvor gennemsnitsalderen ligger over de 50 år, er det ikke noget, der tynger ham.
Det eneste, han har skullet vænne sig til, er, at det nu er ham, der sidder for bordenden i et foretagende, der hvert år sender flere millioner spiselige økologiske græskar ud til de danske forbrugere. Men som han konstaterer:
”Nu er der ikke længere nogen, jeg kan sende bolden videre til. Når den først er endt hos mig, er den endelige beslutning op til mig. Og det er jeg faktisk helt tryg og afslappet med.”
For trods sin unge alder har han masser af erfaring fra faget. Christian er vokset op på en nabogård ikke langt fra Thorsbjerggaard. Her havde hans forældre produktion af både jordbær og hindbær, hvor han tidligt var en del af den daglige drift. Thorsbjerggaards tidligere ejer var også venner med Christians forældre, og måske netop derfor faldt det nemt i hak, da den tidligere ejer overlod tøjlerne til nabosønnen.
Thorsbjerggaard har siden 1984 dyrket grøntsager. I dag strækker grøntsagsproduktionen sig over hele Thorsbjerggaards areal på 300 hektar. De primære grøntsager er majs og spisegræskar, men også ærter og flowersprouts, der er en blanding af rosenkål og grønkål, indgår i sortimentet.
Meget mere end blot til suppe
Men selvom bærrene bl.a. er byttet ud med græskar, er entusiasmen for faget den samme hos Christian Duus. Han opremser i flæng interessante græskartyper som spaghettigræskar, crown prince-græskar og grøn hokkaido. Det er dog fortsat det almindelige hokkaidogræskar, som de dyrker og sælger flest af.
En af grundene til det – mener han – er nok hokkaidosuppen. En ret, de fleste danskere vil kunne nikke genkendende til, men græskarret har også mange andre facetter, mener Christian Duus.
”Græskarret kan så meget mere end blot laves til suppe. I USA har de jo en rig græskarkultur med både pumpkin pie og græskarret som erstatning for kartoflen i retter. Men det kan også med fordel bruges til røsti og i alle mulige former for bagværk.”
Fra jord til bord
Hele processen med græskar begynder i starten af foråret. Her sås græskarfrøene ud på markerne.
Hvor marken i dag står åben og fri, og de orange hokkaidogræskar soler sig i sensommerens sporadiske stråler, er marken helt dækket af grønne blade hen over sommeren.
I den periode putter græskarrene sig i skyggen, inden de er modne i slut august og begyndelsen af efteråret.
”Det perfekte hokkaidogræskar er rødligt og må gerne lyde lidt hult, når man banker på det,” forklarer ejeren, der også selv er i marken for at vurdere, hvornår græskarrene er modne.
Og det er de fleste i dag, hvor han er ude at inspicere marken. Hokkaidogræskarrene er nemlig skåret fri fra planten, så de kan ligge og tørre i en rum tid, inden de bliver plukket og kørt til pakkehallen, hvor en vaskeanordning står klar.
”Det er faktisk et hjemmelavet projekt med en lokal smed,” forklarer Christian Duus, mens han overværer, hvordan de stive børster – som i en bilvaskehal – kører rundt, og orange hokkaidogræskar vælter ned gennem røret, hvor de vaskes fri for snavs. Herefter placeres de i kasser og påføres et mærkat, så de er klar til at blive fragtet ud til forbrugerne.
Uforudsigelige arbejdstider og afbud til fødselsdage
På en dag som i dag, hvor solen er en venlig gæst på Thorsbjerggaard, er det vanskeligt ikke at nyde sit job, fortæller Christian Duus. Men vejret er konstant et parameter, man som landmand skal forholde sig til. En udfordring, der både kan give uforudsigelige arbejdstider og afbud til familiefødselsdage i ny og næ.
”Nogle gange ved vi jo ikke, om vi skal arbejde sent, hvis vejret er godt, eller om vi kan holde fri, fordi det regner. Det er et mindset, man skal have. Noget, man skal kunne indrette sit liv efter. Det er jo også vejret, der afgør, om jeg kommer til en familiefødselsdag eller ej. For kunderne forventer, at der ligger friske græskar på hylderne hver dag. Og det gør vi alt, hvad vi kan, for at leve op til,” forklarer han.
”Af og til kunne man godt ønske, at kunderne forstod, hvorfor der kan køre en traktor på vejene en solrig søndag formiddag. Det er jo ikke, fordi vi ønsker at genere, vi vil bare gerne sikre, at varerne er på hylderne mandag morgen ude i butikkerne.”
