Prøv spillet "Ordhjul"

Er du kvik til at sætte bogstaver sammen? Så er Ordhjul spillet for dig. Se, hvor mange ord du kan danne i dagens Ordhjul, hvor hvert bogstav kan kun indgå én gang i ordet

Regler (kort):

I ordhjulet skal man se, hvor mange ubøjede ord på mindst 4 bogstaver man kan danne af bogstaverne i hjulet. Man må kun bruge hvert bogstav én gang, og det midterste bogstav skal indgå i alle ordene. Der er mindst ét ord, som kan skrives med alle bogstaverne.

Regler i punktform:

I ordhjulet skal man danne ord på mindst 4 bogstaver ud fra de bogstaver, der er i hjulet. Ordet skal være et ubøjet opslagsord i Den Danske Ordbog, men egennavne (Mads, Lybæk), forkortelser (inkl., html), lydord (kling, dong) og udråbsord (jeps, nårh) er udeladt. Det samme gælder ord, som kun indgår i faste udtryk, f.eks. “arild” som i “fra arilds tid” eller “søvne” som i “gå i søvne”. Man kan heller ikke skrive stødende ord eller bandeord. Bogstaverne behøver ikke at være ved siden af hinanden, men ordet skal opfylde følgende betingelser:

  • Ordet skal være mindst 4 bogstaver langt.
  • Ordet skal være et ubøjet opslagsord.
  • Man må kun bruge hvert bogstav én gang i ordet.
  • Det midterste bogstav skal indgå i ordet.
  • Der er mindst ét ord, som kan skrives med alle bogstaverne.

Se, hvor mange du kan finde!

Strategier:

Der er ingen grænse for, hvor mange gange man må gætte, og der er heller ikke noget at tabe ved at gætte forkert. Så man skal bare skrive alle de ord, man kan komme i tanker om.

Man kan prøve at gå systematisk til værks ved at tænke på ord, der starter med et bestemt bogstav eller en bestemt kombination af bogstaver. Det er oplagt at starte med bogstavet i midten, for så har man det automatisk med. Men det er vigtigt at prøve med de øvrige bogstaver også. Har man for eksempel bogstaverne M, A, F, S, D, U og N (med N i midten), kan man med M som første bogstav skrive ordene MAND, MANUS og MUND.

Når man først har fundet nogle ord, kan man også prøve at finde på rim til de ord. I vores eksempel har man allerede fundet ordet MUND, så det er en god idé at finde på rim, for så er man sikker på, at N'et kommer med. Så kan man gætte ordene SUND og FUND.

For at finde de lange ord på 5, 6 eller 7 bogstaver kan man prøve at bygge videre på de ord man har fundet. Hvis man har ordet SAND, kan man sætte U- foran og skrive USAND. Og ordet FUND kan få SAM- foran og blive til SAMFUND.

Læs mere om