Sådan gør du julemiddagen vegetarisk

Spiser du ikke kød, eller vil du skære ned på kødprodukterne, så se Samvirkes forslag til en vegetarisk julemenu med blandt andet nøddesteg og ribssovs.

Julen behøver ikke at være en besværlig tur i køkkenet, hvis du har en vegetar i familien. Vegetarer kan spise mange af julens retter - og andre steder kan du nemt finde et alternativ.

Julen er svær for vegetarerne

Julebordet bugner af mad – og en julemiddag handler meget om, hvilket kød der er på bordet. Skal det være and eller gås? Eller flæskesteg, måske kalkun? For en vegetar er julen en højtid, hvor man for alvor stikker ud, fortæller Tobias Rose fra Dansk Vegetarforening. 

»Mange familier kan samtidig komme lidt i tvivl om, hvad de skal tilbyde en vegetar i julen, men det behøver ikke at være svært.«

Samvirke har fået en række forslag til en julemenu fra Dansk Vegetarforening. 

Menuen har forslag til retter, der indeholder mælk og æg. Vil du i stedet have en julemiddag, hvor alle animalske produkter er udeladt, så se et forslag til vegansk julemiddag

Forret: Jordskoksuppe med friteret porre

Ikke alle familier bruger forret til julemiddagen. Er det en tradition hos jer, så kan en suppe være et godt forslag til en vegetar. Jordskokker er en rigtig efterårs- og vinteringrediens. 

Se opskrift: Jordskoksuppe med friteret porre

Har I en tradition med at spise risengrød før julemiddagen, er risengrød helt fint til en vegetar, der må spise mejeriprodukter.

Se Samvirkes opskrift, hvor du laver risengrøden på 35 minutter

Ellers prøv en risengrød, hvor du bruger frosne bær i stedet for kanel og sukker. 

Se opskrift: Risengrød med bær

Hovedret: Nøddesteg med kartoffelmos

Hovedretten er der, hvor kødet oftest kommer på bordet. En nøddesteg er en mulighed for at lave en lækker erstatning for kødet. Mange nøddestege er forholdsvis neutrale i smagen, men du kan nemt tilsætte lidt krydderier, der giver en mere julet smag

Se opskrift: Nøddepostej

Du kan også lave en indbydende nøddesteg med champignon i filodej efter Vegetarforeningens opskrift.

Se opskrift: Nøddesteg i filodej

Til stegen kan du servere kartoffelmos og rødkål. Prøv Vegetarforeningens julede rødkål. Til steg og rødkål kan du servere kartoffelmos. Enten den enkle, traditionelle eller kartoffelsouffle. 

Se opskrift: Hjemmelavet rødkål med æbler

Se opskrift: Kartoffelmos

Se opskrift: Kartoffelsouffle

På julemiddagbordet står også en sovs. Både vegetarer og ikke-vegetarer kan bruge denne lækre, syrlige ribssovs. 

Se opskrift: Ribssauce

Skal du have salat til julemiddagen, så prøv en Waldorfsalat

Se opskrift: Waldorfsalat eller på Samvirkes 10 sunde vintersalater

Dessert: En traditionel risalamande

Jagten på mandlen er et af juleaftens højdepunkter for mange. Risalamande kan du lave helt traditionelt.

Se opskrift: Ris a la mande 

Til kaffen: Æbletærte og juleboller

Juleaften er sjældent slut, når risalamanden er fortæret. Dansk Vegetarforening har også opskrifter på juleboller, lun æbletærte og ingefærkager. 

Se opskrifter: Æbletærte, juleboller og ingefærkager

Se, hvad vi ellers skriver om: #jul, #vegetar, #julemad og #nødder