BørneTelefonen har brug for flere frivillige: Brugsen går ind i kampen

”Er bange for, jeg har angst.”

”Mine forældre er blevet skilt og kan ikke rigtig snakke sammen.”

”Jeg føler mig tyk og er meget ked af det hele tiden.”

Det er bare nogle af de problemer, børn og unge henvender sig med, når de kontakter BørneTelefonen, hvor rådgiverne sidste år havde 63.529 samtaler og dermed over 3.000 flere end året før. 

De fleste af dem, der tager imod opkaldene på Børns Vilkårs døgnåbne telefon eller svarer på sms, chat, i brevkassen og på platformen HØRT, er frivillige. Mennesker, der brænder for at hjælpe børn og unge, der har det svært. Og alle med en børnefaglig baggrund, der kvalificerer dem til at tage samtalerne. Måske er de pædagoger, studerende, psykologer, lærere eller har på anden vis beskæftiget sig med børn i deres arbejdsliv.

Men med det stigende antal henvendelser fra børn og unge vokser også behovet for frivillige. Og de er ikke altid lige lette at finde, lyder det fra Børns Vilkår.

”Da vores rådgivning er åben alle døgnets timer, skal vi bruge rigtig mange med en børnefaglig baggrund for at kunne dække behovet. Det er en stor opgave at sikre, at der er tilstrækkeligt med frivillige,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår. 

Brugsen og Børns Vilkår indgår partnerskabsaftale

Manglen på frivillige er da også en af årsagerne til, at Børns Vilkår og Brugsen netop har indgået en partnerskabsaftale, hvor det første projekt for Brugsen bliver at rekruttere 400 nye frivillige rådgivere til BørneTelefonen. Hos Børns Vilkår er de håbefulde i forhold til det nye partnerskab.

”Det er afgørende, at børn og unge ikke står alene med deres problemer og alvorlige svigt. Samarbejdet med Brugsen hjælper os med at sikre, at BørneTelefonen kan svare på flest mulige henvendelser – døgnet rundt. Vores håb for samarbejdet er, at vi kan nå ud lokalt med budskabet om, at du ikke behøver at bo i Aarhus eller København for at være frivillig. Du kan være frivillig hjemmefra, uanset hvor du bor i Danmark,” siger Rasmus Kjeldahl.

Jesper Hald Kjeldsen, kommerciel direktør i Brugsen, medgiver, at det ikke er en nem opgave at skaffe 400 frivillige, men dog en opgave, der er oplagt for den lokale butikskæde at kaste sig over.

”Brugsen kan gennem et landsdækkende butiksnetværk og de mange digitale kanaler være med til at skabe synlighed omkring BørneTelefonen og forhåbentlig inspirere en række af vores lokale kunder til at yde en indsats for en vigtig sag,” siger han.

Da Coop ændrede i koncernens butikskæder, blev Brugsen sat mere fri, samtidig med at butikskædens lokale forankring blev tegnet tydeligere op. Med rødderne dybt plantet i lokalsamfundene giver det mening at indgå i et partnerskab, hvor de lokale kunder og medlemmer kan blive involveret, understreger Jesper Hald Kjeldsen. Og så er selve sagen afgørende.

”Vi havde flere partnerskaber i tankerne, men vores første prioritet var helt klart Børns Vilkår, da den indsats, de yder, går lige i hjertet på os alle,” siger han. 

Partnerskabsaftalen mellem Brugsen og Børns Vilkår løber fra 2024 til 2028. Rekrutteringen af frivillige er kun den første opgave, Brugsen har kastet sig over, og der arbejdes på forskellige andre aktiviteter på tværs af butikskæden og Børns Vilkår. Eksempelvis er det allerede nu fastsat, at kunder i Brugsen gennem donationsknappen på pantautomaterne skal kunne donere deres pant til BørneTelefonen fra januar 2025.

Else er frivillig hos BørneTelefonen

Ifølge Børns Vilkår er det vigtigt for de børn og unge, der henvender sig, at det netop er frivillige, der sidder i den anden ende af røret eller chatten.

”Børn og unge finder det virkelig positivt at tale med en person, som har valgt at være til rådighed, uden at det er en levevej eller en fra ’systemet’,” påpeger Rasmus Kjeldahl.

Og en af dem, der har valgt at stille sig til rådighed, er 54-årige Else Juul fra Ølgod. I to år har hun lagt øre til alt fra veninders grimme kommentarer til unges omfattende mistrivsel.

”Det er en kæmpe gave at få lov til at finde ud af, hvad der egentlig rumsterer i hovederne på børn og unge. Nogle gange bliver jeg så berørt af en historie, at jeg ville ønske, jeg kunne køre ud og hente barnet med det samme, men generelt er jeg bare enormt glad for, at jeg gennem samtalerne kan være med til at hjælpe,” fortæller hun.

Det er ikke nyt for Else Juul at beskæftige sig med børn og unges udfordringer. Til daglig er hun præst, og i sit virke har hun bl.a. startet en sorggruppe for børn og unge. Desuden har hun arbejdet som lærer i en mindre årrække, og så har hun selv to teenagere. 

”En af de ting, der kom bag på mig, da jeg startede med det frivillige arbejde, var, hvor gode børnene og de unge er til selv at finde løsninger på deres problemer, hvis man bare giver dem et lille puf i den rigtige retning. Og så er det vildt rørende, når de henvender sig på andres vegne, fordi de f.eks. er bekymret for en god veninde, der har det skidt,” siger Else Juul. 

Hun har kun samtaler på skrift, og i 2023 var chatten faktisk den mest anvendte henvendelsesform hos BørneTelefonen, mens telefonsamtalerne var nummer to på listen.

Tallene fra Børns Vilkår viser også, at det tema, børnene og de unge oftest havde brug for at tale om, var forholdet mellem barn og forældre. Højt på listen finder man også emner som forelskelse, venskaber og psykiske lidelser.

Men det emne, der har taget det største spring op ad listen fra 2022 til 2023, er selvskadende adfærd, som har fyldt i hver 12. af rådgivningssamtalerne. Det svarer til en stigning på 32 %.

Et online fællesskab af frivillige

Else Juul har altid haft en drøm om at blive frivillig hos BørneTelefonen, men førhen var det nødvendigt at sidde fysisk ved telefonen på et af Børns Vilkårs kontorer i Aarhus eller København. Med hjemmeboende børn og et fuldtidsarbejde var det ikke muligt for Else.

Men i dag har Børns Vilkår oprettet en såkaldt hjemmerådgivning, hvor de frivillige kan tage samtalerne på chatten og sms’en hjemmefra.

”Da hjemmerådgivningen blev oprettet, tænkte jeg bare: ’Så rykker vi,’” fortæller Else Juul. 

Nogle timer om ugen sidder hun derfor klar bag computeren for at svare på de store og små problemer, som børnene måtte komme med.

Men selvom hun fysisk sidder for sig selv, er hun ikke alene. Der foregår nemlig et tæt samarbejde mellem de frivillige på samme vagt, som befinder sig i et fælles onlineunivers og har mulighed for at sparre med hinanden.

Desuden er der altid en koordinator fra Børns Vilkår med på linjen, som kan rådgive og guide, hvis de frivillige får brug for hjælp eller debriefing efter en svær samtale. 

”Det er på samme tid virkelig professionelt og virkelig hyggeligt. De frivillige er fagligt kvalificerede, og selvom jeg ikke møder dem fysisk, føler jeg mig som en del af et fællesskab. Vi har mange gode snakke,” understreger Else Juul. 

Uvisheden er det sværeste

At være frivillig hos BørneTelefonen er et overkommeligt job, mener hun – forstået på den måde, at man kan arbejde, hvor det passer, og når det passer. Kravet er blot, at man kan tage minimum fire vagter om måneden af to timers varighed. 

”Jeg lægger ofte mine vagter de uger, hvor jeg ikke har mine børn, eller omkring højtider, hvor der ofte mangler frivillige.”

Og Else vil klart opfordre andre, der går med tanken om at blive frivillig hos BørneTelefonen og har kvalifika­tionerne, til at kaste sig ud i det. 

”Der sidder nogle derude, der har rigtig meget brug for de her samtaler. Det er så givende, det er så dejligt, og der skal ikke så meget til. Selvfølgelig skal man gøre sig umage med at give de rigtige svar, men det er ikke så svært,” siger Else Juul.

Det eneste, der faktisk er lidt svært, er uvisheden efter samtalen, tilføjer hun.

”For hvad sker der med barnet, efter jeg har talt med det? Det er jo ude af mine hænder, og det kan godt være lidt hårdt.” 

Heldigvis er Else god til at lægge arbejdet fra sig, og hvis et barn har brug for mere hjælp end den, hun kan give, sørger hun altid for at fortælle, at de må henvende sig igen – og igen.

Det kan også være, at barnet gennem samtalen får identificeret en voksen, barnet tør betro sig til, eller at det får forslag til, hvor det ellers kan finde hjælp – i kommunen, online eller andre steder. På den måde kan samtalen være med til at sende barnet godt videre. 

I de meget akutte situationer, hvor et barn skal hurtigt i sikkerhed, lykkes det ofte at få barnet til at opgive sin anonymitet, så rådgiverne kan hjælpe med at få ambulance eller politi ud. Det skete 252 gange i 2023, hvor der blev tilkaldt sociale myndigheder, politi eller ambulance. Og efter en sådan situa­tion får den frivillige altid mulighed for at vende samtalen og situationen med en koordinator og andre frivillige.