Pizzatwisters med skinke
FROKOST

Pizzatwisters med skinke

  • 4 Personer

Dej:

0.5 pakke gær

2.5 dl. lunkent vand
125 g grahamsmel
0.5 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 spsk. olie
250 g hvedemel

Fyld:

8 spsk. tomatsovs
100 g skinkestrimler
140 g revet ost

Sådan gør du

  1. 1
    Lun vand i en lille gryde, så det bliver lillefingervarmt. Smuldr gæren ned i en stor skål, og hæld vandet over. Rør med en røreske, til gæren er opløst. Tilsæt salt, sukker, olie og grahamsmel. Rør rundt.
  2. 2
    Kom lidt hvedemel i ad gangen. Når det bliver svært at røre dejen i skålen, hælder du dejen ud på køkkenbordet. Ælt dejen i 5 minutter.
  3. 3
    Kom dejen tilbage i skålen, og dæk den med et rent viskestykke. Lad den hæve et lunt sted i en time.
  4. 4
    Tænd ovnen på 180 grader. Læg bagepapir på hver af de to bageplader.
  5. 5
    Rul dejen ud på et meldrysset bord, til den bliver 30 x 40 centimeter.
  6. 6
    Smør de 10 centimeter i midten (på langs) med halvdelen af tomatsovsen. Husk at smøre det helt ud til kanten på den lange led.
  7. 7
    Drys med halvdelen af skinkestrimlerne og halvdelen af den revne ost. Fold nu den ene side uden fyld hen over fyldet.
  8. 8
    Smør resten af tomatsovsen på den dej, du lige har foldet ind over fyldet. Drys med resten af skinkestrimlerne og den revne ost. Fold det sidste stykke dej ind over fyldet.
  9. 9
    Skær dejen ud i 3 centimeter brede stænger. Snur en stang to gange rundt om sig selv, og læg den på en bageplade. Forsæt sådan med resten af stængerne.
  10. 10
    Bag dine pizzatwisters i 12-15 minutter i ovnen.