Lammetagine med fennikel
FROKOST

Lammetagine med fennikel

Krydret tagine med lam som i Nordafrika. Server den med couscous, mandler og mynte og drøm dig til Marokko på en tirsdag aften. 
  • 4 Personer

Ingredienser

3 spsk. olie
1.5 kg lammebov på ben eller tykkam og hals
2 stk rødløg.
1 stk. fennikel
1 stk. peberfrugt
4 stk fed hvidløg
3 tsk. spidskommen
2 tsk. koriander (stødt)
2 tsk. fennikelfrø
1 kanelstang
2 dåser hakkede tomater ca. 800 g
75 g abrikoser
- Lidt peber og salt

Couscous

- mandler, ristede
- citronskal, revet
- frisk mynte

Sådan gør du

  1. 1
     Varm olien i en stegegryde. Brun kødet over middel til høj varme i 10 min. så alle sider er gyldne. Tag kødet op, og brun grøntsager og krydderier i 3-4 min.  
  2. 2
     Tilsæt tomater, 2 dl vand og abrikoser. Kog op. Læg kødet i. Drys med et nip salt og lidt peber, og lad retten simre i ca. 3 timer, til kødet næsten falder af benet.  
  3. 3
    Tag kødet op, og kog evt. saucen ind over middel til høj varme. Smag den til med salt, peber og evt. lidt sukker.  
  4. 4
    Server tagine med couscous, og drys med mynte og mandler.