Jensen Brød sørger for varme hveder til danskerne

Fra et industribageri i det østlige Aalborg rulles 50.000 hveder ud dagligt, så de kan ende hos bagerne i BrødCooperativet. For selv når fridagen forgår, er det vigtigt, at hveden består. Og det sørger de for hos Jensen Brød, hvor Lars B. Jensen blev chef for mor og far som 25-årig

Der bor en bager på Vardevej i det østlige Aalborg. Ikke sådan en lille bager, der bager kringler og julekager. Nej, nærmere et 7.000 m2 stort industribageri, som de fleste danskere nok har haft et produkt i hænderne fra – uden de måske selv har vidst det, som direktør Lars B. Jensen påpeger, da Samvirke besøger bageriet.

Et af de mange brødprodukter, de laver hos Jensen Brød, er hveder. Og i månederne op til store bededag er de varme i mere end én forstand.

”Vores hvedesæson går for alvor i gang i januar-februar. Hvis vi skal følge med efterspørgslen op til store bededag, må vi tidligt i gang. Og efter store bededag forsvinder efterspørgslen på hveder helt,” fortæller den 46-årige direktør.

Chef for mor og far

I 1989 var et bageri ledigt på markedet i det østlige Aalborg. Bageriets revisor ville gerne hjælpe med at få afsat virksomheden til potentielle kunder. Men i sidste ende købte revisoren det selv og ændrede navnet fra Færøbageriet til Jensen Brød. Revisoren var Lars B. Jensens far.

”Jeg var vel ni år, da min far overtog firmaet. Og i starten var bageriet jo en legeplads for mig. Når mine forældre var på arbejde, løb jeg rundt og legede blandt maskinerne. Men der gik ikke længe, før jeg også tog del i produktionen,” siger Lars B. Jensen.

Hos Jensen Brød har de gennem årene produceret alt fra fransk hotdogbrød og toastbrød til pariser-/cowboytoast og pebernødder. Allerede som 25-årig overtog Lars B. Jensen nøglerne til virksomheden. Ikke fordi han ikke kunne lide duften i bageriet, snarere fordi han så muligheder for at udvikle foretagendet. Forældrene blev i bageriet – nu med deres søn som chef.

”Det var en svær omstilling at skulle være chef for mine forældre. Eller umuligt. Forstået på den måde, at der var nogle ting, som min far havde svært ved at give fra sig. Der var sådan en overgangsperiode på 3-4 år, hvor vi begge lige så hinanden an.”

I dag er bageriet rykket i nye lokaler med mere plads og større produktion. Hans far er ikke længere en del af virksomheden, selvom han tit lusker rundt af ren interesse og ser, hvordan det hele kører, mens moren fortsat leverer i køkkenet med mad til de 70 ansatte.

Jensen Brød og Brødcooperativet

Jensen Brød blev grundlagt i 1989 og er et industribageri, der forbruger 4.000-5.000 tons mel hvert år. Særligt kendte er de for deres vendsysselske pebernødder. Med BrødCooperativet er det Coops mission at gøre godt brød tilgængeligt for alle.

Hveder i produktion

Mens tøsneen kæmper for at finde fodfæste uden for industribageriet, er der godt gang i bagergerningen indenfor. Ved en overdimensioneret røremaskine står en bager og skraber nogle dejrester til bageriets egenkontrol af brødet. Dejbaljen ryger i mellemtiden hurtigt videre til transportbåndene. For inden hveden fra Jensen Brød rammer brødristeren hos forbrugeren, tøffer den gennem maskinrummet på bageriet.

På et transportbånd formår maskiner at ændre dejen fra ensformig masse til runde boller, der placeres i firkantede rammer med plads til 48 hveder.

”Det er lidt som en schweizerkniv, når maskinerne går i gang. Der er næsten ikke det, de ikke kan,” forklarer direktøren.

Imens slanger hvederne sig videre ned langs transportbåndets blå belægning, hvor de først hviler i hæveskab og herefter afbages i ovnen.

”Når de pakkes, har vi en specialist ansat,” siger Lars B. Jensen med et smil og fortsætter: ”Han kan altså knække pladen med 48 hveder, så de helt intakt ryger i posepakningen, inden de sendes ud til vores kunder.”

Historien om hvederne

Traditionen med at spise varme hveder aftenen før store bededag har rødder tilbage til midten af 1800-tallet.

Hvedebrød, der dengang blev betragtet som en delikatesse, blev bagt aftenen før, da bagerne ikke måtte arbejde tidligt om morgenen på store bededag.

Dette gjorde det muligt for folk at købe de friskbagte hveder om aftenen og opvarme og nyde dem dagen efter.

Traditionen blev dog ændret, så vi som nu spiser de lune hveder samme aften, som de bliver købt.

Kilde: Nationalmuseet

2 millioner hveder til danskerne

Specialist er Lars B. Jensen måske ikke selv. I hvert fald ikke på papiret. Han er ikke uddannet bager, men som han selv påpeger, har han haft hænderne i bolledejen i flere år og har næsten 30 års erfaring i brødproduktionen. I dag står han primært for udviklingen af forretningen og kontakten med kunderne. Sådan var det også for snart otte år siden, hvor Jensen Brød for første gang satte hvederne i produktion.

I år falder store bededag 26. april, og når en fridag forgår, er det vigtigt, at de varme hveder består. Og her er de klar hos Jensen Brød. 50.000 hveder spyttes ud fra bageriet hver dag, og sammenlagt ender det med at blive til 2 millioner hveder totalt, der ender hos bagere i BrødCooperativet i hele Danmark. Og selvom hvederne blot er en af flere brødvarianter, som de producerer på bageriet, hjælper det også på det samlede melforbrug på brødfabrikken, forsikrer Lars B. Jensen.

”Sammenlagt bruger vi nok mellem 4.000 og 5.000 tons mel om året til vores produktion. Så ja, det bliver da til en del produkter.”