Derfor får man diskusprolaps

Tunge løft, skæve bevægelser og slid. I mange år har læger haft mistanke om, at tunge løft, skæve bevægelser og slid øger risikoen for diskusprolapser. Sådan forholder det sig ikke nødvendigvis, forklarer Tom Bendix, professor emeritus hos Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet Glostrup.

Der er kun sjældent sammenhæng mellem at bruge ryggen meget og at få diskusprolaps.

Sådan får man diskusprolaps

Før troede man, at enhver diskusprolaps, der på scanninger ses som en udposning, var farlig. Men en diskusprolaps giver først smerter og gener, hvis noget af den indre kerne i den trænger ud. Gør kernen det, kalder man det for en klinisk relevant diskusprolaps.

Hvad er en diskusprolaps?

  • En diskus er en ledskive af bindevæv. Den består af en ydre ring, som kaldes en bindevævsring, og en blød, geleagtig kerne.
  • Brister bindevævsringen, kan noget af kernen trænge ud og give smerter og gener i ben eller arm, hvor nerven går hen.

Disken i den røde ring har en udposning, og de andre ser normale ud. Udposningen bliver først til gene, hvis den trykker på nerverne i rygsøjlen.

“Hvis en sprække i en diskus’ ydre ring bliver stor nok, kan noget af kernen trænge ud og påvirke nerveroden, som løber i kanalen i rygsøjlen. Det trykker på nerverne, og der er også betændelses-stoffer i kernen, som påvirker nerveroden,” siger professor emeritus Tom Bendix.  

Påvirkningen af nerverødder gør ondt, mest der hvor nerven går hen, altså i benet eller armen. Diskusprolaps forekommer oftest i lænden og noget sjældnere i nakken.

Prolapsen sidder i generne

En normal, pæn diskus - disci i flertal - kan under normale fysiske forhold ikke lave en prolaps. Der skal være sprækker i diskens ydre ring, før det kan ske.

”De fleste mennesker har sprækker i en eller flere disci i større eller mindre grad.  Har man mange sprækker, skyldes det ikke fysiske belastninger, men langt mere genetiske forhold.  Man troede førhen, at synderen var fysiske belastninger, men midt i 90’erne fandt man ud af, at fysisk belastning kun havde meget beskeden betydning,” siger Torben Bendix.

LÆS OGSÅ: Symptomer på diskusprolaps

Du kan godt få rygsmerter, hvis du har sprækker i en diskus, men til forskel fra en diskusprolaps, hvor smerten er dominerende i ben eller arme, vil rygsmerter ved sprækker i en diskus gøre mest ondt i ryggen.

Du får ikke en diskusprolaps af at bruge ryggen

Har du et job med fysiske belastninger af ryggen, kan du opleve flere rygsmerter, end hvis du har et stillesiddende job. De hårdere fysiske belastninger ødelægger dog ikke dine disci i ryggen.

“Ser du på en tømrer eller en kontorarbejder, er der ikke flere sprækker i diskus hos den ene eller anden.  Risiko for klinisk relevant diskusprolaps - altså en prolaps, som er til gene - er kun beskedent større hos tømreren. Det handler i langt højere grad om, hvor gode dine gener er, og hvor stærke dine disci er i forvejen,” siger Tom Bendix.

En klinisk relevant diskusprolaps kræver ikke nødvendigvis behandling. Det er de færreste, der får en diskusprolaps, som skal opereres. De fleste prolapser går nemlig i sig selv efter cirka 3 måneder.

Se, hvad vi ellers skriver om: #smerte, #alder og #kroppen