Symptomer på diskusprolaps
Smerterne er mindst i ryggen ved diskusprolaps
Oftest får man diskusprolaps i lænden, men en prolaps kan forekomme alle steder, vi har en diskus. Næsthyppigst er nakken, mens diskusprolaps i brystdelen af ryggen er mest sjælden. De fleste diskusprolapser generer ikke, men gør de det, kalder man det for en klinisk relevant diskusprolaps.
Fakta om diskusprolaps
- En diskus er en ledskive af bindevæv. Den består af en ydre ring, som kaldes en bindevævsring, og en blød, geleagtig kerne.
- Brister bindevævsringen, kan kernevæv trænge ud, og det kan give smerter og gener.
- Cirka 4 % af befolkningen får på et tidspunkt i deres liv en generende diskusprolaps.
- Cirka 1 % af disse får en prolaps igen.
- 25 % har på MR-skanning en synlig prolaps, som oftest er uden praktisk betydning.
- Et diskusprolapsforløb varer normalt omkring 3 måneder.
Disken i den røde ring har en udposning, og de andre ser normale ud. Udposningen bliver først til gene, hvis den trykker på nerverne i rygsøjlen.
“Der er flere symptomer, der skal være til stede, før der er tale om en klinisk relevant diskusprolaps. Men overordnet kan man sige, at ved en prolaps i lænden, skal smerter i benet dominere over dem i ryggen,” siger rygekspert Tom Bendix.
Sidder diskusprolapsen længere oppe i halshvirvelsøjlen, vil smerterne forekomme i den ene arm i stedet for i benet. På grund af måden, nerverne løber i rygsøjlen, vil det næsten altid kun være det ene ben eller den ene arm, smerterne kommer i.
Derfor giver diskusprolaps smerter i benet
En diskus er et blødt led mellem ryghvirvlerne, som gør ryggen bevægelig. Hvis en sprække i den ydre ring af diskus går helt ud gennem hele det yderste lag vil den ofte bule ud og eventuelt give smerter, der især føles nede i benet.
LÆS OGSÅ: Sådan håndterer man diskusprolaps
“I rygsøjlen løber nogle nerverødder. Når en klinisk relevant diskusprolaps presser på disse nerver, sender det smertesignaler derhen, hvor nerverne ender. I lændeområdet vil det oftest være i et af benene, alt efter hvor prolapsen sidder, og hvilke nerverødder, den trykker på,” siger Tom Bendix.
Har du en prolaps i den nederste del af ryggen, får du derfor bensmerter, som er mere dominerende end dem i ryggen. Ofte følger der tegn på midlertidig nerveskade med.
Kraftnedsættelse er et symptom. Det kan knibe med at stå på tå eller at løfte forfoden, afhængigt af hvor prolapsen sidder. I et område af benet eller skridtet er der ofte nedsat følesans. Du kan også have svagere eller ingen reflekser.
En diskusprolaps giver kun gener, hvis:
- Den påvirker en nerverod. Det giver smerter i ryg, men endnu flere i benet og måske foden.
- Der siver noget ud fra diskens kerne.
Symptomerne på diskusprolaps er:
- Smerter i ben/arme er dominerende i forhold til ryg/nakkesmerterne.
- Du har ofte nedsat muskelstyrke, reflekser og følesans, hvor smerten er; eksempelvis kan det ene ben føles stærkere eller i forhold til det andet.
- Du har smerter ved fremadbøjning.
- Du er ofte skæv i ryggen, fordi du kompenserer holdningen for at give nerven mere plads.
Finder lægen alle disse symptomer, er diagnosen egentlig klar. Man kan eventuelt foretage en MR-scanning for at være helt sikker, men i oplagte tilfælde er det ikke nødvendigt, med mindre lægen vælger at operere.