Børn viser deres smerte anderledes end voksne

Børns udtryk for smerte kan forvirre de voksne

Lille Peter på 3 år tager sig til maven og fortæller med klar stemme, at det er her det gør ondt, og at det føles, som om det stikker. Lille Christian på samme alder vil ikke spise, trækker sig væk fra de voksne og siger ikke et ord om, at han har mavekneb.

Børn har en meget individuel måde at tackle smerte på, og selv forældre, som kender deres barn godt og er gode til at observere barnet, kan komme til at fejltolke det.

»Nogle børn bliver vrantne og ændrer adfærd uden at give udtryk for, at de har ondt, og derfor kan man godt komme til at overse dets smerte. Børn kan også græde og klage over, at de har ondt i maven, hvor det i virkeligheden er ørerne, som gør ondt,« forklarer Kaare Lundstrøm, overlæge på Rigshospitalets børne- og ungeafdeling. Han tilføjer:

»Det er ofte svært for børn at lokalisere og udtrykke, hvor det gør ondt. Når vi undersøger og spørger ind til det, så kan de godt fortælle det, men de gør det ikke nødvendigvis spontant.«

Børn er bange for smerte

Mindre børn kan ikke altid sætte en smerte, de føler nu og her, i relation til smerter de tidligere har oplevet. De ved bare, at det gør ondt. Og når de samtidig ikke har nogen fornemmelse af tid, kan det være en virkelig skræmmende oplevelse for dem at have ondt.

På hospitalerne ved personalet for eksempel, at når et barn ligger helt musestille i sin seng, vil det ofte være et udtryk for, at barnet har ondt i en grad, så det slet ikke tør røre sig af frygt for smerten.

Generelt kan børn fra 5-6 år fortælle, hvis de har ondt, og hvor smerten sidder, mens mindre børn typisk skal have mere hjælp til at kommunikere, hvad der er galt. Men det er meget individuelt fra barn til barn.  

Spædbørns smerter er svære at læse

Før i tiden troede man, at små børn ikke havde ondt, og børn, der var født for tidligt, slet ikke kunne føle smerte. Men det er en myte. Børn – i alle aldre – oplever smerte ligesom større børn og voksne. Smerterne hos de mindste børn kan bare være svære at læse.

På hospitalerne har personalet nogle metoder til at undersøge smerten hos spædbørn, som ikke kan andet end at græde, når de har ondt. De kigger blandt andet på bevægemønstre, mimik og fører deres observationer ind i pointsystemer.

Forældre til spædbørn kan – udover hvis barnet er utrøsteligt – være opmærksomme på, at hvis barnet sveder, har stigende puls eller hurtig vejrtrækning, så kan det være tegn på, at det lille barn føler smerte.

Hvis barnet bliver sløvt og stille er det altid faresignal, som forældrene skal reagere på. Det kan være tegn på, at der er noget alvorligt galt, eksempelvis at barnet har en infektion.

Gå til lægen, hvis smerterne bliver ved

Større børn skal også en tur til lægen, hvis deres smerter ikke umiddelbart går væk.

»Et barn kan godt have ondt, hvis det får tænder, slår sig eller har mavekneb. Men hvis det bliver ved i flere dage, og det påvirker barnets almene tilstand – ikke vil spise, kaster op eller har det skidt, så skal man reagere, selv om det er kortvarigt. Og hvis barnet har for eksempel mavekneb igen og igen, så skal man sørge for at finde ud af, hvorfor det kommer igen,« råder overlæge Kaare Lundstrøm.