Confiterede tandoori-kikærter
AFTENSMAD

Confiterede tandoori-kikærter

Confitering kender vi først og fremmest fra tilberedning af andelår, men i denne vegetariske ret er det kikærter, der skal tilberedes i rigelige mængder olie. Giv dem 75 minutter i ovnen sammen med blandt andet hvidløg, ingefær, tomater, chilier, tomatpuré og krydderier.
  • 4 Personer

Ingredienser

2 dåser kikærter
11 fed hvidløg pillede, 10 hele og 1 knust
30 g ingefær frisk, skrællet og skåret i tændstikker
400 g cherrytomater eller datterini
3 stk rød chili åbnet med et snit langs den ene side
1 spsk. tomatpuré
2 tsk. spidskommenfrø let stødte
2 tsk. koriander let stødte
0.5 tsk. stødt gurkemeje
0.5 tsk. chiliflager
2 tsk. stødt chili
1 tsk. sukker
2 dl. olivenolie
180 g græsk yoghurt
15 g friskhakkede mynteblade
30 g frisk koriander grofthakket
2 stk lime pres 1 til 1 spsk. saft, og skær den anden i både, til servering

Sådan gør du

  1. 1
    Forvarm ovnen til 150 C varmluft.
  2. 2
    Kom kikærterne i et stort ildfast fad (eller en bred stegegryde) med tilhørende låg sammen med de hele hvidløgsfed, ingefær, tomater, chilier, tomatpuré, krydderier, sukker, olie og 1 tsk. salt, og vend det hele godt sammen. Læg låg på fadet, stil det i ovnen, og lad kikærterne simre i olien i 75 minutter, til smagsgiverne er møre og tomaterne er kogt helt ud. Rør rundt en enkelt gang halvvejs.
  3. 3
    Hak i mellemtiden yoghurt, mynte, frisk koriander, limesaft, knust hvidløg og 1⁄4 tsk salt sammen i en foodprocessor, til krydderurterne er findelt og blandingen jævn. Server kikærterne direkte fra fadet med yoghurten og limebådene til.

Tip!

Butterbeans fra dåse er også forrygende her! Bare erstat med en tilsvarende mængde