Test dig selv: Hvor hurtigt læser du?

En voksen skal læse et vist antal ord i minuttet for at være en stabil læser. Du kan teste din læsehastighed, hvis du finder en avis og et stopur.
Kvinde læser avis

Når man skal teste sin læsehastighed, skal du bruge en tekst, der er forholdsvis tilgængelig. Find derfor en avis.

Børn testes for læseevne

Danske børn er for dårlige til at læse, og de finske børn er dem med de bedste læseegenskaber. Børns evne til at læse kom for alvor på dagsordenen for nogle år siden, og siden er der indført læsetest i folkeskolen, og ord som PISA-undersøgelse er blevet en del af hverdagsordforrådet. 

En PISA-undersøgelse tester, hvor hurtigt børn læser, og hvor godt de forstår en tekst.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Sådan tester du dig selv

Voksne kan også teste læseevnen - eller i hvert fald læsehastigheden forholdsvis simpelt.

  1. For at teste din egen læsehastighed skal du bruge en tekst, som ikke er for let og heller ikke for svær. En avisartikel om et aktuelt emne kan være et godt valg, når du skal vælge hvilken tekst, du vil teste din læsehastighed på.
  2. Du skal også bruge et stopur. Læsehastigheden måles i et bestemt tidsrum.Når du går i gang med at læse, er det vigtigt, at du finder en hastighed, hvor du læser, så du kan genfortællle teksten i store træk. Du skal ikke læse så hurtigt, at du ikke forstår, hvad teksten handler om - ligesom du også kan læse så langsomt, at det går ud over forståelsen af teksten.
  3. Sæt stopuret i gang og læs teksten. Når der er gået fem minutter, stopper du læsningen og sætter et mærke, der hvor du er nået til.
  4. Du skal nu tælle, hvor mange ord ud har læst. Umiddelbart gøres læsehastigheden op i store intervaller, så tæl antallet af ord på en linje og gang tallet med antallet af linjer. Nu har du antallet af ord, du har læst.
  5. Læsehastigheden gøres op i minutter, så tag antallet af læste ord og divider med antallet af minutter, du har læst.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvor god er du så?

Har du valgt en lettilgængelig tekst, vil flertallet af danskere læse mellem 150-350 ord i minutter. En læsehastighed på 300-400 ord i minuttet vil være flot.

  • Har du læst under 150 ord i minuttet, er dit læsetempo lavt.
  • Har du læst mellem 150 og 300 ord hvert minut, har du et almindeligt læsetempo.
  • Læser du mere end 300 ord i minutter, er dit læsetempo højt.

Husk der er forskel på teksterne, man læser. Ikke alle tekster kan læses lige hurtigt. En rutineret læser vil måske kun kunne læse en videnskabelig tekst med 150 ord i minuttet.

Læs mere om