Træn dig fra svimmelhed

Hvis du føler, du går på et skib i søgang, eller at omgivelserne drejer rundt, har du måske løse ørekrystaller, der også kaldes BPPV. Svimmelheden kan vare i op til et halvt år og afhjælpes med en nem øvelse, du får her. Husk at gå til lægen og få undersøgt din svimmelhed.

Det tager få minutter at træne sig fra svimmelhed. Men husk at søge læge, hvis du har tilbagevendende svimmelhed.

  1. Sid på sengekanten med fødderne på gulvet. Drej hovedet 45 grader til højre side. Læg dig hurtigt ned på venstre side, mens du holder hovedet i samme stilling, så området bag dit venstre øre hviler mod sengen. Hold stillingen i 30 sekunder.
  2. Rejs dig op, og bliv siddende i 30 sekunder.
  3. Drej nu hovedet 45 grader til venstre, mens du sidder på sengekanten og har fødderne på gulvet. Læg dig hurtigt ned på sengen på din højre side, så området bag dit højre øre hviler mod sengen. Hold stillingen i 30 sekunder, og rejs dig op og bliv siddende i 30 sekunder. Gentag øvelsen, så du tilsammen lægger dig ned mindst 6 gange på hver side.

Kilde: Sundhed.dk, cure4you

Se, hvad vi ellers skriver om: #sundhed, #sygdom, #helbred og #stress