Skodarbejde

Sat uden for døren

Skulder mod skulder står de uden for matriklen og damper om kap. Sådan var det ikke førhen, da kunne man ryge på restauranten, i toget og sågar på flyet. I 2007 sendte rygeloven rygerne uden for døren, og i den forbindelse opstod en massiv mængde skod, som før kom i askebægeret og i skraldespanden.

Netværksorganisationen Hold Danmark Rent har i løbet af 2013 samlet tal for den affaldsmængde, som havner på gaderne i Danmark. Tallene er hentet hos 15 kommuner fordelt over hele landet og viser, at mere end tre milliarder cigaretskod hver åt havner på gaden eller i naturen. Det er cirka ni millioner skod om dagen.

Københavns Kommune laver sin egen løbende optælling, hvor kommunen registrerer affaldsmængden på udvalgte strækninger. Deres tal viser, at siden 2007, hvor rygeloven blev indført, er antallet af smidte cigaretskod steget med 45 procent i hele byen. 

De mangler et sted at skralde

Mangel på skraldespande bliver ofte brugt som forklaring på, at rygerne er nødt til at kaste deres cigaretskod på gaden. Ifølge Hold Danmark Rents undersøgelse angiver 78 procent af rygerne »for få skraldespande« som årsag til, at de smider skod på gaden. Hvis man spørger Pernille Thormann Villesen, projektleder for Ren By Aarhus, er skraldespandene ikke kun problemet eller løsningen. Hun mener, at en adfærdsændring også er nødvendig, selvom det er lettere sagt end gjort.

»Det er selvfølgelig vores opgave som kommune at holde rent, men ikke kun vores. Det er også producenterne og forbrugernes ansvar. Vi vil gerne oplyse om konsekvenserne ved at smide affald, så rygerne selv får lyst til at tage ansvar for at holde rent omkring sig. Men vi har ikke lyst til at lave skræmmekampagner og til at pege fingre ad folk. Vi vil have dem til at tænke sig om og samarbejde.«

Ren By Aarhus har desuden udviklet prototyper på lommeaskebægre, som kan sidde fast på en pakke cigaretter og sælges sammen med dem. Prototypen er på prøve blandt kommunens rygende medarbejdere, og når forsøget  er evalueret, er det Pernille Thormann Villesens plan at kontakte tobaksproducenterne for at få dem til at tage ideen til sig. Det vil hun gøre blandt andet i samarbejde med Hold Danmark Rent. 

Ikke en del af rygeloven

Det er let at skælde rygerne ud, da det i sagens natur er dem, der smider skod på gaderne, men burde politikerne i virkeligheden have taget højde for en øget affaldsmængde, da man i sin tid indførte rygeloven?

Flemming Møller Mortensen, forebyggelsesordfører for Socialdemokratiet, mener nej: 

»Vi havde ikke affaldsmængden med i overvejelserne, og jeg mener heller ikke, det var vores opgave. Det er en afledt konsekvens af lovgivningen og op til den enkelte instans at sørge for, at der bliver ryddet op. Jeg vil modsat mene, at rygeloven burde gøre det lettere at opsamle de cigaretskod, som bliver smidt uden for institutioner og lignende, fordi det foregår på få kvadratmeter, hvor man kan sætte askebægre og andet op.«

Skod, som bliver smidt i byens gader, er en anden sag, men heller ikke her mener forebyggelsesordføreren, at ansvaret for skodaffaldet er politikernes. 

»De skod, som bliver smidt på gågader og lignende steder, skal vi sådan set gøre hinanden opmærksomme på. Forældre, lærere og folk i al almindelighed skal sige til hinanden, at det ikke er i orden at smide affald af nogen art i naturen og på gaderne. Vi skal tage ansvar for vores egen natur, og selvom der selvfølgelig skal ryddes op i gaderne, er det ikke rimeligt, at vi skal bruge offentlige ressourcer på at samle tyggegummi og cigaretskod op i det omfang, vi gør i dag,« siger Flemming Møller Mortensen.

De andre gør det jo også

I Hold Danmark Rents undersøgelse kan man se, at 96 procent af danskerne, både de rygende og de ikke-rygende, er enige om, at cigaretskod er affald, og at efterladte skod påvirker vores opfattelse af by og natur negativt. I undersøgelsen siger folk for eksempel om skoddene: »De ødelægger naturen«, »det er ulækkert« og »ved togstationer og busstoppesteder er det træls, at man ikke kan undgå at træde i alle de mange skod«.

John Thøgersen er professor i økonomisk psykologi på Aarhus Universitet, han forsker i forbrugeradfærd og miljø og mener, at det er en holdningsændring, der skal til – ikke blot blandt rygere, men også hos folk uden hang til cigaretter.

Ifølge John Thøgersen har to ting betydning for, om vi smider skrald andre steder end i skraldespanden. Den ene er typen af skrald. Der er forskel på, om vi smider en ølflaske eller et cigaretskod. Konsekvensen af at kaste en flaske på gaden kan vi tydeligt se. Den går i stykker og er svær at rydde op. Cigaretskoddet derimod er ikke ret stort og ligger ikke som sådan i vejen, så det er let at tænke, det ikke betyder noget at smide det. Desuden har det at smide skod og andet skrald lidt af en dominoeffekt.

»Meget forskning viser, at hvis der ligger affald i forvejen, er folk mere tilbøjelige til smide mere skrald det samme sted. Lidt mere fra eller til gør ikke nogen forskel, synes vi. Mennesker er forholdsvis lette at påvirke, og hvis vi ser andre gøre noget, kommer vi let til at gøre det selv. Sådan er det også, når en ryger smider et skod på gaden,« siger John Thøgersen.

Det er dyrt affald

Flere kommuner lavede i løbet af sidste år kampagner mod cigaretskod med oplysninger om, at det koster to kroner at samle hvert skod op. Ifølge projektleder for Ren by Aarhus, Pernille Thormann Villesen, er det at sætte økonomien på spidsen, men der er ingen tvivl om, at det koster penge at rydde op.

»Når vi kan komme til skraldet med de store fejemaskiner, koster det ikke mere, at der ligger 1000 skod, end hvis der ligger 10. Men når vi skal ud i bede, på fortove og mellem brosten og i riste for at samle op manuelt, begynder det at kræve en del ressourcer og penge, som vi hellere ville bruge andre steder.«

Professor John Thøgersen mener, at kampagner som ovennævnte om, at skod er dyre at samle op igen, er et udmærket sted at starte en holdningsændring. Ifølge ham skal der relativt lidt til, før vi kan se, hvad vi gør forkert.

»Man skal fortælle folk, at de smidte skod rent faktisk har en konsekvens. Vi skal komme til at tænke på, at der er en, der skal samle op efter os, og indse, at vi er med til at opdrage negativt på hinanden. Fordi vi ser en, der kaster et skod, er det ikke en tilladelse til, at man selv smider sit. Oplysning skal tale til den del af os, som allerede godt ved, at man ikke smider affald på gaden.«  •