Flyt planten, den tørster!
»Du skal flytte din amaryllis. Den får for meget sol. Og husk, den skal vandes i morgen«. Sådan kan en besked fra Parrot Flower Power-tjenesten lyde. En Y-formet sensor stukket ned i din potteplante kan overvåge, om potteplanten får sol nok, og om den er ved at tørre ud. Oplysningerne, der kan gøre en ende på døde potteplanter i dit stuevindue, får du, fordi den lille sensor er koblet på internettet og sammenligner din amaryllis med, hvordan en amaryllis skal have det optimalt for at vokse og få flotte, røde blomster.
Når vi bruger internettet i dag, er det for at sende mails, tjekke sociale medier eller læse nyheder og købe ind. Men i fremtiden bliver vi ikke de eneste, der færdes på internettet. De ting, vi ejer eller bruger, bliver efterhånden også koblet på nettet, fortæller Mirko Presser, der er Lab Manager i Smart City på Alexandra Instituttet. Alexandra Instituttet er en nonprofitvirksomhed, der hjælper danske institutioner og virksomheder med digitale løsninger. Her har Mirko Presser blandt andet forsket i Internet of Things, eller Tingenes Internet, der som begreb dækker over, at ting, vi omgiver os med, får forbindelse med internettet i de kommende år.
»Vi kommer stadig til at gå på nettet via telefonen, computeren og nok også smartwatches, der er armbåndsure med en skærm og en del af de samme funktioner som en smartphone. Forskellen bliver, at vi ikke er de eneste, der er på nettet. Flere og flere ting vil blive udstyret med små sensorer, som opsamler data og giver os adgang til en række services, efterhånden som Tingenes Internet vokser sig større,« forklarer Mirko Presser.
Tryk på en knap, og Amazon sender mere kaffe
Ud over den kloge blomsterovervågning er fitness-apps en af de ting, som allerede i dag fungerer på Tingenes Internet. FitBit er en tjeneste, der ved hjælp af sensorer på maskiner i fitnesscenteret kan koble data i dit smartwatch med din generelle sundhed. Resultatet og gode råd kan du se på din computer, din tablet eller din telefon.
»Tingenes Internet kommer til at handle meget om tjenester og services tilpasset netop dig,« forklarer Mirko Presser, der også fremhæver netbutikken Amazon for at være hurtig til at udnytte ting, der er koblet på nettet. Har du som premiumkunde hos Amazon købt en kaffemaskine, kan du trykke på en programmerbar knap, når du er ved at løbe tør for kaffe. Så sender den besked via nettet om dit forbrug, og fluks kommer der en pakke kaffe med posten.
Analysefirmaet Gardner har vurderet, at der i 2020 vil være 26 milliarder ting fra vores hverdag, som er koblet på internettet. Her opsamles data, så robotplæneklipperen eksempelvis kan kombinere information om din græsplæne og vejrudsigten og på den måde selv regne ud, hvornår det er smart at slå græsset næste gang.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Biler kan advare hinanden og undgå ulykker
I gamle dage var en bil blot fire hjul, sæder og en simpel motor. I dag har moderne biler mere end 2000 sensorer, der primært hjælper mekanikere med at identificere fejl og til dels kan fortælle fabrikanten om dit køremønster. Men allerede nu arbejder flere bilproducenter med at koble biler på nettet. Volvo arbejder på at få sensorer til at mærke, om vejbanen er glat, for så at kunne sende beskeder til andre biler, der senere kører på samme vej. Eksperter forudsiger, at op mod 85 procent af alle ulykker kan undgås, når alle biler kommer på nettet og kan dele informationer og selv reagere på input.
Bilfabrikanten Ford har også taget Tingenes Internet til sig. Ford har lavet en nøgle, MyKey, som kan mærke, hvem der kører bilen.
»Med MyKey kan man som forældre programmere bilen til kun at kunne køre på en bestemt måde, hvis teenagesønnen skal låne den. Måske vil man begrænse hestekræfterne, så bilen ikke kan accelerere så kraftigt eller køre helt så hurtigt,« forklarer Mirko Presser.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Virker vandpumpen?
I Danmark er en række firmaer i gang med at opfinde eller producere løsninger, hvor ting og internetteknologi er koblet sammen. Danfoss arbejder med termostater, der kan reguleres via internettet, og Kamstrup arbejder blandt andet med energiovervågningsløsninger, der kan tilgås via internettet.
I Østbirk ved Horsens har Bo Eskerod Madsen startet firmaet ReMoni, som har opfundet målere, der kan holde øje med forbruget af strøm eller flowet af vand gennem et rør. Måleren kan klikkes direkte uden på ledningen eller røret, og på den måde kan man overvåge, om eksempelvis pumpen, der sørger for vand i hanerne, fungerer korrekt.
»Ved at holde målingerne af strømforbruget op mod statistiske beregninger på en server kan vi forudse, om en pumpe er ved at være slidt. Så kan man i god tid skifte pumpen, så man ikke pludselig står uden vand eller varme,« forklarer Bo Eskerod Madsen.
Et andet sted, ReMonis målere kan hjælpe, er ved at måle på vandflowet i vandrørene – eksempelvis i et sommerhus. Er der flow i rørene, uden at du er i sommerhuset, får du en alarm. Det kan tyde på, at et rør er sprunget læk.
»Sensorerne kan give dig information om de ting, som er vigtige at holde kørende. Bor du på landet, sidder der en pumpe i din afløbstank. Den skal virke, ellers begynder det at stige op fra dit gulvafløb,« fortæller Bo Eskerod Madsen.
I første omgang er det virksomheder, der får glæde af sensorerne, men især når det gælder sommerhusovervågning, forudser Bo Eskerod Madsen, at målerne kan blive interessante i fremtiden.
Teknologien buldrer af sted, men hvem passer på os?
Når eksempelvis din bil går på nettet for at beregne dit kørselsmønster og rådgive dig om mere miljøvenlig kørsel, sender bilens mange sensorer data om dit forbrug til en central computer. Data skal bruges til at beregne dit faktiske kørselsmønster, så rådene bliver præcise.
Efterhånden som flere ting går på nettet, vil der også blive opsamlet flere data om den enkelte dansker. De data kan være en hjælp i dagligdagen, men de kan også misbruges. Umiddelbart vil mange forbrugere opleve, at de får bedre og mere personaliseret service, og overordnet set kan det sagtens være en fordel, forklarer Anette Høyrup, der er jurist i Forbrugerrådet Tænk og arbejder med beskyttelse af persondata.
»Tingenes Internet vil give forbrugerne masser af fordele, men lige nu kan vi ikke undgå at dele private oplysninger for at få adgang til nogle tjenester. Jeg har ikke en GPS selv og har derfor downloadet Google Maps på min telefon. Så kan jeg finde ud af, hvordan jeg kommer frem til mine aftaler, men siger man ja til Google Maps, går appen ind og henter adresser i din kalender, dine mails og dine beskeder. Det kan være en service, men det kan også være dybt intimiderende og privatlivskrænkende, at man pludselig skal lade sine data gennemse for at kunne finde fra A til B.«
Et af de helt store spørgsmål er, hvem der ejer data. Hvem ejer de oplysninger, som du genererer ved dit brug af eksempelvis din bil?
»Teknologien buldrer derudad lige nu, men vores lovgivning er ikke fulgt med. Den enkelte forbrugers personlige data er ikke beskyttet nok, som loven er nu. For hvad hvis teknologien, der måler dit køremønster, gives til forsikringsselskaberne? Skrækscenariet er, at du så skal stige i præmie eller bliver nægtet en forsikring,« siger Anette Høyrup.
Ny lov på vej skal sikre forbrugernes personlige oplysninger
I løbet af de seneste par år har EU-landene arbejdet sammen på at lave en fælles lovgivning om persondata. Forslaget skal give en bedre beskyttelse af forbrugerne end i dag.
»I Forbrugerrådet Tænk kunne vi godt ønske os, at forbrugerbeskyttelsen var endnu bedre. Alle tjenester skal have indbygget en beskyttelse af forbrugernes privatliv. Samtidig skal forbrugerne selv have magt over, hvilke oplysninger der skal gemmes. Populært sagt skal forbrugerne have en slet-knap, så de nemt kan slette oplysninger, som virksomheder har gemt om dem,« siger Anette Høyrup, der samtidig peger på, at forbrugerne skal have større sikkerhed for, at deres oplysninger bliver krypteret og anonymiseret, så enkeltpersoner ikke kan identificeres på baggrund af data.
En ny, fælles lovgivning for persondata forventes vedtaget næste år.
