Mad på 1 minut: Citruslemonade med vingummiisteringer

Store frosne vingummibamser holder denne læskende lemonade kold og gør lykke for børn og barnlige sjæle. Lemonaden er forfriskende og syrlig, med en skøn intens smag fra revet skal af både lime, citron og appelsin.

Opskrift på 4 glas

8-12 store vingummibamser
2 lime
2 citroner
2 appelsiner
sukker, efter smag
vand

Fremgangsmåde

  1. Læg vingummibamserne i blød i koldt vand i ca.2 timer. Tag dem op af vandet og lad dem dryppe af. Læg dem i fryseren i minimum 2 timer.
  2. Riv skallen af en lime, en citron og en appelsin.  Pres herefter saften af alle citrusfrugterne og bland det med den revne skal. Tilsæt 3 tsk. sukker og lad den trække lidt.
  3. Si saften igennem en finmasket sigte eller et rent viskestykke og smag til med ekstra sukker.
  4. Fordel saften i drikkeglas og fortynd med vand, efter smag. Tilsæt de frosne vingummiisterninger og server straks!

TIP: Prøv grapefrugt i stedet for lime – så får du det man kalder sevillajuice.

Se, hvad vi ellers skriver om: #drinks, #slik og #citroner