Lær at trylle – se 6 nemme tryllekunster

Her er nogle gode gamle tryllekunster, der kan gøre ventetiden kortere. Vi tryller mønter ind i æbler, får knive til at svæve og balancerer enkroner på randen af hinanden. Det er ren julemagi.. eller er det?

Ægget står på bordet

Columbus knækkede æggeskallen for at få ægget til at stå lodret på bordet. Men det er ganske overflødigt. Simsalabim, værsgod, der står ægget nok så nydeligt, uden at skallen er gået itu... men hvordan?

Tricket er salt

Før nummeret udføres, har tryllekunstneren gemt en smule salt under dugen, blot så meget, at ægget kan stå i den lille rede af salt.

Mønterne stables

Pengene ruller (især i julen), men alligevel kan man godt få en enkrone til at balancere på randen af en anden enkrone. Se hvordan på næste foto...

Tricket er en tandstik

Tryllekunstneren havde en tandstikstump i to enkroners længde gemt mellem fingrene. Og så kan mønterne sagtens balancere.

Papir over hovedet

Tror du, at dette lille stykke papir kan komme ned over dit hovede? Nej - det tror du nok ikke. Men det kan det...

Papiret trylles langt

Fold papiret på den lange led, klip så hak fra kant til kant, men ikke hele vejen igennem. Til slut klipper du den foldede kant bort på nær ombukningerne i begge ender af papiret.

Glasset balancerer på kortet

Glasset kan balancere på postkortes kant. Det er helt utroligt...

Tricket er et stykke karton

Et stykke karton er sat fast bag på kortet, så det har en T-form. Så kan glasset let balancere på kortets kant.

Kniven svæver

Selvom hånden er åben og slet ikke holder kniven, så svæver kniven i luften. Ren magi? Nej bare lidt behændighed.

Tricket er en finger

Kniven hænger frit i luften, fordi tryllekunstneren har "glemt" at fjerne højre pegefinger, der holder kniven fast mod håndfladen.

Æblet skæres

Et helt almindeligt æble halveres. Du kan roligt lade en fra dit publikum vælge et vilkårligt æble.

En mønt dukker op

Du taler selvfølgelig meget og gerne morsomt, mens æblet skæres, så ingen rigtig ser, hvad du laver. Og vupti en mønt inde i æblet dukker op.

Tricket er tape

Tryllekunstneren har med et lille stykke tape gjort mønten fast på den side af kniven, som publikum ikke ser. Han begynder med at skære med knivens forreste del, og til sidst skærer han med hele klingen et så kraftigt snit, at enkronen presses fast i æblets indre.

Den oprindelige artikel

Sådan så Samvirke ud i december 1961. Og det er disse trylletricks, vi har forsøgt at gøre efter. I artiklen fra 1961 står der blandt andet: I denne søde juletid skal man sig jo ret fornøje. Familien finder sammen, og selv det gamle billedlotteri, der denne ene gang om året kommer frem fra sit gemme, er i stand til at drage opmærksomheden bort fra fjernsynet. I julen vil man også underholde hinanden. Her er seks behændighedskunstner, der kan bruges til sådan underholdning.

Læs mere om