Hvilken forældretype er du?

For nogle er opdragelse striks og fyldt med skældud. For andre er den løs og laissez faire. Men ifølge børnepsykolog Charlotte Diamant er det vigtigt at være opmærksom på, at en for mild eller myndig opdragelsesstil kan gøre dit barn ængsteligt og stresset. Hun foreslår i stedet den gyldne mellemvej.

Der findes overordnet tre forældretyper, der opdrager vidt forskelligt. Den gode opdragelse er en mellemting, og den er vigtig for dit barn, fordi den ruster ham eller hende til livet

De tre forældretyper 

Du kender det måske. Det har været en hård arbejdsdag, ungerne er lige blevet hentet, og ulvetimen raser. De små giver sig til at tigge, og både indkøbslisten og køen ved kassen synes pludselig uendelig lange. Giver du efter og lader mælkesnitter og mariekiks dale ned i kurven for at få ro? Eller afleder du dit barns opmærksomhed, skælder ud eller noget helt tredje?

Når det kommer til hverdagens konflikter med vores børn, er der mange måde at tackle de sure miner på. Ifølge Charlotte Diamant, der er børnepsykolog i Psykiatrifonden, findes der overordnet tre forældretyper med hver sin stil: den milde forælder, den myndige forælder og den milde og myndige forælder.

Den milde forælder: Sætter ikke de grænser, barnet har behov for 

Tager vi udgangspunkt i scenariet fra supermarkedet, vil den milde forælder styre uden om konflikten ved at lade guf og godter lande i indkøbskurven.

»Man tænker: ’Vi skal have det rart og hyggeligt’, og ’det er ikke mig, der skal bestemme for mit barn’,« siger Charlotte Diamant. Men selv om den milde forælder ofte giver efter af kærlighed, kan det blive et problem, fordi barnet ikke oplever nogen faste regler for, hvornår det eksempelvis er senge- eller spisetid. Som resultat af den frie opdragelse kan barnet opleve at blive ængsteligt, advarer Charlotte Diamant:

»Hvis der ikke er grænser, så vil barnet prøve at finde dem selv, og det kan være stressende for barnet, hvis der slet ikke er nogle.« 

Sådan tager du konflikten med dit barn

 

  • Hold fast i et nej, hvis du virkelig mener det. Sig ”nej” på en kærlig måde, og gentag det, hvis det er det, det kræver

 

  • Vær tydelig, og bevar kontrollen. Er du ked af det, så fortæl dit barn det i stedet for at bryde ud i gråd

 

  • Fokusér på dit barns handlinger i stedet for dets person. Sig: ”det er irriterende, når…” i stedet for ”du er irriterende”

 

  • Vær tilgivende over for dig selv, hvis du kommer til at træde forkert, og spørg dig selv, om du er klar til at sige undskyld lige nu

 

  • Hav tålmodighed og tro på, at tingene ændrer sig, efterhånden som du selv ændrer adfærd. Jo flere gange, du prøver, jo hurtigere vil du mærke en forskel 

Den myndige forælder: Kan skade barnet med skældud 

I den anden ende af skalaen er der derimod så mange regler og grænser, at det bliver for meget. I supermarkedet er tonen end anden end hos den eftergivende forælder, og der vil under ingen omstændigheder havne søde sager i indkøbskurven. Men også her advarer Charlotte Diamant. 

Hyppig skældud kan nemlig medføre stress eller aggression, fordi det af samme grund pludselig bliver svært for barnet at betro sig til dig, selv når det handler om vigtigere ting i livet end mælkesnitter og mariekiks. 

»Det kan føre til, at barnet bliver én, der mobber. Man siger noget grimt videre, sparker til nogen, der er mindre, eller fjerner sig helt fra de andre, « siger Charlotte Diamant. 

Hun forkarer også, at både børn og voksne nemt kan lade sig påvirke af hinandens dårlige humør: 

»Følelser hopper rundt mellem mennesker. For eksempel kan barnets vrede eller irritation smitte af på den voksne, og det kan være svært for den voksne at håndtere.« 

Den milde og myndige forælder: Finder en gylden mellemvej mellem pisk og gulerod 

Ifølge Charlotte Diamant opstår den bedste opdragelsesstil i mødet mellem den milde og den myndige rolle. Her formår mor og far at balancere kærlighed og krav på en måde, så barnet både oplever tydelige rammer og samtidigt føler sig set og hørt. Hvis en konflikt ulmer i ulvetimen, vil den milde og myndige forælder hverken give efter eller skælde ud. 

»I stedet handler det om at vise sit barn, at man er på samme bane,« lyder det fra Charlotte Diamant.

»Hvis et barn bliver mega aggressivt, skal man anerkende dets følelser og sige: ’puha, jeg kan godt forstå, at du er sur. Lad os lige sætte os ned og tale om det’, « forklarer hun. 

Når du viser dit barn, at du forstår hans eller hendes følelse af vrede, frustration eller tristhed, vil det samtidig blive lettere at holde fast i dine værdier. Så kan du eksempelvis forklare, at slik og søde sager kun må smides i indkøbskurven i weekenden, så dit barn ved, at det ikke nytter at tigge. 

Konflikt er ikke et fyord

Én af de vigtigste ting, du skal huske på, når du opdrager dit barn, er derfor ikke at være bange for konflikterne. Tværtimod peger Charlotte Diamant på, at sunde konflikter med dit barn er med til at forberede ham eller hende på de bump, der vil komme senere i livet.

»At opdrage sit barn kan sammenlignes med at bygge et tårn,« forklarer hun. »Hvis man bygger tårnet oven på et skrøbeligt fundament, skal der kun en lille vind til at vælte det, men hvis man bygger det stærkt, kan det klare en orkan.«

Næste gang, du mærker en sur mine presse sig på, opfordrer Charlotte Diamant derfor til at tage konflikten med det samme. 

»Konflikter er ikke farlige. De kommer bare til at føles farlige, fordi vi oplever modsatrettede ønsker og behov og selv får store følelser, som vi ikke altid kan rumme. Så er det vigtigt som forælder at huske på, at man ikke skal lade følelserne kamme over,« slutter hun.

Se, hvad vi ellers skriver om: #børn, #familie, #opdragelse, #forældre og #skældud