Her er julen aldrig som den plejer

And og juletræ kan man regne med, men resten af højtiden bliver opfundet, når årets julegæster når frem til Græsrodsgården.

Julemanden kommer altid forbi, når der er jul på Græsrodsgården. Her er gæsterne med til at forme juleaften.

Julen bekræfter vores traditioner

Julen er traditionernes højtid. Tænk bare på bogen Peters Jul fra 1870, der for mange stadig er billedet på klassisk jul med julegås, kræmmerhuse og juletræ, og sådan er den efterhånden blevet fejret i næsten 150 år.

For julen er en af årets store højtider og måske netop den, der samler og binder bånd, fortæller Charlotte S.H. Jensen, der er mag.art. i folkemindevidenskab og arbejder på Nationalmuseet: 

»Julen er med til at skabe og bekræfte de relationer, vi har til hinanden. Vi bekræfter fællesskabet på arbejdet, når vi samles til julefrokost, og vi knytter os tættere sammen i familien, når vi vælger at fejre jul sammen.«

9 ud af 10 skal fejre jul med familien

Kigger man på gæstelisten til årets juleand og risalamande er det også familien, der er inviteret. En analyse af danskernes julevaner, som Coop Analyse har lavet for Samvirke, viser, at 90 procent skal fejre jul med familien.

Især den nære familie, for hovedparten danser om træet og får pakker sammen med forældre, bedsteforældre eller børn. Men i hjørner af landet ser juledagene anderledes ud.

Badmintonturnering, hvis nogen arrangerer

På Græsrodsgården mellem Jyderup og Kalundborg holdes der hvert år jul med både fastlagte traditioner og god plads til nye. Gården, der er en slags fritidskollektiv ejet af ni andelshavere i fællesskab, inviterer hvert år til juleaften og juleferie for folk, der ikke vil eller kan fejre den med familien. 

»Vi holder en jul i fællesskab. En dansk, traditionel jul med and og hjemmelavet rødkål. Opgaverne deles vi om, og har man lyst til at arrangere badmintonturnering eller sangaften, så er man velkommen,« siger Jette Hedegaard Kristoffersen. Hun har været en del af Græsrodsgården i mange år – heraf de seneste 18 som en af andelshaverne.  

Julen på Græsrodsgården er i bedste højskolestil med inkvartering i sovesale. Og julemad og hygge alle dage er inkluderet i deltagergebyret.  

Alle bidrager og julen blev en fælles fest 

I køkkenet er der hektisk allerede fra den første dag, når årets gæster ankommer. Inden juleaften skal der bages småkager og laves konfekt. Har man lyst, kan man give en hånd med pebernødderne, de sprøde brunkager eller med at lave marcipankugler og -figurer. 

Fra køkkenet på gården, der oprindeligt blev bygget som landsbyskole, breder duften sig. Taktstokken i køkkenet svinges af Jørgen Andersen, der er både  koordinator, julemand og kok.

Jørgen Andersen, der egentlig helst bare vil kaldes ved efternavnet, har på forhånd planlagt indkøb og lagt en slagplan efter, hvor mange gæster der kommer. Antallet svinger typisk mellem 10 og 25.

»And skal der på bordet. Vi skal have en traditionel, dansk julemiddag. Og ikke noget med at købe rødkål. Det laver vi selv fra bunden,« fortæller Andersen, der er uddannet kok, men i mange år har arbejdet som sagsbehandler.

Alle bidrager og hjælper til

Julen er i faste rammer – og alligevel ikke. For julen former sig også efter, hvem der kommer i dagene på Græsrodsgården. Blandt gæsterne er både gamle kendinge og nytilkommere, og vil man gerne lave en særlig slags småkager eller julemad, kan der også være plads til det. Så længe alle bidrager og hjælper til. 

»Julepyntningen kan vi være fælles om. Ellers er min rolle at involvere alle, så alle får en god jul. Det plejer vi nu også at have,« siger Andersen, der nyder fællesskabet omkring gården og julefesten. 

En af de faste traditioner for julen er, at julemanden kommer på besøg. En julemand i form af Andersen, der har dækket sit lange skæg med et kunstigt og i fuldt julemandskostume banker på vinduerne i stuerne og kommer ind med gaver til børnene. Gaver, som børnenes forældre selv har haft med. 

Fordommene holder ikke altid stik

Rummeligheden er en af de ting, Jette lægger vægt på. Hun ved som oftest ikke, hvor folk kommer fra, eller hvad de laver, når hun snakker med dem. Det vigtige for hende er, hvem de er i de fem dage på Græsrodsgården. Det hjælper ifølge hende med at fjerne noget forudintagethed, når hun så finder ud af, hvem folk egentlig er.

»Her kommer alt fra gamle hippier til revisorer, så det bliver også en blanding af folk, man måske ikke ville have opsøgt ellers. Det er rart at lære noget om, at de fordomme, man kan have over for jobtitler, måske ikke altid holder stik,« siger Jette.

Fjerner stressen

Jettes datter Ellen Hedegaard Ludvigsen skal holde jul på Græsrodsgården for første gang i år. Hun har været på gården mange gange før, men hun har indtil nu været vant til, at julen holdes hos familien eller uden for Danmark. Derfor er hun også spændt på, hvordan julen kommer til at foregå i år.

»Jeg glæder mig til en klassisk jul med nye mennesker,« siger Ellen.

Normalt holder Ellen det, hun selv kalder for en klassisk jul med den store familie. Hun er overbevist om, at hun ville savne familiejulen, hvis hun skulle være på Græsrodsgården hvert år, men samtidig er hun spændt på, hvilke mennesker der dukker op, og hvordan den jul, der bliver skabt, kommer til at se ud. Julen kan nemlig godt blive for fasttømret.

»Traditioner kan godt gå hen og blive noget, man skal gøre, fordi man altid har gjort det, men heroppe er der plads til, at det hele bliver lidt mere flydende, det fjerner noget af den stress, som der kan være om julen,« siger Ellen.

Pjækker fra familiejulen

Den følelse genkender Jette fra sine erfaringer med julen. Hun har i mange år ikke holdt jul med familien, men har forsøgt sig med andre måder at fejre højtiden på. Julen skal være stor, og det gør ikke noget, at det ikke er med familien.

»Jeg har faktisk altid prøvet at pjække fra familiejulen. Jeg synes, det bliver til, at vi skal være sammen, bare fordi det er jul. Det bliver hurtigt lidt påtvunget med alle de forpligtelser og traditioner,« siger Jette. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #jul, #julemad og #frivillighed