Er der mere alkoholfri vin?

I Sverige kan man finde flere slags alkoholfri vin på Systembolaget. Er det noget, Coop opvejer?
?

I Samvirke har I tidligere svaret på spørgsmål om alkoholfrie øl. I den forbindelse vil jeg gerne spørge om alkoholfri vin. Der findes kun en, Ebony Vale, men det ville være rart at kunne vælge mellem flere forskellige. I Sverige kan man på Systembolaget vælge mellem 3-4 forskellige slags.

Kamma Hansen, København

Svar fra Brian Karstens

I Coop har vi valgt at markedsføre en alkoholfri vin, som du skriver, nemlig Ebony Vale. Tidligere har der været to alkoholfrie vine, men efterspørgslen er ganske enkelt ikke stor nok, til at vi kan retfærdiggøre mere end en.

Skulle vi vurdere Ebony Vale ud fra de samme kriterier, som vi anvender, når vi vurderer andre vine, så ville der heller ikke være plads til denne. Alkoholfri vin sælger desværre ikke særligt godt.

Vi har valgt at bibeholde Ebony Vale i sortimentet som en service til vore kunder, men udvider desværre ikke sortimentet. 

Brian Karstens er kategorigruppechef for vin og spiritus i Coop.

Se, hvad vi ellers skriver om: #alkohol og #vin