Antioxidanter redder din mad - og måske dit helbred

Kulør. Spis frugt og grønt i alle farver, så er du mest sikker på at få antioxidanter, der gavner din krop.

Der er mange fødevarer, der indeholder antioxidanter, men hvad gør de godt for? Og gør de noget godt for dig? Samvirke har kigget nærmere på antioxidanternes virkning.

Her finder du antioxidanterne

  • I røde tomater findes carartenoidet lycopen
  • I røde og gule gulerødder og peberfrugter findes carotenoider
  • I røde, mørkerøde og blå jordbær, hindbær, brombær, druer, blåbær og rødvin findes antocyaniner
  • I grønne bladgrøntsager som spinat og i majs findes carotenoider
  • I mørkerøde rødbeder og deres spæde grønne blade findes betalainer
  • I grøn te findes catechiner, helt op til 30 procent af de tørrede teblade er antioxidanter
  • C-vitamin og E-vitamin er også antioxidanter. Nødder og mandler indeholder antioxidanten E-vitamin

 

Fødevareindustrien udnytter antioxidanternes evne til at passe på fødevarerne, og tilsætter derfor ofte antioxidanter til forarbejdede fødevarer. Chips og genopvarmet kød og fisk er for eksempel særlig udsatte for iltning og smagsforandringer, men når der tilsættes antioxidanter, forlænges holdbarheden. 

Timian beskytter svinefedt

Krydderurten rosmarin og bladene i den grønne te indeholder helt naturligt antioxidanter. Udtræk af rosmarin anvendes for eksempel til forarbejdede kødprodukter og enkelte typer spiritus. 

Timian har vi brugt sammen med svinekød siden tidernes morgen, og timian smager ikke bare godt til gris, den modvirker altså også, at svinefedtet bliver harsk. Grøn te bruges i stigende omfang som antioxidant i kødprodukter. Grøn te har den fordel, at den ikke smages så tydeligt i fødevarerne som for eksempel rosmarin.

Grøn tes aktive stoffer, catechiner, beskytter desuden kødets proteiner mod iltning, som ellers ville gøre kødet sejt. Naturlige antioxidanter er så anvendelige, at naturlige ekstrakter af planter i stigende omfang erstatter de syntetiske antioxidanter, som tidligere i stort omfang blev brugt til at forlænge mange fødevarers holdbarhed.

Forbrugerrådet har for eksempel påvist, at fødevarer som chips, kiks, flæskesvær, kageblandinger, saucer, bouilloner og supper kan indeholde BHA, der også kaldes E320. BHA i fødevarer er tilladt i EU, men kun i begrænset mængde, fordi BHA er under mistanke for mulige hormonforstyrrende effekter. Det en af de syntetiske antioxidanter, der kan erstattes af naturlige antioxidanter fra planteekstrakt.

Svært at vise virkninger i kroppen

Men tilbage til kroppen. Forskere har længe ledt efter beviser på, at antioxidanterne virker forebyggende mod livsstilssygdomme som kræft og hjertekarsygdomme. Men det er meget sværere at påvise antioxidanters virkning på vores krop, end det er at påvise virkningen i fødevarer. Det er for eksempel forholdsvis let at måle, at kød hurtigt bliver harsk, når det har et lavt indhold af E-vitamin, som er en antioxidant.

Det er mere kompliceret at måle antioxidanternes virkning i menneskekroppen, blandt andet fordi antioxidanter ser ud til at virke i sammenhæng med andre antioxidanter frem for enkeltvis. Derfor er det ikke lykkedes videnskaben at udpege superfood, der redder os fra kræft, blodpropper eller andre sygdomme.

Antioxidanter hjælper flere steder 

Selv om hverken blåbærret eller broccolien beviseligt kan redde os fra dårligdomme, er der alligevel god grund til at spise grøntsager og frugt med mange antioxidanter. Det er et faktum, at antioxidanter generelt beskytter vores krop mod oxidativt stress, som er en belastning, kroppens celler og væv udsættes for blandt andet på grund af giftstoffer i maden, tobaksrøg og partikler fra dieselmotorer.

Oxidativt stress hænger sammen med mængden af de såkaldte frie radikaler i kroppen. Jo flere frie radikaler, jo større oxidativt stress. Hvis koncentrationen af de frie radikaler er for stor, kan de nedbryde celler og fremkalde sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme og grå stær.

Antioxidanter er også vigtige i fordøjelseskanalen, især i tarmsystemet, hvor de beskytter mod frie radikaler, der for eksempel dannes, når vi fordøjer rødt kød, altså kød fra firbenede dyr.  

Der forskes for tiden i, om naturlige antioxidanter i foder til kvæg kan modvirke, at der dannes frie radikaler, når vi fordøjer det røde kød. Antioxidanter i foder til kvæg bruges forsøgsvis i Brasilien for at øge kødets holdbarhed. Som antioxidant bruges udtræk af mateplanten, som sydamerikanerne ellers bruger til at brygge te på.

Spis i farver

Vi har rig adgang til antioxidanter i vores normale kost. De findes i grøn te, rosmarin, salvie, timian, kaffe, chokolade, kål, rødbeder og masser af frugter og bær. 

Den største helbredsmæssige gevinst får vi af at spise alle farver fra den store palet. Antioxidanter skal samarbejde for at virke i kroppen. Derfor skal vi slippe alle nuancer løs i salatskålen og nyde frugt i alle farver. Farverne repræsenterer nemlig forskellige antioxidanter, der kan samarbejde indbyrdes. Vi får nogle antioxidanter fra orange gulerødder, røde og gule peberfrugter og andre antioxidanter fra blåbær, røde jordbær og hindbær, mørkerøde brombær og druer. Både rødbeden og dens spæde blade, der bruges til salat indeholder antioxidanter, og det er godt at blande med mandler og nødder, der også indeholder antioxidanter. 

Når vi bliver gamle afhænger øjnenes sundhed af en gul plet på nethinden. Den gule farve kommer fra to antioxidanter, der i et bestemt forhold beskytter øjet mod lysbelastning og iltning. Bladgrøntsager som spinat og majs indeholder de to antioxidanter.  Og endelig ser de røde tomater ud til at beskytte mod bestemte former for kræft, så der der god grund til at spise farverigt. 

Drik grøn te

Grøn te indeholder catechiner, som er antioxidanter. De findes også i chokolade. Der har været mange undersøgelser af effekten af tedrikning på vores helbred. En kinesisk undersøgelse fra 2012 af over 7000 ældre kinesere viste, at kinesere, der drikker meget te, bevarer deres åndsevner bedre end gennemsnittet, når de bliver gamle.

En engelsk undersøgelse fra 2007 konkluderer, at tre kopper sort te om dagen beskytter kredsløbet, og det bekræftes af en australsk undersøgelse fra 2013. Undersøgelserne er rapporteret i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Lidt skepsis er dog altid på sin plads. Måske de kinesere, der drikker meget te, også lever sundere i al almindelighed, men det er da værd at prøve.

Se, hvad vi ellers skriver om: #vitaminer, #kroppen, #blåbær, #6 om dagen og #antioxidanter