9 fejl du (måske) begår, når du spiser aftensmad med børn

Undgå kaos under aftensmaden og få en hyggelig stund med dine børn. Mange forældre oplever stor frustration omkring aftensmaden, når børnene ikke vil komme til bordet, ikke vil spise eller er sure.
Få her gode råd fra parrådgiver Katrine Fagerholt, som blandt andet arbejder med kommunikation i familier.

Måske kender børnene ikke dine forventninger til, hvordan man opfører sig ved bordet.

1: Måske er dine forventninger uklare

»Det er nemmere at nå i mål med det gode måltid, hvis du ved, hvad du forventer,« siger Katrine Fagerholt, der til daglig er coach og parrådgiver med speciale i kommunikation og konflikthåndtering samt par- og familieterepeut.

Derfor skal de voksne gøre sig klart, hvad det er, de forventer af deres børn og af måltidet. Skal børnene sidde pænt, skal de spise og eller meget, hvor længe skal de sidde med ved bordet, og må de have kammerater med hjem og spise flere gange om ugen, eller er måltidet familietid?

Hvis det er svært at sætte ord på sine egne forventninger, kan man omvendt spørge sig selv: Hvornår er det, jeg bliver sur eller skuffet, og hvad er det, jeg ønsker i stedet for?? Hvis du bliver sur over, at børnene ikke kommer til bords, når du kalder, så har du en forventning om, at de skal komme, når du kalder.

 

2: Du vil måske for meget på én gang

Hvis du både vil have, at dine børn sidder pænt, smager på alting, spiser op, siger tak for mad, hygger sig, griner, og at man får talt om dagen, der er gået, kan det godt være, at du forventer for meget, forklarer Katrine Fagerholt:

»Så bliver det ikke det vigtigste, der kommer til at fylde under måltidet. Nogle gange skal man som forældre ikke stå så hårdt på principper om, at børnene ikke må slubre eller trille med ærterne, hvis det vigtigste for forældrene er, at man hygger sig, imens man spiser. Man må afveje, hvad, man synes, er vigtigst.«

3: Måske irettesætter du dine børn for meget

Sæt dig op, spis nu med gaflen, sæt dig ned, smag på kødet, du får kun dessert, hvis du smager på grøntsagerne osv. Mange forældre har mange holdninger til, hvordan og hvor meget deres børn skal spise.

»Hvis de voksne hele tiden har øjnene på børnene og kommenterer, hvad og hvordan de spiser, så skaber det ikke en god stemning,« siger Katrine Fagerholt.

Hun anbefaler, at man har et positivt fokus på det, man gerne vil have at barnet skal gøre, fremfor på hvad barnet gør forkert. Altså eksempelvis sige, at barnet skal rykke glasset ind på bordet, så det ikke falder på gulvet.

4: Taler du med din partner i stedet for med dine børn?

»Min personlige holdning er, at det er vigtigt at snakke sammen under måltidet, især hvis det er det primære tidspunkt, man kan være sammen som familie,« siger Katrine Fagerholt.

Det er de voksne, der sætter rammerne og stemningen, og man skal sørge for at have samtaler med børnene om det, der optager dem. De færreste børn synes, det er spændende at lytte til, hvad far og mor har at sige til hinanden, så sørg for (også) at have samtaler med børnene om det, der optager dem.

»Det er en god idé, hvis man har større børn, at fortælle dem, at aftensmåltidet er et vigtigt tidspunkt for familien, og at forældrene gerne vil hygge sig med børnene her. Spørg også børnene, hvad de synes, der skal til, for at det bliver et godt aftensmåltid,« siger Katrine Fagerholt.

5: Måske glemmer du at sige i god tid, at I skal spise

Mange måltider starter skævt, fordi børnene har svært ved at komme til bordet og lige skal lege eller spille færdigt. Derfor kan det være en god idé at varsle måltidet i god tid.

»Tænk det med ind i planlægningen, hvornår børnene skal kaldes sammen. Nogle større børn vil måske gerne vide en halv time i forvejen, hvornår de skal spise,« siger familieterapeuten.

Man kan også som familie hjælpes ad med de sidste ting, inden der skal spises. Så nogle dækker bord, og andre bærer maden hen på spisebordet. På den måde er hele familien samlet, når maden er klar.

6: Du inddrager måske ikke børnene i måltidet og gør dem derfor passive

»Jeg synes, det er vigtigt at inddrage børnene. Det viser børnene, at de er vigtige, og de bliver ikke bare passive, men er med til at definere, hvad der skal ske,« siger Katrine Fagerholt.

Børnene kan være med til at lave maden. De store børn kan have deres egen maddag, og de små kan måske bare være med i 10 minutter og skære nogle skæve agurkestave eller komme maden i skåle.

Eller I kan kigge i kogebøger sammen og lade børnene være med til at bestemme, hvad der skal på bordet i ugens løb.

7: Du leger måske ikke nok med maden

»Nogle dage er hyggeligere end andre. Hvis der optræk til dårlig stemning, og børnene er trætte, kan det hjælpe på stemningen, hvis du eksempelvis spørger børnene, om I skal lege restaurant,« siger Katrine Fagerholt.

Det kan være nok at lægge en dug på bordet og lade et barn gå ud og ringe på, så er legen i gang. Man kan også lege, at gulerodsstængerne er hugtænder, eller at man er kaniner, der spiser bønner om kap.

»Det er en balancegang, for det hele skal heller ikke gå op i hat og briller. Og man skal ikke lege med maden hver gang, man spiser. Men en gang imellem må der godt være leg. Legen behøver ikke fortsætte hele måltidet,« siger Katrine Fagerholt

Terapeutens egen grænse for, hvor meget man må lege under måltidet, går ved at kaste med maden. Det må man ikke. Men til gengæld må man gerne puste bobler i sit glas, spise foran fjernsynet eller spise ved børnemøblerne på børneværelset i ny og næ.

8: Du kan komme til at rydde ud og vaske op lige efter måltidet

De fleste familier rydder ud, vasker op, tørrer af og så videre lige efter aftensmaden, og så er familien igen spredt for alle vinde.

»Når nu familien er samlet, og vi har skabt nærvær, så kan det være hyggeligt at spille et spil i direkte forlængelse af aftensmaden. Grib det, at I er sammen. Så må det praktiske vente. Eller man kan tegne eller lege med modellervoks, så der bliver en hyggestund efter aftensmaden med hele familien,« siger Katrine Fagerholt.

9: Du tænker måske ikke på at bruge den struktur, børnene allerede kender fra institutionen

Mange vuggestuer, børnehaver og skoler har en bestemt struktur for, hvad der sker omkring måltidet. Det kan være, at de tæller og regner eller læser en bog, inden de spiser. Måske skiftes man til at sige værsgo eller skiftes til at udbringe en skål eller hjælper med at dække eller rydde af bordet.

Hvis dit barn allerede kender disses måder at gøre tingene på, kan det være en succes at gentage dem hjemme.

»Det er en god måde at inddrage børnene på ved at kopiere ritualer fra daginstitutionen,« siger Katrine Fagerholt.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: #børn, #aftensmad, #parforhold, #opdragelse, #forældre, #børn i køkkenet og #Netop nu