Redaktionen anbefaler






Katte er legesyge. Derfor skal du passe på med alt fra gavebånd til glaskugler. Men fortvivl ikke. Du behøver ikke at smide julestemningen ud bare for at passe på katten.
Når juletræet, blomster og julestemningen kommer ind i dit hjem, stiger risikoen for, at katten kommer galt af sted. Brandsår, snitsår og forgiftninger eller forstoppelse er de hyppigste »skader« på katten i december.
Du skal dog hverken opgive blomster, julepynt eller julestemningen. Lidt omtanke sikrer, at både du og katten kan få en hyggelig jul.
Katte er nysgerrige, og et let blafrende, levende lys tiltrækker hurtigt kattens opmærksomhed. Katten vil ofte forsøge at fange flammen med poterne, men det kan give brandsår. En anden fare er, at katten ofte ikke opfatter levende lys som farlige og derfor kommer for tæt på lyset. Får flammen først fat i kattens pels, kan ild brede sig hurtigt. Sørg derfor altid for, at levende lys er uden for kattens rækkevidde og væk fra de steder, katten kan hoppe op til.
Når du har pakket gaver ud, så sørg for at få gavebåndet væk hurtigt. En kat vil gerne fange båndet og tygge i det, men gavebånd har ofte meget skarpe kanter og kan skære katten i munden. Læg derfor også først pakkerne under træet kort før i skal bruge dem.
Katte er også vilde med fe-hår, sølvglimmer og vat – så overvej hvor du bruger pynten. Lad samtidig være med at putte nødder og småkager i kræmmerhusene på juletræet. Maden kan sætte sig fast i kattens hals.
Katte er ofte vilde med mad – også gerne den, du har spist ved julebordet. Et par bedende katteøjne kan være svære at sige nej til, men som udgangspunkt har katten bedst af den mad, den får til dagligt. Også selvom det er jul. Et par julemadsråd:
Katte elsker duften af gran, og det er ikke ualmindeligt, at katte forsøger at kravle i juletræet eller bruger stammen til at hvæsse klør.
Papirbæreposer virker også tillokkende på katte. Fyld for eksempel en papirbærepose (aldrig en plastikpose) med sammenkrøllet gavepapir, men husk at klippe eventuelle håndtag af posen, så katten ikke kan sidde fast.
Ellers er din kat lige så lykkelig for sit eget, normale legetøj, som den vil være for særligt julelegetøj.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10